Kikærtebrød
10. sep 2020 Råvarer

Boller på den sunde måde: Få MK’s top-5 over meltyper

Sund, sundere, skyrboller! 🤩

Ja, man kan godt bage brød og boller på den sunde måde. Sunde boller!

Hver eneste dag glæder jeg mig over, at I er så glade for opskriften på skyrboller. Den opskrift lever jo sit eget liv! Også de skønne bønneboller ligger lunt i svinget. Og har du prøvet de lækre kikærtebrød, som du ser på billedet herover? Mmh, hvor de smager.

Nu skal det handle om de typer af mel – eller rettere: alternativer til mel, som vi elsker at bruge her i MK. Og jeg har en top-5 i ærmet til dig! Så lad os komme til sagen, du får den herunder.

God fornøjelse med at bage brød, boller og andet bagværk a la MK.

Når du bruger et produkt som FiberHUSK i bagværk og sunde retter i stedet for klassisk mel, så nedsætter du mængden af energi pr. 100 gram + du får sunde kostfibre. Perfekt, hvis du er i gang med et vægttab.

1. FiberHUSK

En klassiker til glutenfri boller og andet bagværk – det er lige hvad FiberHUSK er. Vi fik for alvor øjnene op for FiberHUSK, da jeg udviklede opskriften på skyrboller. Og vi har siden samlet alt, hvad der er værd at vide om de berømte boller med skyr, i et blogindlæg. FiberHUSK er i øvrigt en af de ting, jeg aldrig løber tør for derhjemme. Er du nysgerrig, så har jeg lavet en liste over de sunde råvarer, jeg stort set altid har på lager. Et basislager i hytten gør bare livet en anelse lettere.

FiberHUSK til skyrboller

Husk, det er den gule variant af FiberHUSK, du skal bruge, når du bager boller og andet.

2. Havregryn

Jeg bruger ofte havregryn i mine skyrboller – selv om havregryn faktisk ikke er en del af grundopskriften på bollerne med skyr. Men havregryn er en god kilde til tætpakkede kulhydrater og kostfibre – og de er vigtige i en sund kost. Du kan både bruge grynene hele eller kværne dem til mel! Vi bruger havregryn i et væld af sunde opskrifter. For eksempel i muffins, granola, grød ooooog i MK’s nemme chokoroulade. Vi har flere opskrifter på roulader med havregryn i, og de rullede sager smager himmelsk.

Roulade til morgenmad – ja tak!

Artige roulader har ændret manges syn på morgenmaden. 💘 Find e-bogen med alle de sunde opskrifter ved at trykke på boksen herover.

3. Havreklid og hvedeklid

Det skønne ved mine sunde opskrifter er, at du kan bytte ud i ingredienserne. Enten efter smag og behag eller baseret på, hvad du lige har i køkkenet. Jeg bager skyrbollerne i mange forskellige afskygninger – og nogle gange bruger jeg havreklid, andre gange hvedeklid. Begge dele har et højt indhold af kostfibre og kan bruges som alternativ til havregryn. På den måde sparer du på kulhydraterne og øger chancen for, at du kommer hurtigere i mål med et vægttab. Hvis du da går efter et vægttab – det kan også være, du bare gerne vil føre en sund livsstil på MK principperne.

Skyrbolledejen

Tryk på boksen herover, og få fat i alle 17 sunde opskrifter med skyrbolle-dejen.

4. Fuldkornsrismel

Min mave er ikke tosset med for meget gluten, så derfor erstatter jeg ofte fuldkornshvedemel med fuldkornsrismel. Selv om det er en variant af fuldkorn, så indeholder det ikke særlig mange kostfibre. Til sammenligning har havregryn og fuldkornshvedemel et 5-7 gange højere indhold af kostfibre. Så hvis du kan tåle gluten, kan det være et sundere valg. Jeg er vild med fuldkornsrismel, fordi jeg kan bage boller og brød med det – uden at konsistensen bliver underlig ‘grumset’, som glutenfrit bagværk godt kan blive. Nogle gange bruger jeg det også i mine skyrboller. Plus i de her lækre scones med kål.

Scones med kål smager skønt som en sund snack

Der findes mange opskrifter på scones. Kun få med kål, tror jeg. Kålscones er lig med sunde snacks.

5. Kikærtemel

I MK er vi blevet kæmpe fan af kikærtemel i opskrifter. Og I kommer til at se meget mere af det i den nærmeste fremtid. Du kan købe det færdiglavet eller blende kikærter til mel. Kikærtebrød er geniale at bruge som små pizzabunde eller som almindeligt brød med pålæg på. Jeg bruger gerne kikærtemel i tortillas, da det giver et perfekt resultat. I MK Magasinet fra august finder du tre forskellige opskrifter på tortillas med fyld. En mexicansk, en vegetarisk og en a la shawarma. Bon appetit! 🌮🌮🌮

Kikærtebrød

Mmh, jeg har altid kikærtebrød i fryseren. Få det fulde overblik over alle MK Universets sunde opskrifter.

Et svar på “Boller på den sunde måde: Få MK’s top-5 over meltyper”

Connie Aagaard Jensenskriver:

Er blevet rigtig glad for dine skyrboller..! Tak for dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld
MK Universet appen MK Universet appen MK Universet appen