Tankegangen bag

Min barndom bestod fra en meget tidlig alder af slankekure, fordi jeg elskede mad og var født med mine fars irriterende gener, som altid har gjort det uhyggelig let for mig at tage på. – Hvilket sundhedsplejersken gjorde mig opmærksom på allerede i 3. klasse:

– Michelle, kan du se den her graf? Hvis du ligger i det grønne felt, betyder det, at du er normalvægtig. Hvis du derimod ligger i det røde fedt, er du overvægtig. Du ligger i det røde felt, så vi skal snakke med dine forældre om, hvad vi gør for, at du taber dig, sagde sundhedsplejersken til mig.
Jeg husker det stadig tydeligt. Ikke at det kom som en overraskelse for mig. Nogle af byens drenge, der var et par år ældre end mig, var forlængst begyndt at drille mig med, at jeg var tyk. Dengang var der ikke nær så mange tykke børn som i dag.

Derfor var jeg bare otte år, da jeg kom på min første slankekur. Slikaftener blev byttet ud med frugtaftener, marmeladen blev lavet sukkerfri, brødet var groft, og jeg fik gulerodsstave og æblestykker med, når jeg skulle spille fodboldkampe. Mine forældre gjorde virkelig meget for at få mig til at tabe mig, og de gjorde det med den største kærlighed og ud fra den viden, de havde. Problemet var, at man dengang ikke rigtig havde nogle redskaber. Ingen vidste helt, hvordan man skulle tackle det scenarie at få et overvægtigt barn til at tabe sig. Nå jo, bestikkelse! Jeg har faktisk fået 600 kr. af mine forældre for ikke at spise slik i et helt år. En pengesum, jeg ikke helt kan forstå, at jeg gik med til. Men det gjorde jeg, og jeg gennemførte.

Herefter brugte jeg de næste 20 år on/off på at være på en form for slankekur. I håb om at opnå en helt urealistisk kropsform udsatte jeg mig selv for den ene fanatiske kur efter den anden. I perioder sagde jeg nej til fester og sociale arrangementer, og i gymnasiet havde jeg alverdens mærkelige madpakker med den første uge i hver måned. For det var typisk der, jeg startede på en ny kur, som maksimalt holdt i et par uger. Det resulterede naturligvis i en elevatorvægt uden lige i mine teenageår.

Først da jeg fyldte 28 år, begyndte jeg at finde en større ro i en sund livsstil og acceptere de gener, jeg er født med. Ikke at jeg helt havde accepteret dem. Faktisk kan jeg stadig den dag i dag på dårlige dage bande dem langt væk. Men 95% af tiden takker jeg dem. For uden dem var jeg nok ikke kommet til at arbejde med sundhed.
I september 2012 arrangerede jeg min første MK bootcamp i Aars – byen jeg kommer fra. En camp, som skulle vise sig at blive en altafgørende grundpille i mit liv og min virksomhed, og som indtil videre har haft betydning for over 12.000 andre danskeres liv.

Det sjove er, at ideen opstod ved et tilfælde. I et par år havde jeg formet mange skuespillere til roller og lavet forvandlingsforløb i København for bladet I FORM til den type artikler, hvor x antal kvinder enten skulle tabe sig eller træne sig til en mere fast rumpet eller fastere arme. Og de fik meget synlige resultater.

En af kvinderne fra byen spurgte mig, hvorfor alting skulle foregå i København, hvor jeg boede på det tidspunkt. Det var der en god grund til, svarede jeg, for det var virkelig langt at køre fra København til Aars på en hverdag. Det ville være umuligt for mig at lave en bootcamp, hvor deltagerne skulle have fællestræning med mig i løbet af ugen. Men kvinden blev ved med at spørge, og til sidst blev jeg så træt af at høre på hende, at jeg besluttede at lave en camp i byen. Men kun denne ENE camp. Mest af alt for at lukke munden på hende. Derfor måtte jeg finde en måde, hvorpå det meste foregik over nettet, så jeg ikke skulle køre for mange gange tur/retur mellem Aars og København på de ni uger, campen varede. Og det gjorde jeg så.

30 kvinder deltog i campen, og de tabte sig enormt meget. Straks efter insisterede 30 andre kvinder fra Aars også på at få en camp, så jeg blev overtalt til at køre endnu en. Byen blev tørlagt for skyr! De 60 første kvinder nåede at tabe sig over 400 kilo tilsammen og inden, jeg fik set mig om, havde hele 300 kvinder fra Aars været på MK bootcamp. Samtidig havde jeg fundet en model til at køre mine camps i resten af Danmark uden at skulle sidde bag rattet alle døgnets timer. Kun næsten alle …

Jeg kørte mine fysiske MK bootcamps i fem år, indtil jeg i oktober 2017 valgte kun at satse på onlinecamps. Digitalt kunne jeg komme tættere på mine MK campere, sige farvel til livet på landevejen og give deltagerne et endnu større fællesskab og mere af min viden.

Disse onlinecamps kører jeg stadig den dag i dag med stor glæde, og jeg får dagligt masser af nyttig feedback fra min MK-campere. I årenes løb har jeg fulgt over 12.000 kvinder på tæt hold i minimum fire uger. Fyldt deres hjerner med motivation, viden og inspiration og lært dem alverdens tricks til at få succes med at komme ned i fedtmasse og få sundheden ind under huden. Det samme vil jeg lære dig og jeg håber, at du vil finde en masse inspiration, viden og motivation her på MK Universet.

MK principperne handler om alt andet end kalorietælling eller om at sulte sig selv, når du vil være sund og tabe dig. De handler om at få øjnene op for, hvordan du har det efter specifikke måltider, hvad der trigger dig til at spise store mængder mad, tømme en pakke pålægschokolade eller havne i en alt-eller-intet-madcyklus, hvor du enten tømmer hele køleskabet eller ikke spiser noget overhovedet.

Alle kan tabe sig i større eller mindre grad. Tro mig – som ung tabte jeg mig virkelig mange gange. Men jeg tog altid det hele på igen efter to-fire uger, hvor jeg kun havde måttet spise salatblade og tørstegt kylling. Til sidst kunne jeg ikke tænke på andet end boller med smør og honning eller kage. Sådan en slankekur er dømt til at gå galt.

Jeg kender rigtig mange, der har gjort det samme: hoppet på diverse urealistiske sultekure. Måske du også er en af dem? Heldigvis skal vi bare huske på, at vi er helt almindelige, når vi ikke kan holde den slags skrappe slankekure. Kun de færreste kan. Jeg vil vove at påstå, at de, der holder til en slankekur, hvor de kun må spise meget få fødevarer i løbet af en dag, enten lider af en form for spiseforstyrrelse, eller også synes de, at mad er noget af det kedeligste i verden. Jeg er selv et kæmpe madøre og elsker, at mad kan give en smagsoplevelse, forsyne kroppen med sunde næringsstoffer og samle folk til en skøn oplevelse og snak.

Næsten ingen mennesker kan holde en stram slankekur resten af deres liv, og gudskelov for det. For på alle disse kure med restriktive spisemønstre bliver der ofte glemt en vigtig ting: nemlig, hvordan kroppen har det, når den har indtaget forskellige former for måltider. Har du spist for meget eller for lidt? Hvordan føles kroppen og hjernen? Er du fyldt med energi eller enorm træthed?

Så ja, det er forholdsvis let for de fleste at tabe sig, men det er svært at holde vægttabet. Derfor skal du og jeg have lavet de sunde måltider om til en livsstilsændring og sikre, at dette ikke bare bliver endnu en af de utallige slankekure, der ender som et nederlag.