Michelle med MK-venlige retter til Føtex
9. apr 2021 Hverdagen med MK

Verdens bedste fødselsdagsgave – gæt hvad?

Hip hurraaaa, det er min fødselsdag i dag! 🇩🇰🎉

Ja, så blev det sgu den 9. april igen. Dagen, hvor jeg har fødselsdag og for 32 år siden (plus det løse 😜) blev født på Aalborg sygehus, hvor mor Aase pressede en krøltop ud til dagens lys.

Jeg kan tydeligt huske min fødselsdag sidste år. Den holdte jeg udenfor oppe i sommerhuset efter lidt panik over, hvordan jeg egentlig skulle holde den, nu hvor der var corona. Men heldigvis var vejret med mig – og en flok venner og veninder kom over sammen med min søster og min kæreste, og vi fejrede dagen med en omgang eftermiddagskaffe … 🍓🎂

Nyudklækket 36-årig for præcis et år siden

Sådan så 36 ud 💃🏼😍

Melder klar til endnu en low-key fødselsdag

I år havde jeg håbet på at kunne samle venner og familie til en middag, men sådan skulle det ikke være. Så jeg har valgt at fejre min fødselsdag helt low. Så må jeg tage revanche en anden gang.

Dagen i dag skal starte med en hyggelig morgenmad med min kæreste og den lille bandit, Laurits, på 3 år. Jeg regner med, at de laver den lækreste morgenmad til mig. 😄

Om eftermiddagen kommer min søster forbi lejligheden, og så skal resten af dagen ellers gå med at hygge med hende, min kæreste og Laurits. Og forhåbentlig skal jeg tale i telefon med familie og veninder, se på dejlige lykønskningsbeskeder og bare hygge mig og blive forkælet. Så ja – helt stille og roligt.

Egentlig var planen, at jeg skulle holde fri hele dagen og have massage og en ansigtsbehandling, men da vi i næste uge har så mange nye ting, der bliver skudt ud over rampen, så bliver jeg nødt til at holde et halvdagsmøde med hele teamet på min fødselsdag, hvilket egentlig er helt fint. For de er nu så godt selskab – og det er jo lykkelige ting, vi skal holde møde om. Så jeg ser det som en rigtig god ting. 🤩🙌🏼

MK-retter til Føtex-delikatessen

Her ser du en af de lykkelige ting, vi skal holde møde om – nemlig MK’s samarbejde med Føtex. Jubiii, i næste uge går det løs!! 💚🎉

Den bedste fødselsdagsgave ever

På MK-fronten er det alt andet end low-key-stille og roligt. 🌟🌟

💃🏼 Om præcis en uge kan du finde MK’s færdigretter i din lokale Føtex-delikatesse. Vi er SÅ spændte på at præsentere retterne for dig, og endnu mere spændte er vi på at høre, hvilket måltid der bliver din favorit.

💃🏼 Vi udkommer med en ny camp, en opdateret camp samt en ny opskriftspakke på mandag, den 12. april, hvor vores største app-opdatering til dato også går i luften. Vi er simpelthen ved at revne af spænding!!

💃🏼➡️ Du læse mere om alle vores nye tiltag i blogindlægget her.

MK-app'en til nye højder

Fra på mandag bliver det ENDELIG muligt at købe et medlemsskab i MK Universet-app’en. Vi håber, I bliver glade for det. 🥰

Læs alt om MK Universet-app'en i blogindlægget her

Michelle med MK-venlige retter til Føtex

Det var alt fra fødselaren her. Kæmpesmil på og med verdens bedste fødselsdagsgave i hænderne, som faktisk mest er til dig! 💜 Mission-‘Flere grøntsager til danskerne’ ruller derudad. 💜 Jeg håber, du får en dejlig fredag og weekend, når du kommer dertil! 🥳🥳 Xx Michelle … nu et år ældre (lidt gisp). 🇩🇰

16 svar på “Verdens bedste fødselsdagsgave – gæt hvad?”

