Mental sundhed
10. okt 2020 Mental sundhed

Vi hepper på madro i stedet for madstress

I dag er det World Mental Health Day, så derfor et lille pip fra os om, at vi skal huske at passe på bøtten og ikke stresse. Det gælder uanset, hvor vi er i livet, men især hvis vi går igennem en svær periode – eller hvis vi er i gang med et vægttab. Her kan tingene nemt blive lidt sort-hvide, og så er det, vi skal være gode ved os selv og sige pyt, når det ikke går liiiige efter bogen.

Engang imellem er det en god idé at stoppe op og mærke efter, hvordan hovedet egentligt har det. Mangler du at føle dig i kontakt med kroppen? Er du udmattet? Har du svært ved at falde ned, selv om du er træt? Svigter hukommelsen? Alt sammen symptomer på, at stressen har lidt fat.

Når vi føler stress, så er det tegn på, at kroppen producerer for meget kortisol. ‘Stress-hormonet’ kortisol sørger for, at vi kan klare stress i kortere perioder, så vi bliver mere fokuserede og kan multitaske. Det er sundt nok i små doser – men ikke over længere tid. Derfor er små pauser i hverdagen guld … 🧠✨

Vi bliver ved med at finde på nyt

Ifølge tal fra Stressforeningen, oplever 430.000 mennesker dagligt symptomer på stress. Psykolog Louise Dinesen mener, at årsagen skal findes i den måde, vi lever vores liv på i dag sammenlignet med i gamle dage:

– Før i tiden blev vi født ind i en familie, hvor vores udviklingsstil var planlagt på forhånd, fordi vi blev til det, vores forældre var. I dag er vi blevet mere frisatte, vi har flere valgmuligheder, og mennesket har, ifølge nogle sociologer, brug for at indtage verden.

– Samfundet har udviklet sig på en måde, hvor der er en hyperhastighed – både hvad angår teknologi og sundhed. Vi skal kunne agere på alle mulige platforme, og vi skal hele tiden præstere for at blive til noget. Den acceleration kan gøre, at vi føler os fremmedgjorte.

Sådan sagde Louise Dinesen i en artikel i MK Magasinet tidligere på året.

Hvis jeg skal pege på noget i samfundet, så er det, at vi bliver ved med at finde på nyt. Nogle gange er det måske bedre at sige til sig selv: ”Hvad har jeg gjort tidligere, der har virket? For eksempel kan det være, at jeg løb nogle lange ture for at få det bedre.

 

World Mental Health Day

Et langtidsholdbart vægttab er kun muligt, hvis du også har styr på den mentale del. Derfor tager vi højde for mental sundhed på vores bootcamps. Vi har en jule-camp på trapperne – og du kan stadig nå at få en plads. 💪🏼🧠

MK principperne

Læs mere om MK principperne. 🙏🏼

Tvivlen hører med til dét at være menneske

Det her år har på mange måder været helt anderledes, fordi coronavirus kom og vendte op og ned på alting. Store omvæltninger skaber ofte en form for kaos, og så kan det være ekstra svært at holde fast i de sunde vaner, og det giver i sig selv en form for stress.

Ifølge Louise Dinesen er det helt normalt at falde i og at sammenligne sig med andre – og det er vigtigt at normalisere, at det sker for os alle:

Det ér svært at være menneske, og det skal vi italesætte. Vi kan sidde og stirre os blinde på super tynde og flotte mennesker, der har mange fine ting – men sådan er det jo at være menneske. Vi vil altid være eksistentielt i tvivl om vores egen rejse, hvor vi skal hen, og hvad vi skal gøre. Det holder ikke op, selvom vi bliver 80 år.

Vi håber, du får en skøn weekend med ro på bøtten, madro og måske lidt godt til ganen. 💙🧘🏼‍♀️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld