Grøntsager til børnene
6. okt 2020 Råvarer

Bvadr! Derfor spytter børnene broccolien ud

Grøntsager er sååå sunde – især de grove grøntsager, så derfor ønsker vi i MK selvfølgelig, at børn spiser dem med stor appetit. Men så nemt går det bare ikke altid, og heldigvis er der en god grund: Det ligger i vores DNA, at smagen bitter vækker noget grimt i os.

Derfor er det HELT normalt, at børn spytter grøntsagerne ud! 🤢🥦

Og hvad kan du så gøre ved det? Ingen siger, at du behøver at servere dampende rosenkål og udkogte broccoli. I stedet blender, finthakker eller blancherer du dine grøntsager og kamuflerer deres bitre smag – så smart er du nemlig. Plus du trækker vejret eeeekstra dybt og tror på, at det nok skal lykkes før eller siden. 🥰

I MK’s kostplan for hele familien finder du masser af sunde opskrifter, hvor du knap nok opdager, at du spiser grøntsager. Kostplanen er fyldt med grøntsagsfyldte opskrifter på sund aftensmad til hele familien. Opskrifterne tager hensyn til, at du får ekstra grøntsager, hvis du er i gang med et vægttab, og samtidig følger der et børnevenligt twist med til hver enkelt opskrift med kulhydrater til småfolk i voksealderen.

Så 1, 2, 3: Tag tyren ved hornene, og servér sunde retter med grøntsager for børnene, fra de er helt små. På den måde vænner de sig langsomt til smagen. Og husk at alle kneb gælder – tænk derfor også gerne grønt ind, når vi snakker sunde snacks – for eksempel grønt på frost. Har du prøvet frosne ærter eller edamamebønner?

Få en gratis opskrift fra kostplanen herunder, og bliv klogere på, hvorfor vi ikke bryder os om smagen bitter. God appetit! 🥬🥕

MK's kostplan for hele familien

Tryk på billedet, og læs mere om kostplanen på shoppen 💚

MK-venlige retter for hele familien

Aaaartige MK-venlige retter fra kostplanen 🌭🌭

Derfor forbinder vi grøntsagers bitre smag med fare

Set i et evolutionært perspektiv, så er sagen kort sagt den, at vi er ‘kodet til’ IKKE at indtage noget, der kan være farligt for os at spise.

Vores forfædre var meget bevidste om, at planter kunne indeholde skadelige stoffer. Så når noget bittert ramte smagsløgene, blev der sendt faresignaler til hjernen. Sådan er det stadig i dag – samler du et blad op i naturen og tygger på det, vil det smage bittert. Vores system reagerer på netop bitterstofferne (modvilje), fordi de i vores DNA er forbundet med potentiel fare.

Tænk engang, at vi kan give vores forfædre skylden for, at vi ikke er særligt begejstrede for de bitre grøntsager. Det er interessant at tænke på, og nu du har den viden, kommer det sikkert ikke bag på dig, at især broccoli, rosenkål og oliven indeholder mange af de bitterstoffer, der trigger nogle naturlige forsvarsmekanismer i os.

Grøntsager af den grønne slags

Vores forfædre spiste af gode grunde ikke grøntsager som snacks. Har du tjekket MK Universet mange artige snacks ud?

Er du ‘supersmager’?

… Så har broccolien hårde odds! Som små er vi typisk lidt mere sensitive over for  bitterstofferne i grøntsager, og måske ændrer det sig ikke med alderen. Heller ikke selvom din mor udsatte dig for broccoli på tallerkenen urimeligt mange gange.

Så hvis du er voksen, og broccoli hænger dig langt ud af halsen – ja, så er du sandsynligvis ‘supersmager’. Det vil sige, at du har en høj tæthed af smagsløg på tungen, og så smager bitterstofferne i grøntsager kraftigere hos dig end hos gennemsnittet.

De fleste af os kan godt lære at holde af grøntsager – og faktisk er det ikke fordi, vores smagsløg ændrer sig, men fordi vi øver os i at spise dem. Vi vænner os ganske enkelt til smagen! Du kunne sikkert heller ikke lide kaffe eller øl fra første mundfuld på grund af den bitre smag. Men så kom der en dag, hvor du jublede ved tanken om sort kaffe eller fredagsøl … ☕️🍻👏🏼

Det samme kan (næsten!) lade sig gøre med rosenkålen. Lav for eksempel en lækker salat, hvor du blander dine letkogte rosenkål sammen med fetaost, bacon og pinjekerner. Mmm.

