Jeg gik rundt i supermarkedet den anden dag, inden det spidsede mere til med tiltag fra regeringen. Der er egentlig ikke noget breaking news ved, at jeg var nede og handle, men det der var interessant var, hvor mange nye produkter der er kommet indenfor vegetar og veganer feltet.
Der var sat en decideret køler op, som kun indeholdte vegetariske produkter. Jeg kan godt li´ tanken om den vegetariske livsstil – at vi skal passe på naturen og dyrene. At vi skal gøre noget godt for os selv, og tænke på, hvad vi propper i kroppen og at meget af det kød der findes ude på markedet ikke er to tønder pis værd, som min nordjyske mormor ville sige det. Men hvad gør man, når man på den ene side gerne vil leve vegetarisk, fordi man synes der er nogle enormt gode og rigtige ting i den form for levevis, men man alligevel ikke kan overskue, at man så aldrig mere kan sætte tænderne i en god, saftig bøf? Jamen så bliver man da bare flexitar.
Hvad betyder det, at leve som flexitar?
At leve som en flexitar betyder, groft sagt og sat på en spids, at du spiser vegetarisk i hverdagen, men når det så ringer ind til weekend, så kommer der kød på tallerkenen. På den måde går du ikke glip af noget for altid. Det handler bare om at holde ud til det bliver weekend, hvis du onsdag aften pludselig får lyst til en burger med en oksekødsbøf i. Det gode ved denne livsstil er, at du faktisk kan spare en del penge i hverdagen, da bønner er meget billigere end kød. Når du så endelig skal købe kød, så kan du købe noget, der er af bedre kvalitet som også er dyrere. Det er smart!
Sundhedsmæssigt skal man ikke være bekymret for vegetarer. Man snakker meget om, om man nu får alle de vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer kroppen skal bruge, når man er vegetar, og det gør man. Mange vegetarer spiser både mejeriprodukter, æg og fisk, men holder sig fra kød og fjerkræ, og det sker der intet ved. Dog skal du være OBS på, at du får jern nok, hvis du er kvinde som træner meget og som har kraftige blødninger under din menstruation. Rødt kød er en rig kilde til jern, og jern er vigtigt for kroppen, da et jernunderskud vil kunne medføre træthed. Heldigvis finder du også jern i fx grønne grøntsager og dadler, men indholdet af jern pr 100 g. er noget mindre end ved rødt kød.
Sundhedsmæssigt skal man som veganer være OBS på at få B12 og D-vitamin nok. Mange er i underskud af disse og begge vitaminer er vigtige for at kroppen kan fungere. B12 finder vi i animalske produkter og D-vitamin findes i fede fisk.
Om du spiser vegansk, vegetarisk eller går all-in på kød livsstilen er jo heldigvis op til dig selv. Jeg vil aldrig vil kunne undvære en god bøf, men jeg vil hellere spise mindre kød og flere bønner, for at spare penge til at købe økologisk kød, hvor jeg ved, at dyrene har haft det godt.
Vegetariske produkter fra MK
Lige nu får du 50% på nogle af mine populæreste produkter, bl.a. en vegetarkostplan.
Du kan klikke her hvis du er interesseret – rabatten bliver fratrukket ved betaling. Tilbuddet gælder til og med d. 31/3 2020.
Husk at du også kan finde opskrifter på mange dejlige salater på min app – ”Salater med smæk på smagen” koster 25 kr., og indeholder 10 skønne opskrifter. Klik her, for at komme direkte ind til opskriftspakken i appen.
I mit blogindlæg fra i går, kan du læse om hvordan du kan opbevarer dine grøntsager i køleskabet, så de holder sig friske.
Xx Michelle