Grøntsager


Grøntsager kan tilføre alt fra sprødhed, blødhed, sødme og bitterhed, og du kan lave enormt mange lækre og velsmagende sunde retter og dressinger med dem. Jeg forsøger altid at snige de grønne sager ind i mine sunde opskrifter for at få mængden af kalorier ned og indholdet af mættende kostfibre op. Det skal du juble over, hvis du vil i gang med et vægttab.

Der er forskel på grove og fine grøntsager. De grove indeholder sunde kostfibre, som din fordøjelse og dine tarmbakterier elsker. Derudover mætter de meget mere end de fine grøntsager, som ofte består mest af vand. Gør de grove grøntsager til en fast del af din daglige kost.

Kartoflen hører ikke til blandt grøntsagerne i MK principperne. Den er på listen over de tætpakkede kulhydrater. Til gengæld tæller søde kartofler med som en grøntsag. De minder ret meget om almindelige kartofler, hvis vi kigger på næringsindholdet – men de har en lidt anden vitaminfordeling. Søde kartofler giver dine sunde retter en cremethed og sødme, som ingen andre grøntsager kan prale med, mmh!

Udover MK principperne har jeg altid fire punkter i tankerne, når jeg laver opskrifter:

✔️ Protein og fedt
✔️ Grøntsager
✔️ Æg (binder ingredienser sammen)
✔️ fiberHUSK og loppefrøskaller

Her kan du finde alle MK Universets opskrifter – til din sunde livsstil eller dit vægttab.

Liste over henholdsvis grove og fine grøntsager:

Grove grøntsager

De indeholder som regel 2-6 gram kostfibre pr. 100 gram. For eksempel:

  • Rodfrugter, som gulerod, rødbede, selleri, jordskokke, persillerod og pastinak.
  • Kål, som broccoli, blomkål, rosenkål, savoykål, spidskål, hvidkål, rødkål, palmekål og grønkål.
  • Bælgfrugter, som ærter og grønne bønner. Tørrede bønner hører til under proteinkilderne.

Fine grøntsager

De indeholder som regel maks. 1,5 gram kostfibre pr. 100 gram. For eksempel:

  • De børnevenlige, som tomat, agurk, peberfrugt og squash
  • Bladgrøntsager, som salat, bladselleri, bladbeder og spinat
  • Svampe, som champignon og portobello

—-

Mange har spurgt, hvilke overvejelser jeg gør mig, når jeg udvikler nye sunde opskrifter. Først og fremmest skal opskriften følge MK principperne. De baner vejen for en varig sund livsstilsændring og er et evigt farvel til slankekure. Det jubler vi over! Jeg undgår visse fødevarer og ingredienser i mine opskrifter, for eksempel raffineret sukker og hvedemel. Men det betyder ikke, at du aldrig må indtage mad med disse ingredienser. Læs gerne afsnittet om nydelsesmåltider.

Hvis du skal tabe dig og har familie, kan du sagtens slippe for at lave to forskellige retter mad. Mine opskrifter tager hensyn til, at alle i familien skal have den rigtige næring. Få fingrene i MK’s 4-ugers kostplan for hele familien. De 37 opskrifter er lavet efter de slankende MK principper og med et børnevenligt twist. God fornøjelse!

MK Nyhedsbrev



Tilmeld
MK Universet appen MK Universet appen MK Universet appen