Frokost

Bønnebøffer

Jeg er stor fan af, at man nogle gange om ugen spiser et vegetarisk måltid. Det jubler miljøet over. Men jeg er også stor fortaler for, at kroppen stadig har brug for både fjerkræ, fisk og det røde kød i en fin balance, så vi sikrer, at vi får jern, zink, B12 og andre vigtige vitaminer og mineraler, som er essentielle for kroppen. Men her får du inspiration til dage, hvor det hele skal være ekstra grønt.

4 personer (8 bøffer. 2 til hver)

Bøffer

  • 400 g kogte kidneybønner
  • 80 g soltørrede tomater
  • 80 g feta
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. frisk timian
  • 1 æg
  • 1 lille løg
  • 1 håndfuld persille
  • 1 tsk. fiberHUSK eller 2 spsk. havregryn
  • Salt og peber

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Kør alle ingredienserne til bøfferne i en foodprocessor. Form 8 bøffer, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 25-30 minutter.

Skær dine grøntsager i ønskede former. Lav en “burger” som vist på billedet. Spis 2 bøffer til en salat eller servér bagte rodfrugter til.

Tip
Bøfferne kan fryses, og du kan putte de krydderier i du ønsker, eller skifte kidneybønnerne ud med andre bønner eller kikærter.

 

MK Universet

MK Nyhedsbrev



Tilmeld