21. jan 2026 Opskrifter

Proteinrige bananmuffins

Hvis du har fulgt med på min Facebook side eller Instagram profil, så ved du at proteiner fylder en del hos mig pt. At jeg gerne vil have du sørger for at du får nok i din hverdag, så din krop kan fungere så godt som den fortjener.

Noget af det der fylder meget ude i butikkerne er proteinbarer. Jeg er egentlig ikke super vilde med dem, da de både er meget dyre, smager meget syntetiske, har en ingrediensliste jeg har svært ved at udtale og fylder utrolig lidt nede i din mave i forhold til de kalorier den indeholder. Men jeg kan godt se fordelen i at kunne tage en nem proteinrig snack med på farten, når tiden er knap.

Derfor har jeg udviklet denne opskrift, som indeholder lige så mange proteiner pr 100 kcal som der er i en proteinbar. Eller ihvertfald næsten. Mine proteinrige bananmuffins indeholder 7.5 g protein pr 100 kcal hvorimod en proteinbar indeholder 7.8 g protein pr 100 kcal.
Mine proteinrige bananmuffins er supernemme at lave og smager virkelig godt. Og så kan de fryses.

Opskriften er fra min nye bog ‘Færre kalorier – flere proteiner‘. Hvis du ønsker flere opskrifter på proteinrige opskrifter så finder du bogen her

Proteinrige bananmuffins

8 stk.

Indhold pr. portion:
Kcal: 121
Protein: 10 g (30 %)
MK principperne: ½ knytnæve protein og 1/3 portion fedtkilde

Ingredienser
2 bananer
3 æg
80 g havregryn
50 g proteinpulver med vaniljesmag
½ spsk. flydende honning
¼ tsk. vaniljepulver
½ tsk. bagepulver


Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader, varmluft

Blend alle ingredienserne sammen til en cremet konsistens. Fordel dejen i otte muffinforme, gerne nogle lavet af silikone, eller smør evt. lidt olie i formene, hvis du ved, at dine forme ikke er heeelt så slip-let-agtige.

Bag dine muffins i 15-20 minutter. Lad dem køle af, inden du tager dem ud af formene. Stikker de lidt af i formen eller ser lidt mystiske ud – så husk, det er smagen, der tæller.

Servering
Spis 1 muffin som et snackmåltid.

Disse muffins kan opbevares i køleskabet i 2-3 dage, og de kan fryses.

Tip
Du kan videreudvikle opskriften ved at tilføje chokoladeknapper, frysetørrede hindbær, hakkede mandler eller friske hindbær i dejen, inden den kommer i muffinformene.

 

5 svar på “Proteinrige bananmuffins”

Cathrine Norring Lundskriver:

Skønne opskrifter- tak 🤩

Ninnie Hansenskriver:

Dem skal jeg da prøve 😊

Julie Pedersenskriver:

Har du en anbefaling til hvilke proteinpulver som er godt. Synes det er så mange på markedet.

Tina Sørensenskriver:

Hejsa.
Hvilken proteinpulver bruger du?
Tak for dig og altid gode opskrifter.
Vh. Tina

Bettina Matthiesenskriver:

Hej Michelle.
Er vi enige om at det er 121 kcal pr stk ?
Eller er det for 8 stk? 🤣

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld