Jeg burde sove nu. Jeg burde faktisk virkelig sove nu. Klokken er 01:14 og lige om lidt er det lørdag morgen. Jeg er lige kommet hjem efter at have været ude og spise med Stephania Potalivo. Hende lærte jeg at kende for lidt over et år siden. Siden da er vi blevet tætte veninder og har vendt store som små ting. Ting der fylder meget og lidt i vores hverdag. Når der er noget, der skal fejres, når der er noget, der fylder for meget i hjernen og når der er noget, vi er rasende over eller kede af. Vi snakker om alt fra bøfsandwich til broccolibrød, bosslady begrebet (som vi begge har det liiiiidt anstrengt med!) og om hvorfor, det er mere sejt at sige, man har travlt og folk kigger med bedrøvede hundeøjne på én, hvis man siger, man ikke har en skid at lave. Og så snakker vi meget om kroppen, sundhed og udseendet. Alt i alt emner som er helt almindelige hos det kvindelige køn. Især de sidste 3 ting.

Jeg har aldrig rigtig åbnet sådan HELT op for min egen kropsrejse. Jo jeg har fortalt, jeg var større end resten som lille og blev drillet med, at jeg var tyk. At jeg har været på 100 slankekure og har være en størrelse, som ikke kunne gå ned i butikken og købe cowboybukser, jeg kunne passe. Jeg har fortalt lidt, men jeg har aldrig fortalt alt om den rejse, jeg mentalt har været på, for at acceptere den krop jeg er født med.
Når alt kommer til alt, så er det jo altså meget mere dejligt for mig at tale om jer. Om mine seje campere. Fordi jeg hører rigelig på mig selv i min hverdag, og fordi det er meget letter for mig, at fortælle om andres rejse end min egen. Det er mere trygt at tale om andre, end at dykke ned i min egen private verden og give dig noget af den. Men nu kommer min nye bog snart ud. Hvor Store Sonja optræder, hvor du får en meget stor del af den historie, jeg har været på. Du får ikke hele historien. Så ville bogen blive for lang, men du får rigtig meget af den. For jeg har proppet en masse af min fortid ned i Store Sonja, men jeg har også puttet mine 10.000 MK campere ned i hende. Så hun er en blanding af os alle. Og hvis du tænker ’hvad fanden er det for en bog hun snakker om?´, så er det den du finder her.

Efter at Stephania igen prikkede til mig i aftes, om hvornår jeg havde tænkt mig, at du kære læser, måtte få noget mere fra denne kropsrejse jeg har været på, så er det måske på sin plads at tage mere hul på det nu – inden bogen udkommer. Selvom der stadig er noget i mig, der er lidt nervøs for det. Det kan jeg godt forstå jeg er, men omvendt kommer Store Sonja bogen snart ud. Men jeg er også i en branche, hvor alt skal være så skide perfekt eller også sker der det stik modsatte. At folk gør grin med de tynde kvinder, og udstiller sig selv som værende meget større end de egentlig er (i min verden!). Hvor de står ud går en dyd ud af at få deres deller så synlige som mulige, sætte bukserne og trusserne så maven kommer til at syne større. Begge ting er noget jeg ikke bliver lykkelig af at se på.

Det er så vigtigt at vi begynder at tale mere om det her emne (og nu tør jeg endelig J). For jeg ved, jeg ikke er alene. Det har jeg jo kunne se på mine MK camps, hvor mine campere deler mange af de samme tanker og mønstre, som jeg har haft og på dårlige dage stadig kan have.  Men nu skal vi have fikset lortet sammen! Og når alt kommer til alt, så har jeg også fået en del tæsk ude på de sociale medier de sidste år, at jeg er blevet meget mere hårdhudet. Ikke at jeg jubler, når det sker men det er som om, at jo flere gange en ubehagelig ting sker, jo mere vant bliver man til det….skræmmende nok! Så hvis der er folk der begynder at snakke i krogene, ja så må de gøre det. Det er alligevel sket en del gange før.

Mit forhold til min egen krop har været fucked up! Det kan man jo egentlig godt forstå, når jeg allerede fra barn blev kaldt Store Michelle og det ”kælenavn” holdte fast i mine barne- og ungdomsår. At det har fået mig til at se på mig selv som var jeg en meget større størrelse end jeg egentlig var. Jo jeg var buttet som barn. Virkelig sød og buttet og større end de andre børn på min alder. Derfor var jeg også det oplagte mobbeoffer. Da jeg gik i 3. klasse var jeg stadig større end de andre. Ihvertfald så stor, at jeg ikke kunne passe de shorts, som vi spillede kamp i til håndbold. De andre havde de grønne og smarte shorts på. Jeg havde altid cykelshorts på. Fordi dem kunne jeg passe. Jeg tænker selv, at de shorts må have været urimelige små. For når jeg ser på det billede, så kan jeg simpelthen ikke se, at jeg skulle være tyk. Men ifølge de grønne shorts, så var jeg tyk. Jeg var i hvert fald ikke en normal størrelse.

I starten af mine 20’ere fyldte min stræben på at blive tynd til tider alt for meget. Det kommer jeg ind på en anden dag. Der er meget jeg kommer ind på en anden dag, for jeg har samlet en del sammen over årene på den her kropsrejse. Hold kæft hvor har jeg brugt latterlig mange timer på at svine min krop til. Og jeg håber simpelthen sådan, at jeg kan gøre noget for at du ikke bruger lige så mange timer, døgn, uger, måneder ja sgu nok også år på at svine din krop til som jeg har brugt. Men at du finder en accept i din krop og de gener den er født med. Det er det, der er missionen med de her blogs.

Jeg kom til København i juni 2010. Inden da havde jeg læst Idræt på Universitet og været 9 måneder på Club La Santa som green teamer. I disse år havde jeg det fint med min krop. Jeg så den mest som et redskab, der skulle være i god form til eksaminer, til diverse træningstimer vi havde på Idræt og til at undervise på de hold, jeg havde i fitnesscentret. Jeg trænede virkelig meget qua mit studie på Idræt, og med et studiejob som spinning underviser og personlig træner. Så min krop var mere en maskine som skulle testes af i diverse forsøg og blive god til sportsgrene, så jeg kunne få fine karakterer.

Da jeg landede i København for at studere Human Ernæring, fik jeg hurtig en fod indenfor i denne branche som jeg stadig er i. 2 måneder efter jeg var landet herovre, blev jeg fast træningsekspert på iForm bladet og et år efter blev den personlige træner, som skuespillerne kom til, når de skulle formes til roller. Jeg kom også på Aftenshowet allerede 3 måneder efter jeg var landet i KBH og var hos dem et lille år, hvorefter Go´Morgen DK begyndte at hive fat i mig.

