Sund grillmad til hverdag og fest
Var det noget med en mere grøntsagsfyldt form for grillmenu? Her finder du ikke mange hvidløgsflutes og grillpølser på risten. Til gengæld har vi skruet op for de sprøde grønne sager og gjort grillmåltidet lidt sundere. Lavet i samarbejde med Netto.
Fyldte peberfrugter
- 3 peberfrugter
- 350 g champignon
- 1 løg
- 1 håndfuld bredbladet persille, hakket
- ½ dl saltede peanuts
- Olie til panden
Men jeg tør godt love, at det stadig smager virkelig skønt. Jeg har (surprise) fyldt op på grøntsagsmængden, for selvom vi måske mest tænker grillen, som et redskab til at lave velsmagende kød på, så kan vi altså også lave enormt lækre grøntsager på grillen.
Fyldte bøffer
Kom salt og peber ned i oksefarsen og rør rundt, så det fordeles i hele farsen.
Skær gedeosten i mindre stykker, hak koriander fint og kom det samme med hvidløg og chili i en skål sammen med salt og peber.
Del farsen i 6 klumper. Kom en af de 6 fars-klumper ned i bøf-formeren, tryk stykket fladt og kom herefter 1/3 af fyldet på bøffen. Kom herefter endnu en farsklump ned i formeren og tryk den flad (se video).
Steg bøfferne i 6-12 min på grillen alt efter, om du kan li´ dem lidt rosa eller well done samt hvor meget fut, der er under din grill. Husk at vende dem undervejs.
Fyldte peberfrugter
Skyl og rens champignon. Hak dem til mindre, fine stykker. Skær løget i små stykker. Kom olie på panden og varm det op. Kom herefter løg og champignon på panden og steg i ca. 10 min. til stort set al væske fra champignon er fordampet.
Kom massen over i en skål og lad afkøle. Imens udhuler du peberfrugterne.
Hak peanuts, så de er i grove stykker og bland peanuts og den bredbladede persille sammen med svampeblandingen.
Fordel champignonmassen i de 3 peberfrugter (se video) og kom dem herefter på grillen. De skal have 30-40 min., men vær OBS på, at hvis der er godt gang i din grill, så skal de have mindre tid. Vend peberfrugterne hvert tiende minut.
Grillet broccoliblanding
Skær broccoli og æblet i mindre stykker. Kom olie i bunden af støbejernsfadet eller det fad, du har, som kan tåle grill. Kom grøntsagerne i fadet sammen med hvidløg, chili, honning, salt og peber. Kom fadet på grill’en og grill i 15-20 min. alt efter varme på grill’en. Når dine broccolistykker begynder at blive mere grønlige i farven og lidt blødere, så er de klar til at blive spist.
Kom en fyldt hakkebøf, en fyldt peberfrugt og den grillede broccoliblanding på en tallerken og voilà – der venter dig et sundt og velsmagende måltid! Kom evt. friske koriander på din bøf.
Hvis du gerne vil lave retten vegetarisk, så kan du bruge plantefars i stedet, som jeg har brugt til nummer 2 bøf. Dog er den ikke egnet til at
grille, men fungerer godt på panden.
Få det samlede overblik over alle MK Universets sunde opskrifter, eller find mange andre bud på sund aftensmad her.