Store Sonja

Du kender med stor sandsynlighed ikke Store Sonja, med mindre du har læst min nye bog Ny krop på 4 uger, men Store Sonja kender dig. Hun er nemlig dig, men hun er også mig, din nabo, din mor, din søster, din datter, din kollega og din veninde. Store Sonja er en fiktiv person, formet af de 12.000 kvinder, jeg i årenes løb har haft på mine camps. Hun er også formet af den rejse, jeg selv har været på siden min barndom.

Når du læser om Store Sonja, vil du formentlig opleve, at der er steder, hvor du og Sonja er meget ens. Det kan være ret befriende, når man skal til at ændre sine sundhedsvaner. For så ved man, at man ikke er alene. Og så er der selvfølgelig sider af Sonja, som du slet ikke kan genkende dig selv i. Måske bliver du irriteret over hende og synes, at hun er for meget. Det er hun også nogle gange.

Store Sonja elsker alt med høje alkoholprocenter, hjemmebagte boller med tandsmør, wienerbrød, bland-selv-slik, pizza, pommes frites, marsbarer, m.m. Hun kan egentlig også godt lide grøntsager. Og dog. For hun ender tit med at køre en tandsmørbolle ned i stedet for at bruge tid på at snitte, hakke og skrælle de der grøntsager. Hun bliver lettere deprimeret inde i sin mund, når hun skal tygge på et smagløst stykke hvidkål, hvis det ikke må soppe rundt i dressing eller anden dip. Og alligevel drømmer Store Sonja om at få det dejligt i kroppen igen. For hun har taget en del på den sidste tid.

Sonja har også en veninde, som hun har kendt lige siden børnehaven. Hun hedder Michelle. Noget siger mig, at hende kender du godt. Jeg gør i hvert fald. Meget godt endda. Hun kan være en noget så irriterende sundhedstype, som forsøger at få folk til at æde spidskål dagen lang. Men hun kan også godt være ved at brække sig lidt over sundheden, når den bliver alt for fanatisk og regelrytteragtig. Det siger hun bare ikke højt – kun til Store Sonja.

I min nye bog har Sonja besluttet sig for, at NU skal det være. Hun gider ikke føle sig som en fremmed i sin egen krop mere. Nu vil hun tabe sig og blive sund, og det skal Michelle hjælpe hende med. For Sonja kan slet ikke finde hoved eller hale i, hvad der er rigtigt eller forkert at kaste sig ud i, når man skal være sund og komme af med fedtdepoterne. Sonja skal starte på en fire-ugers MK camp sammen med dig og mig i bogen.

Her får du et lille sneak peek fra bogen, som ud over fortællingen om Store Sonja også indeholder viden om MK principperne, en komplet 4-ugers kostplan og en hulens masse opskrifter.

Det er søndag og i morgen skal Sonja starte op på MK principperne. Go´læselyst!

Store Sonja: Sidste weekend inden sundhedstrippet

Søndag kl. 11.35

Store Sonja vågnede med en dunkende puls i tindingerne. Hun åbnede øjnene og stirrede ned i de sølle rester af en McFeast-burger med pommes frites, der flød ud over sengen og gulvet.

Åh, for helvede, tænkte hun. Hun havde gjort det igen. Drukket sig så fuld, at hun hverken kunne huske, hvordan hun var kommet hjem, eller hvad der var sket til resten af festen. Det sidste, hun erindrede, var, at hendes veninde Michelle var kommet med en af sine evindelige, pisseirriterende sundhedsprædikener.

”Sonja, måske skulle du lige tage den lidt med ro med de drinks! Eller i det mindste bare drikke noget vand til! Du står og bæller bobler og gin og tonic, som om du aldrig mere må indtage alkohol. Ro på, du skal jo nok få muligheden for at drikke igen, selvom du starter dit sundhedstrip på mandag. Det lover jeg dig.”

Lige nu ærgrede det Sonja, at hun ikke havde lyttet mere til barndomsvenindes råd om vand. Men Michelle var ærlig talt temmelig belastende, når hun belærte hende sådan som i aftes.

Generelt havde det været en rigtig lorteweekend. Og med de tømmermænd, der lige nu overfaldt hende, kunne det kun gå for langsomt med at få den overstået og starte på en ny dag og en forhåbentlig bedre uge.

Lorteweekenden var begyndt allerede i fredags, hvor Sonjas mor var kommet på uanmeldt besøg. Det havde hun aldrig gjort før, men da Sonja ikke havde været i Nordjylland for at besøge sine forældre i fem måneder, syntes hendes mor åbenbart, at det var på tide, at de sås.