Ud over at træne skuespillere, så trænede jeg også Hr og Fru DK. Et år efter jeg var landet i København, var jeg på et kursus med en amerikansk mand. Hans koncept var kendt for at man tog fedtmålinger med en tang og fyldte en helvedes masse kosttilskud i kroppen og snakkede om, at man kunne punkttabe sig visse steder på kroppen – fx på knæene. At det fedt man havde på knæene skyldtes at man drak for meget rødvin (tror jeg nok var årsagen – jeg kan ikke helt huske det ud over at det meste, var virkelig gak! For nej fedt på knæ kommer ikke på grund af du drikker rødvin og du kan ikke punkttabe det).

Til kurset sad mange af de personlige trænere, som jeg havde set op til i flere år forinden. Som jeg havde set i diverse blade. Vi skulle alle – én efter én – op til tavlen og få lavet en fedtmåling af den amerikanske mand. Hvor han hev ud i vores deller (eller hudfolder for andre) og skrev tallet op på tavlen. Inden jeg var mødt op til kurset, følte jeg mig ikke stor. Jeg tænkte, at jeg endelig havde det dejligt med min krop. Men det var en anden følelse, jeg havde efter den måling. Alle de andre trænere havde stort set kun hudfolder, når de smed tøjet og havde en fedtprocent der ikke sneg sig op over 18%. De var med andre ord i den slanke kategori. Mig derimod. Jeg landede på 25.7% i fedtmasse og var derfor i den overvægtige klasse. Ja jeg var så åbenbart overvægtig. Og jo mere jeg så på det tal, jo mere blev jeg egentlig også overbevist om, at det nok var rigtig. At jeg igen var Store Michelle og jeg så hellere måtte gøre noget ved det. At jeg synes det var pinligt at spise mad på kurset. Især den banan jeg havde med, for manden fik mig overbevist om, at frugtsukker var den rene fedmekilde for mig. Jøsses!! Så jeg gik hjem efter det kursus, slettede alle fester i kalenderen og levede enorm restriktivt i 3 måneder, for at jeg kunne tabe mig, blive en del af den her sundhedsverden og passe ind. Jeg havde godt nok ikke noget socialt liv, da alt drejede sig om enorm sund kost og ikke for meget mad. For allerede på det tidspunkt vidste jeg, at jeg skulle leve enorm fanatisk, hvis jeg skulle tabe mig meget. Fordi jeg er født med mine fars gener, og vores krop har det bare bedst med at være alt andet end en small størrelse.

Jeg har haft en kropsstørrelse, der var en størrelse small, men der så jeg stort set ikke nogen som helst ud over min familie og håndboldholdet i den periode, da alt andet handlede om træning og kalorietælling. Om jeg var lykkelig, da jeg kunne hoppe i de små bukser? Jo nok lige da jeg kunne gøre det, men jeg havde ligesom ikke set nogle mennesker i voldsom lang tid, og var mere ensom end jeg var lykkelig….men dog tynd! 4 måneder efter var jeg ikke tynd mere. Der var jeg blevet alt for sulten og droppede (heldigvis) den fanatiske, småt-spisende livsstil.

2 år efter denne episode med kurset og den amerikanske mandfik jeg at vide af en kollega, at man i et forum for personlige trænere på facebook havde hængt mig ud fordi det var en joke, at jeg kunne få så meget succes, når jeg var tyk. Så dum som jeg var, gik jeg ind og kiggede på det forum. Den dag tudede jeg og overvejede endnu engang om jeg egentlig hørte til i den her ”sundheds-specialist-verden mens jeg åd noget chokolade. Og så får du ikke mere for denne gang. Ellers bliver det simpelthen aaaalt for langt. Du får del 2 om et par uger. Måske allerede næste uge, hvis tiden tillader det. For det er nemlig en anden ting jeg er blevet meget bedre til. Ikke at presse kalenderen for sindsygt. Noget min krop takker mig for, da den har det bedre end den længe har haft det. Noget mange af jer også har været søde at skrive til mig. At jeg ser så sund, glad og afslappet ud. Men jeg er også endelig er begyndt at slappe mere af med de gener jeg er født med og med det job jeg har. Det har til gengæld også været helt af helvedes til med udfordringer på jobbet (mit bedste råd – bliv ikke selvstændig, ha!).

Men er jeg så kommet helt i land med at finde helt ro i min krop? Nej ikke helt, men jeg er kommet meget langt! Men jeg tænker du, jeg og Store Sonja måske kunne hjælpe hinanden? For det er trods alt sjovere at tage kampen sammen.

Tak for du læste med. Du kan lure min nye bog ’Ny krop på 4 uger’ her. Som har en mission om at du skal få øjnene op for nye ting, som vil gøre at du forhåbentlig finder en større ro i din krop og kampen mod kiloene. Rigtig god lørdag.

28. februar 2019

Det er længe siden jeg har pippet op herinde på bloggen. Og det er der god grund til.
For det første er der smæk på kalenderen, efter jeg kom retur fra detox forløbet. Jeg har sammen med teamet skulle færdiggøre MK online magasinet, som udkommer på lørdag. Det kommer altid bag på mig, hvor lang tid det egentlig tager at flette sådan et magasin sammen. Især når bossen liiiige tænker, at der da skal være lidt mere kød på magasinet denne gang. Hun er sgu svær at holde i ørene hende bossen, ha! Men til gengæld er jeg meget stolt af det magasin, vi sender ud den 2. marts. Det oser af inspiration og viden, hvis du spørger mig. Du kan se indholdet i magasinet her.

Derudover har jeg knoklet med at få afleveret 150 tætskrevne A4 sider til mit forlag. Min nye bog er i gang med den helt store rette omgang og der er en del kommunikation frem/tilbage omkring teksten og opskrifterne. Men om 2 uger ryger den i trykken, HALLELUJA! Så kan jeg ikke gøre andet end at vente. Jeg er meget spændt på den bog!
Så er der de skønne MK campere! 630 mennesker der er startet på deres uge 2 af MK online campen. De fylder vores forum med energi og jeg er meget taknemmelig for, at MK camperne er så søde ved hinanden og deler ud af god, positiv energi!

MIT VÆRKSTED

Spørg mig ikke hvad der sker for de tulipaner der?! Man skulle tro der var stormvejr i min lejlighed, haha. Og ja – jeg opdagede det først efter billedet var taget! 

Alt dette og mere til er gået ud over bloggens indhold. Men generelt har jeg også brug meget tid på at overveje hvilken retning MK egentlig skal i og hvordan jeg fungerer bedst. Og jeg kommer ikke til at lave blog indlæg på fast basis. Så spændende er min hverdag sgu ik, haha! Men du skal nok få lidt engang imellem.
Noget som gik op for mig havde stor betydning for mig, var mit køkken i den forholdsvis nye lejlighed. Det skulle simpelthen op og spille max NU! Jeg flyttede ind 1. december og har ikke rigtig fået det fikset ordentlig. Det holder ikke, for det er rummet i lejligheden, som fungerer som et værksted for mig. Det er her jeg sidder ude det meste af tiden, det er her jeg afprøver mine opskrifter og det er her jeg får mange af mine idéer. Så det skulle altså fikses og nu er det gjort, hvilket er så skønt og jeg er meget tilfreds med resultatet.