Kostplan for 4 uger

Ønsker du et vægttab på MK principperne? I denne kostplan skærer vi det hele ud i pap for dig. Giv det 4 uger med sund mad og sunde retter fyldt med grøntsager.

Du kan altid sige pyt

Vores budskab er, at hvis du sidder derude som forælder og synes, at det er pænt op ad bakke med de grøntsager til ungerne, ja, så er du helt sikkert ikke alene om det.

Husk, at det faktisk ikke er dit barn, der er kræsent, det er simpelthen et urinstinkt, en forsvarsmekanisme, der er i spil – mod noget så sundt og godt som grøntsager.

TAK for dén til vores forfædre! Vi tilgiver dem, da smag var ret afgørende for vores arts overlevelse – og så kæmper vi bare lidt ekstra for de grønne sager og siger pyt de dage, det ikke lykkes.

Opskrift på nem sund aftensmad: Ristaffel med æg

Her får du opskriften på ristaffel med æg fra kostplanen til hele familien. Du kan gøre den ekstra grøntsagsfyldt, hvis du er i gang med et vægttab – læs mere om MK principperne.

Kostplan for hele familien

MK’s kostplan for hele familien gør det nemt for dig at være at være mor + i gang med et vægttab. Få det fulde overblik over alle MK Universets sunde opskrifter.

Ingredienser

Til 2 personer

4 æg
Olie til panden
1 løg
2 fed finthakket hvidløg
400 g blomkål
2 spsk. fishsauce
1 tsk. honning
1 spsk. soja

Topping

1 rød peberfrugt
1 x forårsløg
10 cm agurk
25 g kokosmel
25 g peanuts
1 håndfuld friske koriander

Ristaffel med æg

Grøntsager gør sunde retter ekstra mættende og næringsfyldte.

Sådan gør du

1. Skær løg og hvidløg i mindre stykker, og riv blomkål groft på et rivejern, så det ligner ris, eller hak det fint.

2. Varm en pande op med lidt olie, slå de 4 æg ud derpå, og steg dem til scramble eggs. Det tager ca. 3-4 minutter.

3. Fjern æggene, og kom lidt ekstra olie på panden, så den er klar til grøntsagerne. Steg så løg og hvidløg i 2 minutter. Kom dernæst blomkålsrisene på panden, og steg dem sammen med dine løg og hvidløg – tilsæt fishsauce, honning og soja. Rør rundt i et par minutter. Tag panden af blusset.

4. Hak peberfrugt, forårsløg og agurk i mindre stykker, og kom dem i hver sin skål. Gør det samme med peanuts, kokosmel og koriander.

Servering:
Kom blomkålsris-blandingen i to skåle sammen med æggene, og lad de andre ingredienser være valgfri. Du kan også blande det hele sammen inden servering, det er smag og behag.

Det børnevenlige twist:

Kog 75 g ris i stedet for blomkålsris. Når du har stegt løg og hvidløg, tager du halvdelen af og steger det sammen med de kogte ris og de samme krydderier.

View this post on Instagram

Jeg håber sådan, at du hygger dig derude. Her kan du se, hvordan en dag på den nye kostplan for hele familien kunne se ud. Hvor du med 5 ekstra minutter kan lave et måltid, som både passer til mor/far, der gerne vil tabe sig og til barnet (eller kæresten), som skal have energi, ekstra kulhydrater, mindre protein og generelt sunde måltider.
Morgenmad: Overnight skyr med chokosmag (barnet får havregrynsudgave. Voksen får skyrudgave). Frokost: Pizzavaffel (barnet får skiftet en vaffel ud med en Skive rugbrød). Snack: bananbrød til alle Aften: Ristaffel (barnet får ris. Den voksne får blomkålsris). Du kan læse mere om kostplanen, som indeholder 37 nye MK opskrifter for hele familien, inde på shoppen: www.michellekristensen.dk under e-bøger. Velbekomme🥳 . . #mkprincipperne #mkbootcamp

A post shared by Michelle Kristensen (@michellekristensen.dk) on

 

Kilde: 
Artikel fra huffingtonpost.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld