Snacks

Nougatkugler

Du skal have opskriften på nougatkugler, som er en af mine favorit dadelkugler. De kan overraske de fleste med deres bløde og hasselnøddeagtige smag, og er her hos mig fast inventar på julens konfektfad. Her får du opskriften.

24 stk.

Kuglerne

  • 60 g. 70% chokolade
  • 2 dl hasselnødder
  • 16 dadler
  • 1/4 tsk vanilje
  • 24 hele hasselnødder

Topping

  • 100 g smeltet 70% chokolade
  • 150 g hasselnødder, finthakket

Nougatkugler

Kom alle hasselnødderne på en bradepande og bag dem i 12-15 minutter i ovnen ved 175 grader, varmluft.
Lad dem køle af.

Kom chokoladen og hasselnødderne til kuglerne i en foodprocessor og kør dem til mindre stykker.
Kom herefter dadler og vanilje deri og kør det hele sammen til en ensartet masse.

Fordel dejen i 24 lige store dele. Rul hver en del rundt om en hel hasselnød, så nødden er inde i midten af kuglen.
Dyp derefter kuglen i chokolade og rul i hasselnødder.

Stil et køligt sted så chokoladen kan størkne.

Reklame for Netto

MK Universet