Jeg er især glad for mit køkkenskab. Da jeg bor i en ret lille lejlighed nu sammenlignet med de foregående jeg har boet i (ja jeg har flyttet 5 gange på 2 1/2 år, så har prøvet en del lejligheder :)), har det været vigtigt for mig, at der var rigtig god skabsplads, da jeg har reeet meget køkkengrej. Så jeg købte et stort PAX skab i IKEA og var så snyde heldig at få leveret disse skabslåger fra REFORM CPH. Så de er altså en gave. Det var min søster, som tippede mig om reform. Det er et genialt koncept, som tryller IKEA møblerne om til æstetisk smukke møbler. Jeg er ihvertfald rigtig glad for skabet og synes det passer så fint ud i køkkenet selvom det er stort. Og det bedste er, at jeg kan gemme alle mine maskiner, mandolinjern og 100 andre køkkensager væk derinde bag de rosafarvede låger og være ligeglad med, hvor meget de roder på hylderne bag. GENIALT!

Derudover har jeg købt det her ekstra bord i IKEA, slæbt det op på 4. sal og samlet skidtet selv…..mens jeg bandede ENORMT meget. Det var ret ud sagt et helvede og tog 4 stive timer, men det lykkedes. Det står ihvertfald endnu! Så jeg kunne få mere køkkenplads, da der ikke var meget i forvejen.

 

På bordpladen ser du en Thermomix’er (er også en gave), som nok egentlig godt kunne have klaret en lille våd klud inden jeg tog det billede, ups! Et vidunder af en maskine, som jeg skulle teste af og blev så forelsket i den, at jeg ikke har fået mig skilt af med den. Den har gjort, at min blender og foodprocessor er blevet kylet op i sommerhuset, for den her maskine kan alt. Den kan sgu også dampe OG stege ting. Jeg er på røven over den!

NYE RUTINER & NYT PROJEKT

Det var et kig ind i værkstedet. Hvor jeg sidder og tænker og laver en hulens masse mad. Så til de nye rutiner og projekter. Det er både fordele og ulemper ved at være selvstændig. Det gode er den fleksibilitet i forhold til hvornår jeg arbejder. Især efter jeg nu har et lille team, hvor ingen af dem arbejder fuldtid, men (på nær grafikeren) har 10-20 timer/ugen, har jeg fået meget fleksibilitet retur, og jeg må bare indse, at det passer mig allerbedst at arbejde på den måde.
Da jeg havde 21 ansatte havde jeg altid dårlig samvittighed over ikke at være nok på kontoret og det stressede mig enormt. Jeg dur ikke til at skulle møde ind på et kontor og sidde der fra kl 8-17. Jeg bliver afbrudt for meget og får ikke lavet en skid. Især ikke når mit arbejde også inkluderer afvikling af en del videomateriale, der skal laves til MK online camperne (hvor der ikke kan være larm i baggrunden) samt al den idéudvikling jeg sidder med. Det kan jeg ikke lave på kontoret, hvor der er andre mennesker, selvom jeg grov elsker vores nye kontor, som jeg deler med Ditte, der er kageQUEEN. Heldigvis kan jeg lave så meget andet på det kontor. Men jeg har ændret meget i min indstilling til, at jeg jo ikke skal gøre noget for at gøre andre glade, men forme en hverdag der passer til min hjerne. Jeg er tættere på at nå punktet end før.

Hvad ulempen så ved at være selvstændig? Jeg kunne lave en ret lang liste, haha! Faktisk siger jeg altid til folk, der spørger om mit bedste råd til at blive selvstændig, det er at de ikke skal blive det. Jeg elsker det nu, jeg har været det i 9 år og har ligesom indset, at jeg nok aldrig bliver ansat i et “normalt” job. For jeg har aldrig prøvet at have et fuldtidsjob som ansat, da jeg allerede startede som selvstændig, da jeg læste på UNI. Men hvis man ønsker at gøre sin business stor, så kræver det, at man kan tage en del tæsk på vejen. At man er klar på at knokle røven ud af bukserne og har det godt med den økonomiske usikkerhed, der følger med i perioder.

Sommeren var liiidt hektisk. Jeg bankede blandt andet en blog op på 1 døgn sammen med min grafiker. Fordi vores store MK site gik i sort fra den ene dag til den anden og (de nu gamle!) IT folkene havde “lige glemt” at tage back-up af sitet. Så alt var tabt. Shop, blog, alt! Så jeg måtte igang med at lave en løsning på ingen tid, og sådan blev mkuniverset.dk født, som du pt besøger og læser denne blog på.

Men nu er det altså på tiden at denne side får nyt look og bliver gjort rigtig lækker og overskuelig. For der er mange ting, jeg ikke er tilfreds med. Men det bliver jeg snart. For nu får sitet en ordentlig rusketur. Jeg er gået igang med brainstorm og hele min weekend er sat af til at idéudvikle på sitet. Jeg skal også lige ud og drikke sjusser i weekenden, men jeg tænker, det kun understøtter idéerne, ha!
Så det er nogle af de nye rutiner og et af flere projekter der venter. Jeg er også blevet meget bedre til at sige nej og så er det  yderst mærkeligt at have en kalender der er helt booket op til slutningen af maj. Men det er rigtig godt til mig, for ordet ‘nej tak, det kan jeg desværre ikke’ bliver jeg virkelig god til at sige. Det klæder mig :)!

I næste uge tager jeg til Jylland og mødes med IT udviklerne og gennemgå planen. Så hvis du har ønsker til ændringer eller nye tiltag herinde, så skriv endelig en kommentar. Det vil jeg elske.

Go´torsdag og tak for du læste med. Det blev lidt langt 🙂

Xx Michelle

 

04. februar 2019

Der findes den fedeste frugt og så findes der frugten, som virker fed, som bliver beskyldt for at fede enormt og som er en af mine favoritfrugter.
Vi snakker om avocadoer og bananer. Begge 2 fødevarer, som jeg bruger meget i min hverdag og jeg elsker. Både for deres smag og for den konsistens, de kan tilføre en opskrift samt deres sundhedsmæssige effekter. Lad os se nærmere på de to.

Bananer
Jo mere modne de er, jo sødere og mere grynet bliver de. Du kender det måske selv. At du har spist en halvmoden banan. Hvor skindet hænger lidt i bananen, når du skræller den. Og når du tager en bid, føler du, at der sætter sig lidt et lag på dine tænder? Dem er jeg ikke så stor fan af. Derimod elsker jeg, når de begynder at blive gule og modne. Lige det stadie inden de får brune pletter på skindet, mmm.
Bananer er hverken fede eller feder meget. Det er en frugt som bl.a. er rig på kalium og som med så mange andre ting, vil du kunne tage på, hvis du spiser mange af dem. Men hvis du holder dig til 2 stk/dagen, er alt godt. Allerede som barn spiste jeg frosne bananer, som var det slik. Men der er også rigtig mange andre ting, du kan bruge bananer til.
Bananer er gode til: Smoothies, kage,  snack, sund is, med peanutbutter på, i frossen udgave

Sundhed: Banan er nok en af de mest energirige frugter, men når det er sagt så er det altså stadig meget beskedne kcal tal. Den indeholder magnesium som er godt for din krop at få om aftenen, da det har en beroligende effekt på kroppen

Bedst at bruge til ting du gerne både vil have søde og fede, og der at den virkelig skøn. Derudover kan du spise bananen frossen og erstatte den med en chokoladeholdig is, og ligeledes bruge den som det helt ideelle eftermiddagsmåltid sammen med lidt peanutbutter. Da det både smager meget godt, og fylder din hjerne med energi og holder blodsukkeret stabilt, når du spiser fedt til et stykker frugt.

Der er også andre ting du kan bruge bananer til. For eksempel til at lave sunde pandekager med. Denne opskrift på grønne pandekager, som du ser et billede af her, finder du opskriften på på app’en. Ud over at pandekagerne indeholde bananer, så er der også avocado i dem, og den frugt skal vi tale om nu.
P.S. Du finder app’en gratis inde på app store. Søg på MK Universet og den popper frem.

Avocadoer
De er rige på umættet fedt og fiberholdige. Og så er de blevet et fænomen på instagram, da de pynter den ene rugbrødsmad efter den anden. Avocadoen er den fedeste frugt der findes og oser af sundhed. Den er rig på omega-3 fedtsyrer som din hjerne og led jubler over at få tilført, og som har anti-inflammatoriske evner. Derudover smager avocadoer bare virkelig godt. De er bløde og fede i smagen, og kan både bruges til det søde og salte køkken.

Avocadoer er gode til: guacamole, spises som den er, desserter med chokolade i, smoothies, pandekager, bagt i ovnen. Bedst at bruge til tilbehør til salat eller kød, da du får en god og velsmagende fedtkilde, Du kan dog også bruge den til det sødere køkken. Fx bruge det i både chokolade mousse, chokolade muffins i stedet for smør eller i lime tærten, som du ser længere nede.

Husk at bruge den ene halvdel, hvor stenen ikke sidder i, hvis du kun skal bruge en halv avocado til et måltid. Den anden drypper du med lidt citron og kommer i en beholder og på køl, og lader stenen sidde i den.

Det var alt om bananer og avocadoer. Og hvis du har lyst til at prøve en ny måde at bruge avocadoer på, så tjek denne lime kage ud i app’en. Du finder den under desserter.

Ha´en go´mandag! Her hos mig står den på foto dag. Vi skyder billeder til det nye MK online magasin i dag inden Århus og foredrag kalder i morgen.

Xx Michelle

Du har prøvet det så mange gange. At ændre dine knap så sunde vaner, skrue ned for sukkerforbruget og op for grøntsagerne. Men du må gang på gang, se i øjnene, at du efter to gode uger med grøntsagerne på tallerkenen, ryger direkte retur til de gamle, sukkerfyldte vaner. En frustrerende situation, men som er helt normal blandt de fleste. Selvom situationen er mere reglen end undtagelsen, så ændrer det ikke ved, at du godt kan få succes med at ændre på dine knap så sunde vaner. Det kræver blot, at du får nogle værktøjer, som du kan ty til, når den søde tand skriger dit navn og hjernen forsøger at styre dig i stedet for at du styrer den. De redskaber får du her.

Hjernen er interessant og voldsom irriterende. 90% af hjernen elsker at gøre det, den altid har gjort. Det betyder, at hvis du i flere år har været vant til, at dykke ned i slikbøtten sidst på eftermiddagen, eller plejer at slutte dagen af i sofaen foran tv’et med en skål chokolade, så husker hjernen det, og vil helst ikke ændre på det. Det er blevet en vane for dig, og noget du forbinder med hygge i de sekunder, det står på. Men som oftest erstattes vanen med at spise en del slik hurtigt af en dårlig samvittighed, da du tidligere på ugen hørte dig selv sige, at du gerne ville spise mindre sukker i hverdagen. 10% af din hjerne synes faktisk, at det er enormt spændende med nye vane. Den synes det er spændende, at du gerne vil tillære dig selv, at du ikke skal indtage så meget slik. Den jubler over at lære nye ting. Men den har bare ét problem. Den kæmper mod de 90% af hjernen, som ikke orker det nye. Det er derfor, det er så svært at ændre på vaner.

Så kan man jo hurtig tænke, at man lige så godt kan lade være med at tage kampen op mod de 90% i hjernen og droppe alt om at ændre på sine knap så sunde vaner, nu hvor oddsene er så dårlige. Men dér tager du fejl. For du kan nemlig vinde over de 90%. Men det kræver, som tidligere nævnt, at du tager magten over din hjerne og snyder den. Her får du 3 tips til at vinde kampen.

Skriv dit mål ned og beløn dig selv
Hvis du ikke har noget konkret mål med at ændre på din nuværende livsstil, så er det dømt fiasko fra start. Hvorfor kæmpe en kamp, med ikke at spise slik i hverdagen, hvis du ikke har et overordnet mål med det? Derfor er det vigtigt, at du skriver dit mål ned. Hvorfor ønsker du at komme af med din knap så sunde vaner? Hvad vil det give dig? Vil du få mere energi, tabe dig, få pænere hud, mindske inflammation? Hvad er dit mål med det?

Når du har skrevet dit overordnede mål ned, skal du bryde det ned i mindre stykker. Hvad skal målet være for de næste 2 uger? Skal det f.eks. være, at du ikke skal spise slik fra mandag-torsdag? Hvis du overholder dette, hvad må du så belønne dig selv med? Det er vigtigt at du har en god ting i sigte. F.eks. en massage eller tøj, som du må købe til dig selv. Lad være med at gøre gaven spiselig. Det er nemlig også en god idé at lære sig selv at alle forkælelsesgaver ikke skal bestå af kage eller chokolade.

Vælg dine kampe med omhu
Ryd ud i dine skabe. Hvis du ved, at du ikke kan holde nallerne fra chokolade, når du har det i hytten, ja, så skal du slet ikke have det der. Jeg har ikke et slikskab i min lejlighed af den simple grund, at jeg ikke kan holde mig fra det, de dage hvor jeg er ekstra presset med arbejde eller er træt. Kage og chokolade kan jeg til gengæld have i store mængder. Men slik – det kan jeg ikke. Jeg har prøvet det så mange gange. Tænkt at jeg helt sikkert godt kunne have et lager af slikrester liggende til næste weekend. Men alle gange har jeg set mig selv sidde at gnaske på en saltlakrids, en onsdag aften, fordi jeg skulle arbejde og tænkte, at det var lidt synd for mig og jeg skulle ”hygge” mig.

Sørg for at skabene er tomme for de ting som du virkelig elsker, men som du ved, du ikke kan styre, når du først er gået i gang

Få en ’buddy’
Der er ikke noget bedre, end at få støtte fra andre og få øjnene op for, at man ikke er alene om at have problemer med at leve sundt. Jeg er stor fan at konceptet ’buddy’, som min veninde Louise (som giver dig fremtidstips i dette magasin) introducerede mig for. Jeg har længe brugt det på mine MK camps, men aldrig givet det en decideret titel. Det har jeg nu – nemlig en ’Buddy’. Det består af, at du tager fat under armen på en kollega eller veninde, søster, mand eller hvem du nu har det godt sammen med, og ved vil støtte dig. Så hører du personen, om hun ikke vil hjælpe dig med, at få succes med at ændre din livsstil. Om du må ringe og give updates til hende, skrive når du er stolt, og skrive når du synes det er hårdt. Det fungerer rigtig godt og endnu bedre, hvis din veninde også er i gang med at ændre livsstil, da i så kan støtte hinanden og fejre hinanden.

Dette er bl.a. grunden til, at jeg på mine MK online camps har et tilbud, hvor man kan melde sig til sammen med en anden og spare penge. På den måde, ved jeg, at man har en ’Buddy’ ved hånden, som man kan vende tingene med og heppe på. Succesraten for at det lykkes at ændre livsstil, er markant højere når man gør det sammen med andre, end når det er et solo projekt.

Engang var jeg det vildeste A-menneske. Så ramte jeg 30’erne, og SÅ blev mine øjenlåg tunge, når vækkeuret ringede kl 5.30, og det er de stadig den dag i dag. Men når alt kommer til alt, så elsker jeg simpelthen, når jeg får træningen i hus inden arbejdsdagen starter. Der giver en god energi resten af dagen, og derudover er det ret skønt, at jeg så ikke skal tænke på træning resten af dagen.

Min hverdag, og måske også din hverdag, er enorm stillesiddende. Derfor er træning ekstra vigtig for mig. Det er her jeg har min alene-tid, hvor ingen kan forstyrre mig, og hvor jeg gør noget godt for mig selv. Ja, faktisk er det min daglige wellness ud over de ritualer, jeg har med at sluge mine kosttilskud og smøre en hulens masse creme i bøtten.

Folk der træner, bliver generelt bedre til at håndtere pres i hverdagen samtidig med, at de får lyst til at spise sundere. Hvis du er personen, der pt. hader at træne, men alligevel ønsker at komme i gang, så er det måske morgentræningen du skal kaste dig ud i. Så er skidtet overstået som det første på dagen, og så skal du ikke tænke mere på det. Men det kræver sin mand/kvinde at komme op, før fårene fiser første gang, som min mormor aka Smøgdronningen vil sige, når man skal virkelig tidlig op! Her får du mine tips til at tage røven på den varme dyne.

Læg dit vækkeur ude på gulvet
Sæt vækkeuret og læg det ud på soveværelsegulvet, så du skal rejse dig fra sengen, når det ringer. Så er det ligesom umuligt at snooze :).

Lav en aftale med en veninde
Det er altid en god idé at have en tidlig morgenaftale med en veninde, så du ved, at der står en og venter på dig. Det er også sjovere at træne med en veninde frem for at træne alene.

Giv dig selv en fortjeneste i form af en 20’er
Hver gang du har overstået en morgentræning, så lægger du en 20’er i en sparegris. Hvis du ikke har medlemskab til et træningscenter, så sparer du en del penge. Dem kan du jo lige så godt putte i en sparegris til den dag, du mener, at du har fortjent en gave for dit træningsflid.

Læg tøjet frem om morgenen
Det handler om at gøre det så let for dig som muligt tidligt om morgenen. Læg løbetøjet frem på gulvet aftenen før, så du kan hoppe direkte i det og komme ud af døren.
Jeg håber, at du er klar til at tage røven på den der (ret så dejlige) dyne 3 gange om ugen. Især hvis du husker at hoppe i seng til tiden, så er det virkelig dejligt at få træningen i hus som noget af det første.

Go´træning og hvis du mangler inspiration til dit træningsprogram, så kan du finde 15 min her.

Xx Michelle

02. januar 2019

Jeg håber, du er kommet dig over dine tømmermænd og havde en hyggelig 1. januar i går. Det er altid sådan en lidt mærkelig dag. Enten kan den være hamrende hyggelig, eller også kan man være i et lidt mystisk humør, fordi der nu venter et nyt år for ens fødder. Og det kan jo altså være lidt angstprovokerende.

Her hos mig starter året med at offentliggøre et samarbejde, jeg er meget glad for. Jeg er gået sammen med H&M for at få dig inspireret til et sundere 2019. Og noget af det, der kan inspirere, er nyt træningstøj. Jeg har valgt mine favoritter fra deres sportskollektion. Dem kan du finde i din lokale H&M hvis det er en af de butikker der har træningssektion. Der hænger et skilt med ‘Michelle Kristensen’ rundt om det træningstøj, som jeg er ekstra fan af.
Hop ned i butikken og tjek dem ud. Så kan vi være twins til træning, vuhu!

Du kan også få 15% på træningskollektionen ved at vise mit nyhedsbrev nede i butikken. I det finder du også linket til H&M app’en. Den indeholder nemlig en konkurrence inde under deres H&M Club, hvor du kan vinde en MK online camp og private sessioner med mig.

Du finder MK’s Nyhedsbrev med rabat her. Husk du også kan tilmelde dig det, hvis du ikke allerede er på listen. Det kan du gøre her (scroll helt ned på siden. Så kommer der tilmeldingsboks).

Ha´en rigtig dejlig 2. januar. Spis en hulens masse grøntsager og husk, at vi hver dag giver sunde fifs på instagram i hele januar – både på MK Universet profilen og på min Michelle Kristensen profil.

Lad os træne sammen i januar og resten af 2019….nu i ens tøj. I LIKE :)!
Xx Michelle

Du skal hilse på Sara Blædel. Danmarks krimi dronning som jeg har været så heldig at lære at kende. Den 16. november udkom hendes bog nr. 14, som er den 3. i trilogien om Bedemandens datter. Den kan du få fingrene i her. 

De sidste 5 måneder har hun spist utrolig meget kål, fastet og blevet lidt som en anden førstehjælpskasse for mig. Hendes hjerne indeholder nemlig – ud over gode krimi historier og fortællinger fra bedemandsforretningen – også en enorm erfaring og gode råd. Og dem skal du have nogle af i dag. Så her er hun – Sara Blædel.

Sara, hvad er sundhed for dig? 

Sundhed handler både om at være i fysisk og mental balance. Det er, hvor jeg har en følelse indeni mig selv, hvor jeg føler mig grounded. Hvor jeg har overskud og det har jeg, når jeg får min søvn, ikke stresser og ikke hele tiden har ting i kalenderen. Det giver mig også et overskud til at spise sundt.
Hvis jeg hele tiden er bagefter, får sovet for lidt og har alt for travlt, så bliver jeg shaky.

Når jeg føler mig sund, så ser min hverdag sådan ud: Jeg får mine 7-8 timers søvn og går en tur inden jeg spiser morgenmad. Min morgenmad er sund og består af rene råvarer. Altså ikke noget med 100 tilsætningsstoffer i produkterne. Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi havde meget rene råvarer i køkkenet. Det gik mine forældre meget op i, og det har jeg taget med mig videre. Derudover vil jeg gerne træne 3 gange/ugen.

Til gengæld føler jeg mig usund, når jeg har pisse travlt. Så får jeg ikke sovet nok og når jeg ikke får min søvn, så har jeg lyst til at spise alt. Især hjemmebagte boller med tandsmør. Faktisk synes jeg ikke, at boller med tandsmør er enormt skønt at spise til daglig. Men når jeg er træt og har alt for travlt, så er det som om min krop bare skriger på det. Det er noget mærkeligt noget og i sidste ende gør det intet godt for mig.

Lad os sige det som det er. Du er gået rimelig meget sundheds-amok de sidste 4 måneder. Hvad har fået dig til det? 

Jeg flyttede tilbage til Danmark i juni i år efter at havde boet i New York i 1 ½ år. 1 ½ år som var meget hektiske for mig. Jeg arbejdede virkelig meget i New York og rejste meget. Jeg kunne ikke nå at passe ordentlig på mig selv derovre.
Da jeg tog hjem til Danmark igen, var det for at få ro og gøre noget godt for mig selv. En af de ting der stod øverst på listen var, at jeg skulle finde mig selv igen og få nogle gode, sunde rutiner. Så jeg kunne holde mig selv oppe. Jeg ville også gerne tabe mig lidt, men mest af alt blive stærkere både fysisk og mentalt og finde en fin balance i det hele.

Jeg har lært, at jeg ikke kan det hele, når jeg har pisse travlt. Jeg har faktisk heller ikke lyst til at fremstå som et eller andet overmenneske, der pludselig kan have en kæmpe karriere, være meget sund og træne flere gange i ugen på én og samme tid. I stedet for at det er en fiasko for mig, at jeg ikke både kan brage derudaf med karrieren i perioder samtidig med, at jeg lever enormt sundt og træner flittigt, så er det et valg for mig, at jeg ikke kan alt.

Når jeg har travlt og er i en skriveproces, er det ikke vigtigt nok for mig, at jeg også træner 3 gange/ugen fordi jeg i de perioder har mere end rigeligt at gøre med at arbejde. Og det synes jeg er helt OK at sige. Jeg er ikke et overmenneske. Jeg spiser stadig sundt i de perioder, men jeg kan ikke også fokusere på, at jeg skal i meget god form i den periode. Jeg kan ikke klare det hele på én gang. Jeg er blevet for gammel, rutineret og klog til, at jeg tror, jeg kan det hele. Og gudskelov for det.

Det har i årevis været en falliterklæring for mig, at jeg ikke kunne alt på én gang. Så har jeg skældt mig selv ud af helvedes til. ’Hvorfor kan du ikke træne hver dag? Hvorfor kan du ikke spise sundere? Hvorfor kan du ikke gennemføre den slankekur?’.  Jeg har et enormt behov for at slappe af og nogle gange ligge på sofaen og ikke lave en skid. Og det vil jeg eddermame have lov til.

Men har du virkelig haft så travlt? Og kan du nu sige højt og tydeligt, at du slapper 100% af i sundheden?  

I bund og grund tror jeg faktisk ikke, at jeg har haft mere travlt end så mange andre. Men jeg er bare ikke i stand til at gøre alt på en gang. Jeg er bare indrettet på en anden måde end andre. Jeg ville elske, at jeg var sådan en person som sagde, at jeg lige løb 10 km og fik en masse energi ud af det. For jeg er sikker på, at min krop ville have det bedre, mit energiniveau ville have det bedre og min samvittighed ville have det bedre, hvis jeg gjorde det. Jeg ville faktisk lidt ønske, at jeg var sådan en person. Men det er jeg ikke. Jeg er faktisk lidt misundelig over dem, der kan det. Jeg må bare erkende, at jeg måske mangler det gen, som er viljestyrken til lige at løbe 10 km efter en intens arbejdsdag.

Nogle gange kan det kan irritere mig, at jeg er så målrettet og mega flittig med arbejde. At jeg er virkelig opsat på at nå nogle mål og få nogle arbejdsmæssige ting i hus. På det punkt er der ikke 10 vilde heste, der kan få mig ud af kurs. Hvis jeg vil nå et mål arbejdsmæssigt, så skal jeg nok også nå det. Der kan jeg virkelig arbejde igennem. Men tage mig sammen til at gå ud og løbe en tur om morgenen – det kan jeg ikke. Og det kan jeg blive enorm irriteret på mig selv over. At jeg er enorm viljefast på arbejdsfronten, men slet ikke kan finde det frem på træningsfronten. I hvert fald ikke når jeg skal gøre det selv. Det er lettere når man ved at der er en træner eller veninde der står og venter på én.  Men i bund og grund er det jo nok fordi arbejde stadig er vigtigere end mig selv i visse perioder. Men det er jo så det, jeg er i gang med at ændre. Så de balancerer hinanden bedre.

Tror du ikke selv, at du en dag kunne blive en af de personer der løb en tur? 

Jeg er så imponeret over, at folk kan løbe 10 km. Men jeg er også meget forundret over, at jeg ikke kan gøre det selv. For det kunne jeg, da jeg var yngre. Men der havde jeg selvfølgelig heller ikke så meget, jeg skulle præstere arbejdsmæssigt. Måske er der bare en begrænsning på den front i forhold til, hvor meget ens hjerne gider at performe og blive presset. Så der skal ske nogle ret drastiske ting, hvis jeg skal se mig selv løbe en tur. Plus jeg tror også bare, at det er vigtigt at tilgive sig selv. Og lave en realistisk plan. Når jeg er i en skriveproces med en ny bog, så er skriveprocessen altså det vigtigste. Så får jeg ikke trænet, som jeg burde. Men det er helt okay for mig for så træner jeg målrettet igen, når jeg er færdig med at skrive. Man må erkende at man har begrænsninger.

I bund og grund er du jo bare sindssyg realistisk?

Ja det er jeg. Og jeg vil gerne gå linen ud i de perioder, hvor jeg ikke skal skrive en bog. Træning giver mig mentalt overskud. Men jeg er også kommet dertil, at jeg erkender, at jeg ikke kan det hele.  Jeg har altid haft en glæde ved at leve sundt og jeg syntes, det var så spændende, da den første juice bar åbnede i KBH for mange år siden. Jeg har altid haft det rigtig godt med at træne og spise sundt. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg ønske, at jeg for 8 kilo og 25 år siden vidste, at det virkelig var alvorligt, når folk sagde, at det ville blive meget sværere at komme af med de ekstra kilo og kroppen ændrede sig, jo ældre man blev. Så ville jeg have været bedre ved mig selv og ikke spist så meget stegt flæsk. For de ekstra kilo er altså mere genstridige at få af kroppen den dag i dag end de var for 20 år siden.

Der er jo mange der snakker om, at de gerne vil leve sundere. Men er den sunde livsstil for dig nu en masse kål på tallerkenen, nej tak til vin og desserter? Eller føler du, at sundheden kan stikke lidt af? 

Ja for fanden – det føler jeg at den kan. Først og fremmest skal man simpelthen være glad for det hylster, man går rundt i. Men man skal også passe godt på det, for det giver altså bonus på lang sigt. Men jeg kan også godt tænke, at der er nogen derude, der passer lidt for godt på deres krop. Hvor de er helt fanatiske og ikke har noget liv ud over at spise enormt sundt og træne hver dag. Men det er jo et valg. Jeg har valgt, at jeg er livsnyder, men med måde. Jeg sætter meget pris på at min krop kan holde til at være med mig i mange år, men det betyder ikke, at jeg lider afsavn. Hvis jeg får en tagsten i hovedet i morgen, så ville jeg være skide ked af, hvis hele min hverdag kun havde været en stræben efter at være enorm sund og slank. Ikke at jeg vil svælge mig i stegt flæsk hver dag, som jeg ellers virkelig elsker, men jeg vil altså ikke sige nej til socialt samvær og gode middage, bare fordi jeg skal spise sundt.

Jeg vil meget hellere nyde det, jeg indtager i stedet for at have pisse dårlig samvittighed og så skære ind til benet nogle andre dage. Så jo jeg spiser meget kål, men jeg spiser altså også stadig min stegte flæsk og drikker vin i weekenden. Og så fungere faste bare helt vildt godt for mig. Hør hvor banalt er det lige? Hvorfor har jeg ikke fået kendskab til det noget før? Det er jo fuldstændig åndsvagt, at jeg ikke har kendt til det før. Det fungerer altså!

Jeg spiser aftensmad kl 18, fletter næbet i 24 timer og så spiser jeg igen næste aften kl 18. Og så kan jeg tillade mig at skeje ud nogle dage i ugen, uden at det hele er tabt på jorden.

Det her med at være realist, er virkelig vigtig, når vi snakker sundhed. Det er jo det du er med dine MK principper, og derfor jeg følger dig på instagram og tog fat i dig. Din tilgang til sundheden var fornuftig og du var sjov. Jeg går helt kold, når der er sundhedstyper der står og skriger én i hovedet og fortæller, hvad man ikke må spise og hvordan man skal spise og træne. Det eneste det medfører er, at jeg synes personen er voldsom irriterende og jeg får lyst til at nikke personen en flyveskalle. Den form for sundhedsformidling gider jeg ikke, for jeg er et voksent menneske -Ikke et lille barn.

Din tilgang er så fornuftig, fordi du faktisk har sagt at jeg SKAL tage et nydelsesmåltid. Og så kører du ikke med nogen skræmme kampagne. Det er dejligt. Jeg bliver provokeret af skræmmekampagner og har lyst til at gøre alt det de siger, man ikke skal gøre.

I bund og grund er sundhed mere end bare at træne og spise kål. Det er det hele billede. Jeg kan meget bedre li´ mig selv, når jeg er i det. Det betyder meget for mig at være sund. Men det betyder også meget for mig ikke at skælde mig selv ud, når jeg ikke har overskud til at træne.

Og så til bøgerne…….

Du har jo nærmest skrevet en bog om året i 14 år, hvilket jeg synes er helt vanvittigt! Hvordan gør man det?  Og hvordan ved man, at der kommer 3 bøger og ikke en 4.? Her tænker jeg på trilogien med Bedemandens datter.

Ja det er også et godt spørgsmål. Jeg blev for alvor kendt med min 2. bog om Louise Rick ”Kald mig prinsesse”. Og derefter havde jeg ikke mere. Der var helt tomt inde i mit hoved. Det var første gang jeg tænke, at måske kommer der ikke flere. At jeg var færdig med at skrive bøger,men så troppede jeg op på politigården med onsdagssnegle og snakkede med Ove Dahl, som var drabschef på det tidspunkt, og han nævnte æresdrab for mig. Først tænkte jeg, at det skulle jeg i hvert fald ikke røre ved. Men han blev ved med at tale om dem og lige så stille begyndte bog nummer 3 alligevel at komme frem oppe i min hjerne, og jeg begyndte at skrive. Under hele processen havde jeg en følelse af, at det var politiet som havde idéen om hvilken historie, vi skulle skrive og min retsmediciner vidste, hvor vi skulle dumpe liget. Så jeg tænkte ’Fedt drenge. Det gør vi det her’. Jeg er enormt privilegeret med de folk, jeg arbejder sammen med. De har hjulpet mig meget på vej og gør det stadig den dag i dag. Og ja – pludselig var der så en nummer 3. Så det er svært at sige, hvordan jeg skriver ca. en bog om året. Men det begynder bare at boble i min hjerne. Og hvis der er stilhed, så får andre folk den pludselig til at boble over med idéer.

Med Ilka vidste jeg allerede inden jeg begyndte at skrive, at det var en trilogi. Hele historien er bygget op på den måde. Og den slutter her. Der kommer ikke flere med hende, men I skal altså glæde jer til at læse den sidste i rækken ’Den tredje søster’!

Hvis jeg havde sagt til dig, at du ville blive DK’s mest succesfulde krimiforfatter, da du var i 20’erne, hvordan ville du så have reageret? 

Så havde jeg slået en skraldlatter op og sagt ’hvorfor siger du det?’. Det ville jeg slet ikke have haft i tankerne. Det har aldrig ligget i kortene, eller været en drøm for mig, at jeg skulle blive forfatter. Men pludselig begyndte jeg at få så mange historier oppe i mit hoved, som jeg bare måtte skrive ned. Og sådan startede det hele.

Ved de første 4 bøger jeg skrev, havde jeg et fuldtidsjob samtidig med, at jeg havde min søn alene i hverdagene. Det er ikke helt det optimale set-up, men jeg lykkedes med det. Jeg skrev om aftenen og følte, at jeg blev trukket ind i et andet univers, hvor jeg formede min egen historie, hvilket jeg jo også gjorde. I dag er jeg blevet meget mere struktureret, når jeg skriver bøger end jeg var dengang. Men det lykkedes jo alligevel, selvom rammerne ikke var de optimale, og det er jeg meget taknemmelig for.

Jeg har nogle helt fantastiske læsere. Mange af dem har været med helt fra starten af. De har heppet på mig og anbefalet mine bøger til andre, og det har jo givet mine bøger et enormt skub på vejen. Og så har jeg været enorm flittig. Jeg har været rundt i Danmark og mødt mine læsere over mange år og gør mig skide umage med det. Hvis jeg var yngre, så ville jeg nok bare klappe i hænderne og sige, at det er noget så skønt det der sker pt. Ja det er skide skønt, men det sker især også fordi, jeg gør mig umage.

Er du aldrig bange, når du skriver om mord, lig og voldtægter? 

Jeg har en scene som foregår i et køkken. Hvor der står en kvinde i køkkenet, der er mørkt udenfor og der ligger en mand i busken udenfor med en pistol for at skyde hende. Hun kan ikke se ham, men han kan se hende. Den scene synes jeg er lidt væmmelig, fordi jeg tænker, at det kunne lige så godt være mig der var den kvinde, men normalt tænker jeg ikke sådan.

Retsmedicineren som jeg arbejder tæt sammen med, har ofte siddet og sagt, at jeg ikke hører en dyt om de voldtægter og drab, som han fortæller mig om, fordi jeg sidder og holder mig on/off for ørene. Det er altså barske sager at høre om. Men når jeg er i det, så er det en fortælling og ikke virkeligheden. Jeg bruger aldrig klamme scener for at skræmme læseren. Jeg bruger dem altid kun for at vise læseren, hvad folk er i stand til. Det er altid den psykologiske tilgang der er bag. For at vise, hvad vi har at være bange for og frygte.

Her til sidst: Er der noget du gerne vil opnå og lære, som du ikke har opnået endnu?

I virkeligheden prøver jeg nu på at få den der ro, hvor jeg føler mig sund måde mentalt og fysisk efter at jeg ikke har passet godt nok på mig selv i New York. Hvor jeg skruer ned og har fokus på mig selv. Ikke på hvad jeg gerne vil og skal hele tiden, men på at jeg er i vatter, gør gode ting for mig selv og føler mig grounded.

Når man har opnået det man gerne ville, og har knoklet for det, hvad fanden skal man så med succesen, hvis man ikke skal nyde den? Jeg har nu mulighed for at få en hverdag som  jeg kan nyde. Man kan hurtigt blive rullet ind i en mølle, hvor man skal det næste, og det næste, og det næste men hvor sjovt er det hele, hvis du ikke husker at stoppe op, nyde det du har opnået og gør gode ting for dig selv?

De 3 hurtige

Hvad indtager du aldrig i en skriveproces?
Jeg drikker ikke alkohol, når jeg sidder midt i en bogskrivning. Alkohol sløver min hjerne og jeg føler ikke, at jeg kan tænke godt nok, hvis jeg bare får 1 glas rødvin.

Hvad er din yndlings-knap-så-sunde-ret?
Jeg ELSKER stegt flæsk!

Hvis du fik et døgn ekstra på en uge, hvad ville du så bruge den til?
Jeg ville gå til saunagus. Jeg er helt vild med det og jeg har ikke gjort det i lang tid. Det er noget af det mest mentalt udrensende, jeg kan gøre. Det er virkelig forkælelse for mig!

______
Tak til Sara! Hvis du ikke ved hvad du lige skal lave i uge 4 og 5, så kommer Sara og jeg rundt i Danmark.

Vi har slået pjalterne sammen og vil give dig et indblik i krimi- og sundhedsverdenen samtidig med at vi begge har taget røven på vores fortid. Sara med sin ordblindhed og jeg med min kamp mod kiloene.

Du kan læse mere om billetter og hvilke byer vi kommer til her.

Xx Michelle

01. december 2018

Reklame for Yosa oat

Endelig kom dagen, hvor jeg har den første weekend morgen i min nye lejlighed. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg har set frem til den her dag efter 5 måneder på en sofa hos søs.

Lige nu er det hele lettere kaos-agtigt, og jeg skal nok fortælle mere om lejligheden, når jeg kommer lidt mere på plads og får overskud oppe i bøtten igen. Jeg ligger pt i sengen efter en lang aften med udpakning af flyttekasser og lige nu drømmer jeg mest af alt om den her morgenmad. Det meste af mit køkken er stadig nedpakket og køleskabet er gabende tomt. Så hvis du laver dagens opskrift og bor i København, så kom lige forbi med resterne, ik? 🙂

Her får du opskriften, og du må altså prøve den der hindbærcreme. Den er blevet virkelig lækker og opstået ved, at jeg skulle teste Yosa oats produkter ud, og havde sådan en lyst til at få noget smørelse på de pandekager. Og vupti – den bedste, syrlige og søde creme blev født. Ja jeg er næsten lige ved at sige, at den er mere lækker end peanutbutter!! Så ved du, at den er vild, hvis du kender til mig og min peanutbutter obsession. Så om du er til laktosefrie måltider eller ej, så skal du altså lige prøve dagens morgenmadsopskrift….som man også godt må spise til resten af dagens måltider! Jeg har lavet pandekager lidt julet fordi det nu officielt er JUL og jøsses hvor jeg elsker det!

Julepandekager
10 stk.

1 banan
5 æg
1 ½ spsk fiberHUSK
½ tsk. stødt nelliker
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
1 drys salt
2 spsk bagekakao
Skal fra ¼ øko appelsin

Olie til panden

Hindbærcreme
½ bæger Yosa, greek style
½ bæger Yosa, oat spread natural
125 g friske hindbær
2 tsk. honning/agavesirup

Blend alle ingredienserne til pandekagerne sammen. Kom en stor grydeskefuld på panden og steg hver pandekage i 2-3 min.

Kom alle ingredienserne til hindbærcremen i en skål og mos det sammen med en gaffel.

Du kan enten spise en pandekage med hindbærcreme og valgfri frugt. Eller du kan gå all in og lave et tårn, hvor du smører hver pandekage med hindbærcremen, kommer lidt frugt på og topper med den næste pandekage. På toppen kan du komme det sidste hindbærcreme, frugt og evt peanutbutter sovs, som du laver ved at blande 2 store spsk. peanutbutter med 1 dl Yosa havredrik. Mmmmmmm.

Pandekagerne kan fryses.

Go´lødag og glædelig jul. Lad os alle være møg søde overfor hinanden og måske invitere veninderne over på brunch?

Xx Michelle