Grøntsager

Kategorien grøntsager dækker over alle grøntsager. Grøntsager er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre, og er med til at give fylde på både tallerkenen og i maven for en lille mængde energi (kcal). Grøntsager kan deles op i to overordnede kategorier: grove og fine grøntsager.

Grove grøntsager har et højt indhold af kostfibre, som regel omkring 2-6 gram pr. 100 gram. Et højt indhold af kostfibre i kosten, er med til at øge ens mæthed. Grove grøntsager er f.eks. forskellige typer kål som grønkål, blomkål, rosenkål, hvidkål og spidskål, og rodfrugter såsom gulerødder, pastinakker og jordskokker.

Fine grøntsager har et højere indhold af  vand, og et lavere indhold af kostfibre. Fine grøntsager er f.eks. tomat, agurk, peberfrugter, salat, svampe og spinat. I MK elsker vi at lave sund mad med masser af grøntsager og kreativitet. Sunde retter behøver nemlig ikke at være triste. Gå på opdagelse i MK Universets mange sunde opskrifter.

MK principperne
Man kan spise så mange grøntsager man vil, og gerne mindst ½ tallerken til både frokost og aftensmad. Vælg især de grove grøntsager.

MK Nyhedsbrev



Tilmeld
MK Universet appen MK Universet appen MK Universet appen