Ærtesuppe med parmaskinke og rejer
Denne ærtesuppe er god med rejer til. Men du kan også bruge den med kylling, anden fisk eller ristede kikærter som topping. Den er cremet i konsistensen og god både til vinter og sommer.
Topping
- 4 skive parmaskinke
- 400 g tigerrejer
- 1 spsk. olie til stegning
- 2 fed hvidløg
- 1/2 stk. finthakket chili
- 1 knsp. salt
- friskkværnet peber
- 2 stk. grovbolle
1. Sæt ovnen på 200 grader.
2. Læg parmaskinken på en bageplade med bagepapir, og steg det i ovnen i 10-15 minutter, til den er sprød. Hvis du vil have den meget sprød, så skru op for temperaturen til sidst. Tag den ud, og lad den køle af.
3. Hak forårsløgene til suppen fint. Kog ærter og forårsløg i vand og Herbamare i 6-8 minutter, indtil de er møre.
4. Hak mynten groft, og kom det i gryden. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden, og smag til med salt og peber.
5. Steg rejerne i olie i et par minutter på en pande sammen med hvidløg, chili og salt. Smag til med salt og peber.
6. Kom suppen i skåle, og top med parmaskinke og rejer.
7. Sund version: Spis en halv grovbolle til suppen.
Tip
Suppe er en let måde at få en masse grøntsager indenbords, og så er det let at lave. Ærter er altså genialt – både billigt og sundt. Du kan krydre suppen, som du ønsker, og du kan toppe med det fyld, du har lyst til, men det er lækkert med parmaskinke og rejer til.