MK Produkter

Giv dig selv iltmasken på først

Inden flyveturen giver stewardessen os nøje instrukser. Hvis der sker en ulykke, skal du give dig selv iltmasken på, før du hjælper folk omkring dig. For KUN hvis du tænker på dig selv først, kan du være der for andre.

Den symbolske huskeregel gælder alle andre scenarier i livet – stressede hverdage, krisetider, og bare generelt når tingene brænder på. For én ting er sikkert, nemlig at livet forandrer sig. Pludselig kommer der en kæreste ind fra højre, måske bliver du mor, får et nyt arbejde eller bliver skilt. Anything, der får bøtten til at snurre.

Tag bare Store Sonja! Hun er fiktiv og så alligevel ikke. Store Sonja er summen af alle de erfaringer, jeg har gjort mig med kvinder og vægttab. Hun er en lille smule dig, men også mig og alle andre hunkønsvæsner. I ‘Gør kål på kærlighedskilo og singlesul’ har Store Sonja fået en kæreste. Det har kostet på kilo-kontoen og givet kærlighedshåndtag.

MK's bøger

Det er bare nemmere at være en god kæreste, veninde, kollega, forælder, kone eller mand, når du har det godt med de livsstils-valg, du træffer dagligt – alt fra madvaner og træning til sengetider og planlægning af ugen.

Jordens nemmeste ting? Overhovedet ikke – mange af mine MK-campere har glemt alt om deres egen iltmaske. I stedet har de i mange år tænkt på alle andre end sig selv. Og langsomt har de fået en krop og et energiniveau, som de ikke kan genkende sig selv i.

Det er en frygtelig følelse, som jeg selv kender ALT til. Faktisk danner denne følelse af at glemme sig selv en stor del af fundamentet for det sundhedsunivers, jeg har skabt her – mine sunde opskrifter, bøger, e-bøger, magasiner og camps. MK Universet er lig med en vej ”tilbage”, en vej væk fra slankekure og ”hjem” til dig selv ved hjælp af MK principperne og de mange slankende og sunde opskrifter. Så hvis du ønsker et vægttab, tør jeg godt garantere et.

      Intet vægttab uden en iltmaske

I årenes løb har jeg givet utrolig mange af mine MK-campere, veninder og familiemedlemmer iltmaske på, før jeg overhovedet overvejede at hive min egen maske ned til munden. Og det hævnede sig – jeg fik ondt overalt i kroppen, var ked af det, havde problemer med min mave, og mine cowboybukser begyndte at stramme mere og mere.

Jeg kom med tusindvis af undskyldninger. Det måtte være vaskemaskinen, der var begyndt at vaske ved varmere temperaturer, så bukserne var krympet og pludselig umulige at knappe. Som sundhedsperson var det pinligt at indrømme, at også JEG kunne tage på, sove for lidt og droppe at snitte spidskålshovedet.

Jeg arbejdede på livet løs og ville bare gerne levere varen og gribe boldene, når I, mine kære følgere, viste interesse for noget bestemt. For eksempel de skide skyrboller, der er blevet voldsomt populære. Med andre ord, så forsøger jeg at lytte og at servere tingene til jer så appetitligt, jeg kan.

MK's e-bøger

Mine forventninger til mig selv var skyhøje, og alting var så presset oppe i min hjerne. Jeg følte, jeg skulle fremstå som et overmenneske med styr på alt – men jeg var jo bare helt normal heldigvis. Dengang var jeg mere styret af en ydre motivation frem for en indre. Ydre motivation er, når du handler for at gøre andre glade og for at tilfredsstille andres ønsker og behov. Når du for eksempel taber dig for din læges skyld eller stræber efter gode karakterer, så dine forældre bliver stolte af dig.

Heldigvis er jeg i dag blev bedre til at lytte til mine egne behov, lyster, ønsker og mål. Så det jeg gør for at hjælpe andre, det gør jeg først og fremmest for min egen skyld – fordi det gør mig uendeligt GLAD at se, hvordan jeg kan være med til at forandre kvinders liv, når de opnår det vægttab, de ønsker. Det fylder mig med mening!

Det er vist kernen i mental sundhed, at tingene går op i en højere enhed. Og den del fylder heldigvis også meget her i MK Universet. Jeg nyder at gå på opdagelse i de psykologiske aspekter af sundhed og en sund livsstil. Så det hele ikke kun går op i sunde opskrifter og vægttab.

MK Magasinet

Det med iltmasken lyder næsten egoistisk – i hvert fald i Nordjylland, hvor jeg kommer fra. Der skal man helst tænke på alle andre først, men det vil jeg gerne gøre op med. For jo mere kærlighed, du giver til dig selv, jo større kærlighed kan du give til mennesker omkring dig.

Jeg har selv haft et stort pleaser–gen. Alle skulle helst kunne lide mig, men det ønske gav en del udfordringer, da jeg er typen, der pipper op på de sociale medier og har mange følgere. Så der er altid nogen, der vil hade min måde at kommunikere på. I begyndelsen var det hårdt for mig at acceptere, men i dag ved jeg, at det er umuligt at gøre alle glade. Når du skal tabe sig, er det en klar fordel IKKE at have et pleaser-gen! For ellers kan du hurtigt ryge i fælden og sige ”ja tak” til usund mad eller alkohol blot for at være høflig.

Been there, done that! Jeg var nervøs for, at folk så mig som fanatisk eller møgkedelig. Men hvad så, hvis de gjorde? Sådan ved jeg, at mange af mine campere har det, og heldigvis er det noget, vi arbejder med på mine MK camps. Altså frygten for at såre andre menneskers følelser, fordi du siger nej til for eksempel kage. Men hellere det, end at du bliver sur på sig selv bagefter, fordi du i bund og grund ikke havde lyst til den kage.

MK Camps

MK Nyhedsbrev



Tilmeld