MK Principperne

Alt du skal vide om MK principperne

MK principperne er din simple vej til sundheden og til en varig livsstilsændring. De slankende principper hjælper dig med at opnå et vægttab, hvor de sunde principper fokuserer på en sund livsstil – så du kan leve sundt til hverdag på en nem måde.

MK principper madvarer

Sådan skal du spise ifølge MK principperne Lister over mængderne af fedt- og proteinkilder, frugt, grøntsager og kulhydrater

Hvad kan jeg spise?

Sådan skal du spise dine proteinkilder Sådan skal du spise dine fedtkilder
Dine mængder af frugt Dine mængder af grøntsager Sådan skal du spise dine tætpakkede kulhydrater Smagsgivere til dit måltid
Sådan fungerer nydelsesmåltidet Byt nogle råvarer ud med andre Hold dit blodsukker stabilt
Sådan skal du faste Sådan skal du træne Væske i løbet af dagen

Sunde og slankende opskrifter

”Hvis der er noget, jeg er blevet god til, så er det at lave grøntsagsfyldte og mættende måltider med færre kalorier og hurtige kulhydrater. Den kobling har den magiske effekt, at vi taber os, hvis vi samtidig har en aktiv hverdag.”

Derfor betyder MK principperne så meget for mig  

Særligt tre ting danner grundlaget for minde sunde opskrifter og de sundhedsprincipper, jeg har udviklet.

1.
Min egen rejse mod et varigt vægttab og en sund livsstil.

2.
Min studietid på Idræt og Human Ernæring.

3.
Min erfaring med mere end 100.000 mennesker, som jeg har mødt på mine camps og til foredrag de seneste 10 år.

Som barn var jeg et kæmpe madøre og ved derfor liiiidt for godt, hvad det vil sige at være på slankekur og at kæmpe med yoyo-vægt. On-off stod den på slankekur – både de fanatiske af slagsen og de specielle, hvor jeg for eksempel skulle drikke saft fra en dåse ananas, leve af engelsk bøf morgen, middag og aften og andre gakkede ting. Men ingen af dem virkede, og det frustrerede mig voldsomt, fordi mine gener SÅ gerne ville holde mig godt i stand.

Først i mine senere voksenår har jeg accepteret de gener, jeg er født med. Samtidig har jeg fundet en vej, hvor jeg hviler i en sund livsstil samt min evne til at udvikle velsmagende sunde opskrifter. Det er netop dén vej, som jeg brænder for at fortælle resten af befolkningen om. 

Madro i stedet for madstress

I MK optager det os utrolig meget, hvordan mad påvirker vores hjerner. Måske overspiser du for at slukke for ubehagelige følelser, eller det kan være, du har andre usædvanlige spisemønstre. Det gider vi ikke! For ingen har godt af at tænke på mad 24-7, og derfor ligger madro os meget på sinde.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at påvirke dine tanker om mad og madlavning i en positiv retning, så du kan blive en sundere og (måske) lettere udgave af dig selv. Vægttab er ikke nogen fornøjelse, hvis der ikke er plads til nydelse – og det er en af grundene til, at du skal forkæle dig selv med minimum et nydelsesmåltid om ugen.

Det er nemlig et vigtigt budskab for os at få ud, at du sagtens kan spise de knap så sunde sager med god samvittighed, for eksempel en sød dessert – yes, vi har masser af sunde opskrifter til den søde tand – og derefter vende tilbage til den sundere kost. På den måde får alting en fin balance i din hverdag, og det gavner bøtten ikke at føle, at nogle fødevarer er decideret forbudte. Det giver sådan en dejlig ro. 

Banner
×

MK Nyhedsbrev



Tilmeld