I dag skal I møde en gammel camper, som pga. en frygtelig og trist hændelse, fandt lysten til at ændre sin livsstil via MK principperne.
Mød Malene, som gjorde utroligt stort indtryk på mig – og som er så sej, at dele sin historie med os.
“Kære Michelle og dit skønne team 😊
Forleden dag skrev I ud til os, at vi skulle sætte os og tænke over, hvad det var vi var trætte af ved vores gamle livsstil og hvad det vil/har betydet for os at ændre den. Det satte sindssyg mange tanker i gang ved mig, og derfor skriver jeg denne meget personlige mail til jer, da I har gjort så meget mere end at ændre mine kostvaner.
Hvad var det som du var træt af ved din gamle livsstil?
Jeg var træt af at være træt og ked af det. Jeg havde brug for nærmest en liter cola hverdag, popcorn, chokolade, slik og en masse takeaway. Vi havde brug for at æde vores sorg væk, ikke tænke – blot æde og se tv-serie og glemme alt om livet der forgik lige uden for vores vinduer. Den lille smule glæde man fik af at spise et stykke chokolade eller nok nærmere et par stykker, så delte vi en plade Marabou! Jeg var fuldstændig ligeglad med om jeg tog 10 eller 20 kg på, alt var ligegyldigt.
Hele min verden var blevet ødelagt på blot en uge! Vi gik fra at være lykkelige over, at vi skulle have en lille baby, til at blive forældre til et dødfødt barn på blot en uge. Vores lille dreng, havde en slem hjertefejl og dermed valgte min kæreste og jeg at afbryde graviditeten. Den største skræk jeg havde var, at nu forlader alle mig, mine veninder og nok mest af alt min kæreste. Mit barn havde forladt mig – det allertætteste man kommer på et andet menneske, og han forlod mig.
Det eneste lille opmuntrende tidspunkt vi havde, var når vi skulle vælge takeaway, hvad havde vi lyst til og så købte vi det. Jeg var så ligeglad med penge og tænkte kun på at spise, da det nogen gang gav mig lidt lykke. Al takeaway blevet skyllet ned med en masse cola, vi drak nok 3 kasser cola på 2 uger og jeg var ligeglad. Jeg kunne jo stadig passe mine cowboybukser fra før jeg blev gravid, så alt var godt.
MEN, en dag vågnede jeg fra vores lille verden og fuck hvor jeg så ud! Jeg kunne i hvert fald ikke passe de der cowboybukser mere og jeg følte, at jeg lignede jeg var gravid, og det skulle jeg simpelthen bare ikke! For jeg var IKKE gravid mere ☹ Jeg hadede min krop og det var et kæmpe nederlag at ligne lort. I virkeligheden så jeg ret meget ud som før graviditeten, vægten var også den samme, men måske lidt mere rund lige på maven. Jeg har egentlig haft det okay med min krop før graviditeten, men nu kunne jeg ikke klare mine deller og lidt for meget fedt på maven!
Så tilfældigvis så jeg, at der kom en online camp. Jeg gik ind og læste om den og det lød interessant. Jeg havde nok mere lyst til at købe tøj for de 700 kr. eller slik, men tænkte nej nu gælder det mig.
OG DET ER DET BEDST JEG HAR GJORT!!
Hvad vil det betyde for dig at ændre på det?
Det har betydet ALT for mig at ændre min kostvaner og jeg føler, at hver gang jeg spiser, at jeg er sund! Jeg føler mig ikke oppustet efter et måltid og min mave føles så let. Jeg føler at jeg har tabt 5 kg lige på maven, selvom det lige pt kun er 6 cm, så føles min mave skøn og ikke så tung. Jeg har fået meget mere energi og jeg er blevet gladere for min krop. Jeg er ikke i mål, men jeg er nået så langt oppe i hovedet og det har været en kæmpe hjælp i en tid, hvor alt har føles så uoverskueligt. Det har givet mig kontrol over noget JEG kunne styre, kontrol som jeg ikke har haft i hele 2020, da vi fik besked om vores søn d. 6. januar. Det har været med til at give mig det skub videre i livet og jeg vil fortsætte! Måske spise et lille snackmåltid, måske lidt pasta, men generelt spise mange grønsager, da det har hjulpet mig så meget!
Tænk at 2 simple spørgsmål pludselig satte så mange tanker i gang og jeg fik sat flere ord på, hvordan jeg egentlig havde det, hvilket har været enormt svært når alt føles så hårdt og uretfærdigt! Det er først indenfor den sidste måned, at det virkelig er gået op for mig, hvordan jeg havde det med mig selv og hvor skidt jeg havde det med at se mig selv i spejlet!
Så der skal lyde en kæmpestor tak for jeres online camp, den har hjulpet mig meget mere, end jeg turde håbe på! Jeg er begyndt at træne, noget som jeg har frygtet – for kan min krop det? Det var kun 7 uger siden jeg havde født, så ville jeg tisse i bukserne (min største frygt)? Det gjorde jeg slet ikke! I disse Corona tider arbejder jeg hjemmefra og har dermed mere overskud til at træne – og jeg har faktisk de sidste par uger styrketrænet 3 gange om ugen, og på søndag skal jeg prøve at løbe for første gang siden fødslen.
Jeg vil anbefale alle jeg kender, at købe dine bøger eller prøve de mange forskellige camps du har! Tak er et fattigt ord, men du skal vide, at du/I har hjulpet mig meget mere end blot ændre min kostvaner. I har givet mig glæden tilbage ved mig selv og min krop, samt at jeg føler mig mere og mere som mig selv!! TAK!
De mest taknemlige hilsner, Malene.”
Malene, tusind tak for at dele dine historie og dine tanker med os!
Hvis du er interesseret i at deltage i en MK online camp, starter den næste op d. 4 maj. Det er en 8-ugers sommer camp, hvor du kommer helt tæt på teamet og jeg, som vil guide dig på bedste vis mod det resultat, som du vil opnå – om det er en livsstilsændring, vægttab eller ønsket om at træne mere. Du kan læse mere om sommer campen her.
Du kan tilmelde dig til vores 8-ugers sommer camp her.
Xx Michelle