Elisabeth Fuchsskriver:

Hej Michelle

Glæder mig til ,at smage de fine retter fra Føtex
VH Elisabeth

Michelle Kristensenskriver:

Hej Elisabeth, det er så dejligt at høre. Jeg håber, du kan li’ dem 🙂

Jette Nielsenskriver:

Mk´s færdigretter ,super sund mad ,det glæder jeg mig til ,har været på den i 3/4 år og tabt 12 kg ,så nu kan jeg nogle dage slappe af og købe det færdigt i Føtex delikatesse afd.👏🏻😄

Michelle Kristensenskriver:

Hej Jette. Hvor er det skønt! 🙂 Og nogle gange er det bare godt med en nemmere løsning 😀

Susan Lindbergskriver:

Hej Michelle og team,
det lyder som en god idé med den NYTÆNKNING af dagens ret til opvarmning, som I sætter i værk. Jeg har LÆNGE stået i den situation, at jeg som håndværker arbejder langt væk, i perioder til kl. 18-20 om aftenen pga. overarbejde og hvad skal jeg spise, som IKKE svømmer i fedt, kød, sovs kartofler. Og SALATER/SANDWICH med hvidt brød er jeg for længst blevet TRÆT AF. Tid til at snitte/hakke på forkant går det så også ud over, specielt når man er single. Så er det supersvært at vælge det sunde valg, for det er der IKKE. Håber Jeres koncept kan gøre valget bedre. Jeg afventer i spænding 🙂

Michelle Kristensenskriver:

Hej Susan, det kan jeg godt forstå!! 🙂 Dejligt at læse dine ord, tak og god appetit. Håber du kan lide retterne i Føtex 🙂

Ellen Tolstrupskriver:

Super sejt Michelle, tillykke med fødselsdag og ude med køb af færdig retter MK, lækkert mad 🇩🇰

Michelle Kristensenskriver:

Hej Ellen, mange tak 🙂 og bon appetit, håber du kan li’ maden 😀

Susann Patscheskriver:

Jeg vil gerne spørge om færdig retterne om de er laktose fri?…

Michelle Kristensenskriver:

Hej Susann 🙂 der er ikke laktose i ristaffel og i grøntsagsbrødene, men i de andre retter er der. Vær også obs på, at retterne ikke er lavet i laktosefri lokaler.

Torbenskriver:

Er færdigretterne i Føtex nu? I alle Føtex eller Føtex Food?

Michelle Kristensenskriver:

Hej Torben, yes det er de – i alle Føtex rundt i landet, ikke i Føtex Food … 🙂

Camillaskriver:

Kære Michelle
Stort tillykke med fødselsdagen og alt det nye.
Jeg har lidt problemer med appen og kan ikke se den nye camp, men håber det snart kan lade sig gøre.
Ville egentlig mest af alt også høre om man i et forløb hos dig kan få guidens ift. rigtig kost når man har en kronisk sygdom eller om det er mere generel vejledning? I mit tilfælde er det Hæmokromatose og således skal jeg passe på mit ferritin niveau.
Jeg var på din Camp med ren motion via APP sidste forår og har også brugt træningpasene efterfølgende – sådan et forløb kunne jeg godt tænke mig igen men har ikke kunnet finde det

Gode hilsner og lykkeønskninger – Camilla

Michelle Kristensenskriver:

Hej Camilla 🙂 1000 tak skal du ha’. Jeg håber du har fundet ud af det hele med app’en. Jeg guider desværre ikke 1:1, men på vores online camps bliver du en del af en eksklusiv Facebookgruppe, hvor du kan stille mig og teamet individuelle spørgsmål i hverdagen. Måske det var noget for dig? Næste camp starter den 17. maj: https://michellekristensen.dk/products/mk-online-camp-start-d-17-maj-2021 🙂 Vi har også fået en ny træningscamp i app’en, som er for begyndere 🙂 Uutrolig meget travlhed i biksen på det seneste, så derfor var det her svar lidt længe undervejs 😅 Xx Michelle

Rikkeskriver:

Uf, glæder mig til at smage færdigretterne og særligt grøntsagsbrød 😜
Kan man finde ingredienser og næringsindholdene på retterne et sted?
Hilsner fra Rikke

Michelle Kristensenskriver:

Hej Rikke 🙂 så dejligt at høre. Du kan læse ingredienser og næringsindhold på retterne i blogindlægget her. Håber du har fundet ud af det 😅😅 Xx Michelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld
MK Universet appen MK Universet appen MK Universet appen