Sonja havde lige puttet sig i sengen. Klokken var 10.10, hun havde været på nattevagt og var træt helt ind i knoglerne. Det havde været en af de nætter, hvor det væltede ind med mennesker på akutafdelingen, og Sonja havde hjulpet til under to store operationer. Indimellem tænkte hun på, om det måske var et forkert valg at blive sygeplejerske. Den tanke var især dukket op det sidste halve år, hvor travlheden på afdelingen havde været helt vanvittig.

Pressede perioder fik nemlig Sonja til at gøre en masse dumme ting, hun egentlig ikke havde lyst til. Så godt kendte hun sig selv. Fx. begyndte hun øjeblikkeligt at stress-spise. Når hun stressede, havde hun også svært ved at falde i søvn, og når hun ikke fik sovet, kunne hun slet ikke styre sin trang til croissanter og søde sager. Uanset hvor meget hun spiste, følte hun sig bare ikke mæt. Det var, som om hjernen tvang hende til at spise søde og fede sager for at blive nogenlunde kvik og i stand til at tænke to sammenhængende tanker.

Det var sket, dengang hun læste til eksamen, og i de perioder, hvor hun var ulykkelig forelsket. Men denne gang var der bare røget lidt flere kilo på, fordi travlheden på afdelingen blev ved og ved. Måske 10 kilo efterhånden? Hun havde ikke turdet nærme sig badevægten for nylig.

Det var en af grundene til, at hun var begyndt at ryge. Ikke at hun kunne lide det. NEJ, hun hadede smagen af tobak, men måske kunne nikotinen være med til at dæmpe hendes voldsomme appetit. Det var heller ikke helt rigtigt, at hun hadede smagen. Ikke længere. Som månederne var gået, var hun ligefrem begyndt at glæde sig til hver cigaret. Det var, som om hvert et hiv af smøgen bedøvede hendes krop og hjerne på sådan en dejlig måde, og i nogle minutter slappede hun af i en helt anden verden. En verden, hvor alt var ligegyldigt. Eller i det mindste i nogle sekunder. For mens hun stod der og hev røg ned i lungerne, dukkede Ole Henriksens ansigt altid op for hendes indre blik.

Sonja elskede Ole Henriksen. Hun syntes, han var så befriende udansk og en af de få mænd, hun kendte, som kunne finde ud af at give kvinder komplimenter. Hun havde været til to af hans foredrag, og den ene af gangene havde hun snakket med ham.

– Hvor ser du dog dejlig ud! Sikke en glød og udstråling du har. Du ligner en million!, havde Ole sagt til Sonja.

Et par timer før foredraget havde Sonja kørt en halv bakke flødeboller ned, så hun var ret meget oppe at køre over, at Ole H. syntes, hun lignede en million. Men Sonja huskede desværre også tydeligt Ole Henriksens ord om, at hvis man ville have sin hud til at ældes på rekordtid, var der én sikker vej, nemlig at ryge. Fordi rygning er den rene ødelæggelse for hudens elasticitet og derfor giver mange rynker.

Sonja tænkte på sin mormor Ella. Smøgdronningen, som hun også kaldte hende af den simple grund, at hun havde røget minimum 30 hjemmerullede smøger om dagen, siden hun var 14 år. I dag var hun 91, og Sonja ville godt give Ole H. ret i, at hendes mormors hud lignede et rynkekatalog. Men hun havde trods alt også en del år på bagen. Ville hun mon have haft færre rynker, hvis hun ikke havde røget så meget? Det kunne Sonja aldrig få svar på, men én ting var sikker: Sonja ville ikke fortsætte med at ryge resten af livet. Men lige nu, med alt det, der skete, orkede hun simpelthen ikke at stoppe.

Slet ikke efter hun havde læst diverse artikler om, at man skulle være indstillet på at tage minimum 10 kilo på, når man holdt op med at ryge. – Kilo, som primært ville sætte sig på maven og røven. Hvis hun skulle lægge 10 kilo oven i alle dem, hun havde taget på det sidste halve år, kunne det hurtigt blive voldsomt. Så ville hun være nødt til at konvertere til islam, så hun kunne gemme sig i en dejlig stor burka, som kunne skjule alle deller og kropslige frodigheder, havde Sonja tænkt, mens hun lå og forsøgte at falde i søvn.

…….resten må du læse om i bogen. – Om det virkelig lykkes Store Sonja at komme i mål med hendes livsstilsændring, og hvor meget tankemylder hun må udsættes for undervejs.