Sød morgenomelet
Nogle gange hører jeg nogle af mine campere sige, at de er ved at gå lidt kolde i at indtage omelet. De vil gerne have noget, der er lidt mere sødt. Derfor kom jeg på denne idé. Fordi omeletten stadig indeholder mange gode og mættende proteiner samtidig med, at den er noget sødere end de normale omeletter.
Omelet
- 1 dl hytteost
- 5 stk. æg
- 3 stk. æggehvider
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. loppefrøskaller
- 3 spsk. fuldkornshvedemel
- 1 knsp. salt
- 1 tsk. kokosolie til stegning
- 1 håndfuld jordbær
- 1 håndfuld hindbær
- 1 håndfuld blåbær
Topping
- ekstra blandet frugt efter eget valg
- 1 tsk. agavesirup
- frisk timian
1. Pisk hytteost, æg, æggehvider, bagepulver, fiberHUSK, fuldkornshvedemel og salt sammen.
2. Varm kokosolien op på en pande, hæld blandingen derpå, og fordel bærrene over dejen.
3. Læg låg på panden, og lad omeletten stå over svagt blus i 20-30 minutter.
4. Top omeletten med ekstra frisk frugt og agavesirup – Eller spis den, som den er, uden ekstra topping.
Tip
Når du kommer hytteost i en omelet, bliver konsistensen mere luftig. Jeg elsker omelet om morgenen, fordi den giver en god mæthed, og så kan jeg godt lide, at man både kan lave dem søde og salte, alt efter hvad man har lyst til om morgenen. Til en salt omelet, dropper du bare agavesirup og frugt, og erstatter med grønt efter behag.