Frokost

Lad mig lige starte med grøntsagerne! Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser minimum 600 gram frugt og grønt dagligt, så det hepper vi i MK selvfølgelig på, at du gør – og vi jubler, hvis du kan komme op på større mængder. For at gøre det realistisk, skal du have nogle grøntsager på din tallerken til frokost. Og det er uanset, om du er ude efter et vægttab eller blot vil i gang med en lidt sundere livsstil.

En mættende MK-venlig frokost består af 1 knytnæve protein, 1 portion fedtkilde, grøntsager og eventuelt et stykke frugt. Spiser du en af mine populære skyrboller, har du allerede dit proteinindtag i hus.

Frokostmåltidet er en god anledning til at tage en timeout fra arbejdet. Få hovedet lidt væk fra skærmen, hvis du sidder foran sådan en. Pausen er lige så vigtig for din bøtte, som en sund frokost er. Så stræk kroppen og træk lidt frisk luft. Find masser af sunde opskrifter på en mættende og nærende frokost herunder.

Jeg elsker at slå frokost og morgenmad sammen til en skøn sund brunch. Den sidder jeg altid over i lidt længere tid og nyder. Ren forkælelse, og det skal vi huske i en travl hverdag. Nogle gange tænker jeg tilbage på, at min far hver morgen stod og lavede madpakker til min søster og mig. Det tager jeg virkelig hatten af for, selv om madpakkerne ikke var verdens mest opfindesomme.

Faktisk har jeg kæmpe respekt for alle jer derude, der dag ud og dag ind går i køkkenet og laver sunde madpakker til jeres børn. I gør det SÅ godt – og mit ønske er, at jeg kan inspirere jer med opskrifterne her i MK Universet, så frokost og madpakker bliver en sund fryd for ganen. God fornøjelse og velbekomme!

MK Nyhedsbrev



Tilmeld