16. sep 2020 Træning

Kendte du til denne (kæmpe) gevinst ved yoga og udstrækning?

Træning er en af de ting, som vi alle har et lidt forskelligt forhold til – for nogle er det en helt naturlig del af hverdagen, for andre er træning noget, der lige kræver en ‘orker’ at skulle tage fat på.

For mange hersker der en regel om, at træning skal være en hård omgang, der giver sved på panden og får pulsen op i rødt. Og det er absolut en god tommefingerregel for en effektiv træning. Men en lidt ‘blødere’ træning kan bestemt også noget.

Faktisk er der en fordel, som vi I MK tænker, at du måske ikke lige har overvejet!

Vi kan afsløre …

… at det har noget at gøre med din hjerne. Oooog at den ‘bløde’ træning gør dig bedre til at skelne mellem 2️⃣ vigtige ting, så din bøtte ikke tager rumpetten på dig.

Michelle dyrker yoga

Michelle yoga’er den for tiden … 🧘🏼‍♀️ #instastory #snapshot ✔️✔️✔️

Yoga og udstræk er værdifuld træning

At give sig selv tid til de ‘blødere’ træningsformer som yoga og udstræk er en yderst fin investering – selv om det måske kræver lidt tålmodighed for dig, der elsker træning oppe på beatet.

De mere langsomme bevægelsesformer giver dig nemlig tid til at komme ned i kroppen og checke ind med dig selv – både fysisk og mentalt. I hverdagen er de fleste vant til, at der er fart over feltet, og nogle gange når vi knap at føle alle vores følelser og tanker …

… før vi er videre til næste gøremål!! 💨

Træn dig selv i at mærke, hvor dine tanker og følelser er

Brug alt fra fem til 30 minutter på at lave den lidt langsommere træning. Det giver dig tid til at trække vejret og mærke efter, hvor dine tanker og følelser egentlig er henne. Samtidig har kroppen også godt af at blive strukket igennem. Særligt hvis du allerede træner meget, da det kan gøre musklerne en anelse stive.

Selv hvis du ikke er inde i en fast træningsrutine, kan det være en fantastisk måde at skabe mere plads til dig selv på. Prøv stå 10 minutter før op og start dagen med lidt udstrækning eller yoga. Så har du tid til at checke ind med dig selv, inden dagens aktiviteter ruller deruda’.

View this post on Instagram

Udstrækningsprogram🙏🏻🐍. En del af jer har spurgt, og jeg tænkte, at med al den træning der pt er her på profilen, samt med MK Træningscampen, som for alvor starter i morgen, så er det på sin plads med lidt udstrækning⭐️. Kør hver øvelse efter mig, Swipe til næste øvelse og få givet kroppen en lille udstrækning. Du må meget gerne holde strækkene i længere tid. Go’ fornøjelse⭐️. . P.S. Vi har fået en del beskeder fra folk, der ikke nåede at tilmelde sig træningscampen inden vi lukkede for tilmelding. Vi kan desværre ikke smide jer på campen nu, som startede med en test i dag. Men vi har oprettet en ny træningscamp, ser starter på søndag. Så alle kan nå at være med – dog med en uges mellemrum, men det går så fint🥰. Se mere på MK Universet app’en. . . #mkbootcamp #mkprincipperne #farvelcoronakilo #udstrækning

A post shared by Michelle Kristensen (@michellekristensen.dk) on

Træning i at afsløre dovenskab

Og nu kommer det allervigtigste:

Når du bruger mere tid på at stifte bekendtskab med din krop og dine tanker i en travl hverdag, bliver du også bedre til at lytte til kroppens signaler.

Nogle gange kan det være svært at skelne imellem ‘dovenskab’ og et reelt behov for at hvile sig.

Vi kender alle sammen godt de dage, hvor man bare IKKE orker den træning. Hvor det føles som at skulle bestige Mount Everest at skulle op fra sofaen efter en lang dag. Og her ved vi typisk godt inderst inde, om det er:

1. Fordi vi ikke gider at træne (din hjerne kommer med alverdens undskyldninger).

Eller …

2. Fordi kroppen beder dig om at give den ro.

Du kan yoga’e dig til forbindelse mellem krop og hjerne

MEN! Det kan være enormt svært at skelne mellem de to, hvis du ikke er vant til at lytte til din krops signaler. Derfor slår vi her et slag for yoga og udstrækning – da disse former for træning kan genskabe forbindelsen mellem krop og hjerne. Med andre ord bliver du mere mindful.

Når du bruger mere tid på at være opmærksom på dine behov og tanker, bliver det nemmere at vide, hvornår du skal hanke op i dig selv og se at komme i træningstøjet, eller hvornår kroppen beder om en hviledag.

Michelle træner

En sund livsstil er også at vide, hvornår der skal ro på

Hvis du for eksempel har sovet dårligt, er på kanten til at blive lidt småsyg, er meget stresset eller overvældet i din hverdag, er det især vigtigt at lytte til kroppen, når den beder om hvile. En stor del af at føre en sund livsstil efter MK principperne, er også at vide, hvornår du skal give dig selv plads.

Har du sovet fint, føler dig veltilpas, om end lidt ugidelig over for tanken om en træning – så er det nok et spørgsmål om at give sig selv et spark bagi og få snøret træningsskoene. For så er det højst sandsynligt din hjerne der beder dig om at blive siddende på sofaen og slappe af.

Så prøv at inkludere lidt langsom træning såsom yoga eller udstræk i din rutine den kommende tid – fem minutter morgen eller aften kan gøre en stor forskel for vores velvære i en hektisk hverdag!

Go’ træning. 🙏🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld