Snacks

De fleste af os craver et lille snack om eftermiddagen, før den står på aftensmad. Typisk tyer vi til en banan eller et æble fra tasken. Det smager dejligt og er en fin snack – især hvis du spiser noget sammen med din frugt. Det kan være nødder. På den måde får frugtsukkeret ikke lov til at sende dit blodsukker på en rutsjebanetur. Og så er vi glade her i MK.

Jeg har selvfølgelig også nogle sunde opskrifter i ærmet til dig her på siden. Når vi taler sunde opskrifter, er jeg generelt stor fan af, at vi kan bytte ting ud og sige pyt. I mine øjne er en sund livsstil nemlig lig med plads til forskelligheder. Husk, at du altid kan skifte for eksempel mandler ud med hasselnødder, valnødder eller andet. Cashewnødder er lidt sværere at skifte ud i en opskrift på creme, da de giver en cremethed, som ingen af de andre nødder kan tilføre.

På samme måde kan du skifte den søde ingrediens ud med en anden form for sødme. Om det er honning, stevia, sukrin eller dadler – your call. Vær blot opmærksom på, at dadler er tunge og klistrede sammenlignet med stevia. Når jeg søder tingene, så smager jeg altid på dejen, inden jeg kommer den ned i en bageform. Det samme synes jeg, at du skal gøre, da vores smagsløg er forskellige.

Husk i øvrigt, at du altid kan supplere dit snackmåltid med 1 håndfuld grøntsager, hvis du stadig er sulten. Jeg hepper på, at du finder din nye favorit-snackopskrift her på siden. Bon appetit!

MK Nyhedsbrev



Tilmeld