MK's syn på en keto-diæt
7. aug 2021 Råvarer

MK’s syn på en keto-diæt

Nu skal det handle om slankekure og så alligevel ikke. Slankekure gider vi nemlig ikke i MK. For de gør ikke noget godt for hverken vores humør eller krop. 😩

Lad os i stedet se nærmere på de sundhedsmæssige forskelle, der er ved at kaste sig ud i forskellige former for diæter og livsstile, fx keto-diæten vs. dét at spise vegetarisk.

Først skal vi have styr på nogle begreber ift. kosten:

💥 Mikronæringsstoffer: de er med til at vedligeholde kroppens funktioner, fx vitaminer og mineraler såsom  jern, calcium, vitamin C eller D.

💥 Makronæringsstoffer: de er også med til at vedligeholde kroppens funktioner, og så giver de kroppen energi, fx fedt, protein, kulhydrater og alkohol. Selvom sidstnævnte ikke er nødvendigt for kroppen at få. 😉

➡️ Fødevarer såsom frugter, grøntsager, kød, fisk og andet, de indeholder alle forskellige mikro- og makronæringsstoffer.

Avocado tæller ifølge MK principperne som en fedtkilde

Foto: iStock

Vegetar-livsstilen vs. keto-diæten

Lad os nu se nærmere på de sundhedsmæssige forskelle, der er på følgende:

  • at udelukke en gruppe makronæringsstoffer fra kosten, som fx kulhydrater på en keto-diæt, som flere kalder en særdeles effektiv skankekur.
  • at udelukke en specifik fødevare såsom kød, hvis du lever en vegetarisk livsstil.

Vegetar-livsstilen

Når du udelukker en specifik fødevare såsom kød fra kosten, så betyder det ikke, at du kommer til at mangle nogle af de helt grundlæggende makronæringsstoffer. Med andre ord så burde kroppen ikke komme til at mangle energi.

Ingen kød betyder nemlig IKKE et fravær af protein. For der findes heldigvis masser af plantebaserede proteinkilder. Det kunne være bælgfrugter såsom linser, soyaprodukter såsom tofu, frø som quinoa eller noget helt fjerde.

➡️  Lever du vegetarisk skal du dog være opmærksom på, at du måske kommer i underskud af visse mikro-næringsstoffer såsom jern, hvis du ikke er ekstra opmærksom på kosten. Ellers kan du også tage et vitamintilskud.

⭐️  Du kan sagtens følge en vegetarisk kost og samtidig leve efter MK principperne. Det eneste du skal gøre er at udskifte dine proteinkilder, så du i stedet for fx kylling spiser tofu, linser eller edamamebønner. Brug gerne vores lister over proteinkilder som inspiration, hvis du mangler ideer til vegetariske alternativer, eller tjek vores vegetariske kostplan ud. 🌱🌱

MK's vegetariske kostplan

Keto-diæten

Ser vi på den anden side af sagen, så findes der også slankekure og diæter såsom keto, hvor man næsten fuldstændigt udelukker en hel gruppe af makronæringstoffer – nemlig kulhydrater (du kan læse mere om keto-diæten nederst i blogindlægget).

Keto-slankekure kan variere meget, alt efter hvilken blog, hjemmeside, kogebog eller lignende, som du tager udgangspunkt i. Det er en meget stringent ”low-carb”-kost. Så du må kun indtage et meget lavt indhold af kulhydrater, og så skal du spise masser af fedtholdige fødevarer samt protein.

Ofte er både frugt, rodfrugter, kornprodukter, og alle former for tætpakkede kulhydrater og stivelsesholdige grøntsager såsom kartofler, helt udelukket fra keto-kosten.

Sådan ser fordelingen ud på en keto-diæt

Foto: iStock

➡️ Det kan have nogle sundhedsmæssige konsekvenser, da du på en keto-diæt udelukker både makro- og mikronæringsstoffer. Nemlig stort set alle kilder til kulhydrater, som er kroppens foretrukne energikilde. Og samtidig går du glip af gode kilder til vitaminer, næringsstoffer og sunde kostfibre. Du får dog stadig nogle kulhydrater igennem grøntsagerne – men det er meget begrænset, da fx rodfrugter på mange keto-diæter er et no-go, og i visse varianter også bælgfrugter, der er glimrende kilder til kostfibre.

Når du stort set udelukker fx frugt fra din kost, så går du glip af en glimrende kilde til vitaminer, mineraler og kostfibre. Det samme gælder rodfrugter og de tætpakkede kulhydrater, der er vigtige at indtage til måltidet inden din træning.

⭐️ På MK principperne spiser vi både frugt og rodfrugter, og vi er ikke bange for at indtage de tætpakkede kulhydrater, særligt ikke i forbindelse med vores træning. Hvis du lever efter de slankende principper vs. de sunde, skal du dog have færre tætpakkede kulhydrater. Men du skal stadig indtage dem som benzin før din træning.

Så alt i alt intet “low-carb” over sagerne her i biksen.

De slankende og de sunde MK principper

Så hvad er konklusionen?

Den store forskel på fx MK principperne og en keto-diæt er, at vi i MK skruer ned for enkelte fødevarer som fx ris og pasta (ved vægttab), hvor du på en keto-diæt næsten fuldstændig udelukker en hel gruppe makro-næringsstoffer, altså kulhydrater. Det kan have nogle sundhedsmæssige konsekvenser i form af en kost, der mangler variation og tilstrækkelige mængder kostfibre.

Samtidig har keto-diæter ofte et meget højt indhold af mættet fedt, da kulhydraterne bliver udskiftet med fødevarer såsom kød, smør, fløde, ost, og andre fødevarer med et højt indhold af fedt. Et højt indtag af mættet fedt kan være med til at øge risikoen for forskellige livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme.

MK går ikke ind for det ekstreme

➡️ Alt i alt kan vi sige, at kigger vi på vores overordnede helbred, så kan det have en meget stor betydning at udelukke en hel gruppe makro-næringsstoffer såsom kulhydrater, kontra enkelte fødevarer, som du gør ved en vegetarisk kost. I MK går vi ikke ind for det ekstreme – vi har i stedet fokus på en sund, varieret kost med masser af grøntsager.

Kilde: https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/fedt/#c62976

Hvis du vil vide lidt mere om keto-diæten

Lidt viden om keto-diæten fra MK magasinet, april 2020

Læs mere om keto-diæten i MK magasinet fra april, 2020.

2 svar på “MK’s syn på en keto-diæt”

Lotte Heyskriver:

Hej Michelle

Er der ikke også sådan at en ekstrem keto – diæt kan medføre svind af muskel masse pga forbrændingen der?

Mvh Lotte

Michelle Kristensenskriver:

Uhh det må jeg melde pas på. Det har jeg ikke hørt om før 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld