Årets fuldkornsdag
15. jan 2021 Råvarer

Er vi fuldkorns-forskrækkede i MK?

I anledning af at det i dag er årets fuldkornsdag, skal det handle om netop dét – fuldkorn – og hvorfor vi sjældent bruger fuldkorn i MK’s sunde opskrifter.

De fleste ved nok, at vi bliver anbefalet at inkludere fuldkorn i vores kost, da kostfibrene i fuldkorn har en masse gavnlige effekter. Og fuldkorn er bestemt sundt.

Fuldkornsprodukter hører med til listen over tætpakkede kulhydrater, når vi kigger på MK principperne – og hvis dit mål er et vægttab, kan det godt betale sig at trække lidt i håndbremsen. 🤎

Lad os hoppe til sagen:

Hvorfor er fuldkorn sundt?

Fuldkorn er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre, som alle bidrager til en sund og velfungerende krop. Kostfibrene giver en god mæthedsfornemmelse, samtidig med at de hjælper os med at have en sund fordøjelse. Desuden er fuldkorn i kosten med til at mindske risikoen for at få diverse livsstilssygdomme.

Fuldkorn er ganske enkelt hele kernen. Den indeholder alle dele af sin skal og har ikke fået fjernet disse ved forarbejdning. Kernerne kan være fra f.eks. spelt, hvede, byg, havre og ris.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 75 g fuldkorn dagligt.👇🏼

Så meget fuldkorn skal du spise

‘Spis mad med fuldkorn’ er et af De officielle Kostråd – og gå efter Nøglehullet.

Hvorfor bruger vi sjældent fuldkorn i de slankende MK principper?

Der er en simpel grund til, at vi typisk ikke bruger fuldkorn i vores slankende opskrifter:

Vi har fundet ud af, at danskerne nemmest lykkes med et vægttab, når de skruer op for mængden af grøntsager og ned for mængden af tætpakkede kulhydrater. På den måde spares der kalorier samtidig med, at mætheden forbliver høj, og du får stadig mange gode kostfibre, når du indtager de grove grøntsager.

De tætpakkede kulhydrater (herunder fuldkorn) er energitætte, så på de slankende MK principper begrænser vi mængden og nøjes med at indtage de tætpakkede kulhydrater i forbindelse med træning. Her er det dog vigtigt, at vi får dem med, da de giver os energi og overskud til at træne.

Psst, du har også et ugentligt nydelsesmåltid, når du lever efter de slankende MK principper – og 3️⃣ af slagsen, hvis du faster en gang om ugen.

Når du lever efter de sunde principper, er der plads til flere af de tætpakkede kulhydrater. Ja, her skal du faktisk have dem. Og som noget nyt i vores kostplaner er vi begyndt at skrive, hvad du kan tilføje til måltidet, hvis det ikke behøver at være slankende, men blot skal være sundt. Se eksemplet nedenfor fra MK’s antiinflammatoriske kostplan.

Tilføj selv de tætpakkede kulhydrater til kosten

Går jeg glip af sundhedsfordele, hvis jeg ikke spiser fuldkorn?

Ikke nødvendigvis. De gode sundhedsfordele fra fuldkorn kommer nemlig både fra indholdet af diverse vitaminer og mineraler, men i særdeleshed fra kostfibrene. Og dem er vi rigtig glade for i MK! For når vi spiser rigeligt med kostfibre (som du bl.a også får via grove grøntsager og fiberHUSK), har vi nemmere ved at holde os mætte og blodsukkeret stabilt, og samtidig jubler vores fordøjelse.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi indtager 7️⃣5️⃣ g fuldkorn dagligt.

➡️ Det svarer til omtrent 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

I sådan en portion får du cirka:

✔️ 9 gram kostfibre,
✔️ 308 kalorier,
✔️ godt med protein.

Du kan altså sagtens få nogle af de gode sundhedsfordele fra fuldkorn i andre fødevarer, imens du er i gang med et vægttab. Gå efter de råvarer, hvor der er rigeligt med kostfibre i. Det kan blandt andet være følgende, som også indeholder masser af vitaminer og mineraler:

⭐️ Frø
⭐️ Kerner
⭐️ Grove grøntsager
⭐️ Frugter
⭐️ Bælgfrugter

Chiafrø er fyldt med sunde kostfibre

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed anbefaler, at vi max. spiser 15 g chiafrø om dagen. Det svarer til ca. 2 spsk.

En skyrbolle vs. en grovbolle

Ser vi nærmere på indholdet af protein og kostfibre i fuldkornsprodukter, har du noget at vinde ved fx at vælge en skyrbolle frem for en traditionel grovbolle.

I grovbollen får du 6 gram protein og 2,4 gram kostfibre, hvor en skyrbolle til sammenligning indeholder 13 gram protein og 4,8 gram kostfibre.

Det høje indhold af både protein og kostfibre hjælper dig med at holde på mæthedsfornemmelsen længere – og det kan vi godt li’. 👏🏼👏🏼

Du kan læse alt om skyrbollerne i blogindlægget her.

En skyrbolle vs. en grovbolle

4 svar på “Er vi fuldkorns-forskrækkede i MK?”

Inger Friisskriver:

Jeg har kun mail og ikke en og kan ikke se opskrifter eller andet af dine gode ting, jeg har tidligere købe
opskrift på skyr boller af dig. Jeg er ikke telefon med app eller andet har forsøgt at maile tilbage, da jeg
ville spørge om nogle boller du viste, flotte runde boller, men kan ikke få kontakt med dig.
Jeg er en ældre dame der ikke er så meget inde i teknik.
Med venlig hilsen
Inger Friis

Hildur Staksáskriver:

Har du opskrifter på sund brød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld