Antiinflammatorisk kostplan
5. jan 2021 Sundhed

Sådan har vi det med ordet ‘antiinflammatorisk’

Vi kører fuld skrue på DO YOU, sunde og slanke valg, og I kan derfor glæde jer til masser af inspiration her på bloggen og på de sociale medier i hele janaur og selvfølgelig også i tiden efter. Vi skulle jo gerne få bugt med coronakilo og minus energi til fordel for sundere vaner. 💪🏼

Lad os tage fat i det!

Ordet, der er udskældt af flere i sundhedsbranchen og derfor er blevet lidt et fyord – nemlig ordet ‘antiinflammatorisk’. I MK er vi ikke bange for at bruge det, og vi udgav da også en antiinflammatorisk kostplan i slutningen af december. For når professorer som Bente Klarlund – hende har vi stor tiltro til – forholder sig til, hvilke fødevarer der virker mod inflammation. Ja, så må der være noget om snakken.

I et indlæg i Politiken taler hun om den antiinflammatoriske effekt, som kan opnås via kosten, din generelle livsstil og også via motion:

Motion virker antiinflammatorisk. Hver gang man er fysisk aktiv, producerer musklerne motionsfaktorer, dvs. såkaldte myokiner, hvoraf nogle har en direkte antiinflammatorisk effekt. Derudover medfører regelmæssig motion, at man bekæmper bugfedme, der er fedt mellem de indre organer. Denne form for fedt medfører kraftig inflammation og udskiller nogle betændelsesstoffer, som blandt andet øger risikoen for blodpropper.

Artikel fra Politiken med Bente Klarlund

👆🏼👆🏼👆🏼

MK's antiinflammatoriske kostplan er fyldt med lækre opskrifter

Vi jubler over, at der er noget for alle

Generelt er vi ikke typerne, der ser ondt på nogle ord, for mennesker er forskellige og bliver motiveret af forskellige ting, ord og opskrifter. Vi har forskellige smagspræferencer, motiveres af forskellige former for motion, er A-, B- eller en helt anden form for -mennesker, og vi har forskellige mindset.

Derfor jubler vi også over, at der er noget for alle. At der er mange derude, der arbejder med sund livsstil, for så er der en god chance for, at du finder lige præcis den person eller den tankegang, der inspirerer dig mest.

Hos os findes der ingen FY-ord. Vi får ikke røde knopper af hverken ordet ‘detox’ eller ordet ‘antiinflammatorisk’. For hvis der er noget, du ikke må, så vil du det enormt gerne – og kan ikke tænke på andet! Sådan er det især, hvis du får at vide, at der er noget mad, du ikke må spise igen.

Sunde opskrifter efter MK principperne

Vi har som sagt, og som du nok har bemærket, udgivet en antiinflammatorisk kostplan. Vores formål med den, som med alle sunde opskrifter, er at give dig mere energi, fylde dig med grøntsager og få dig til at vinke farvel til det usunde mavefedt, hvis du har noget.

Faktisk har vi lavet denne kostplan til dig, fordi vi ønsker at vise, at dét at spise antiinflammatoriske ikke handler om en bestemt fødevare, som vi lovpriser, og som kan redde dig. Vi håber derimod på, at du får øjnene op for, at helt almindelig sund mad kan gøre meget godt for kroppen – uden at vi kan love, at du slipper af med eventuelle smerter.

Fiskeolie mod inflammation

Nu har jeg lige sagt, at der ikke findes et bestemt vidundermiddel mod inflammation i kroppen. Der er flere ting:

✔️ En sund kost
✔️ En aktiv livsstil
✔️ En god nats søvn
✔️ Ikke for meget stress
✔️ Ingen rygning

Men faktisk er der også noget andet, du kan gøre, og som ikke kæver de store udfoldelser at implementere i dagligdagen. 😄

Du kan indtage fiskeolie!!

Jeg har talt med læge Morten Dahl, som er manden bag ‘Læge og familie‘, en yderst spændende Instagramprofil, hvor du får be- eller afkræftet mange af de myter, som florerer derude.

Mail fra læge Morten Dahl

Morten skrev i sidste uge denne mail til mig, som jeg synes, jeg vil dele med dig, hvis du ønsker at blive klogere på omega-3 fedtsyrens effekter:

“Omega-3 fedtsyrer er et af de mest potente antiinflammatoriske fødevareelementer. Men det er svært at spise sig til de helt store mængder. Lever man op til Fødevarestyrelsens anbefaling om fiskeindtagelse, får man knap 500 mg omega-3 om dagen. Da virkningen er dosisafhængig, vil det virke bedre at få en del mere, men dels er man da ude i en kost, der vil afskrække nogle, og dels kommer man også ud i problemer med relativt store mængder tungmetaller fra fiskene.

Jeg vil naturligvis ikke undlade (som den nørd jeg er ha ha) at referere nogle studier, der dokumenterer den antiinflammatoriske virkning, du kan få af at tillægge fiskeolietilskud til dine tiltag, altså en mer-virkning som følge at fiskeolietilskuddet i sig selv.”

Studier

Her mod en lang række autoimmune inflammatoriske lidelser:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12480795/

Her mod hjertesvigt og inflammation:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3507701/

Her mod angst og inflammation hos ellers raske medicinstuderende: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3191260/

Her det til dato største studie af fiskeolietilskud mod ledsygdom (med dansk deltagelse!), der viser signifikant effekt mod inflammatorisk ledsygdom og tendens til effekt (men spinkelt datagrundlag) mod slidgigt: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5295086/

DBH Morten

Læge og familie-Instagramprofil

Du kommer til at høre med om Morten Dahl og ‘Læge og Familie’ herinde, da vi gerne vil hjælpe hinanden med at gøre sundheden mere simpel og tilgængelig for danskerne. Vi brænder for de samme ting og deler mange af de samme synspunkter. Så det bliver spændende, hvad det samarbejde bære med sig. 😄

Indtil da må du have en dejlig tirsdag. Husk at hoppe ind i ‘Sund med MK‘-gruppen, hvis du ønsker et sundt fællesskab. Det er gratis at være med. Og ellers lægger jeg også en masse inspiration ud på min Instagram.

Xx Michelle

2 svar på “Sådan har vi det med ordet ‘antiinflammatorisk’”

Dordeskriver:

Super fedt indlæg – jeg synes I er gode til at gøre alt simpelt. 🙂 Madopskrifter, træning og især den måde I forklarer på – TAK for jer. 🙂

Michelle Kristensenskriver:

Hej Dorde, tak for de skønne ord. Det er dejligt at vide. God weekend til dig! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld