Aftensmad

Bønnebøffer

Jeg er stor fan af, at man nogle gange om ugen spiser et vegetarisk måltid. Det jubler miljøet over. Men jeg er også stor fortaler for, at kroppen stadig har brug for både fjerkræ, fisk og det røde kød i en fin balance. - Så vi sikrer, at vi får jern, zink, B12 og andre vigtige vitaminer, som er essentielle for kroppen. Men her får du inspiration til dage, hvor det hele skal være ekstra grønt.

Til 4 personer

Bøffer

  • 8 stk - 2 til hver
  • 400 g kogte kidneybønner
  • 80 g soltørrede tomater
  • 80 g feta
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk frisk timian
  • 1 æg
  • 1 lille løg
  • 1 håndfuld persille
  • 1 tsk fiberHUSK eller 2 spsk havregryn
  • Salt og peber
Til 4 personer

Fyld

  • Vælg det, du bedst kan lide af grøntsager. Jeg har brugt bolsjebeder, salatblade, rødløg, spirer og en hjemmelavet ketchup.
  1. Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.
  2. Kør alle ingredienser til bøfferne i en foodprocessor. Form 8 bøffer, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i 25-30 min.
  3. Skær dine grøntsager i ønskede former. Lav en ‘burger’ som her, spis 2 bøffer til en salat eller servér bagte rodfrugter til.

Tip

Bøfferne kan fryses og du kan putte de krydderier i, du øsnker eller skifte kidneybønnerne ud med andre bønner eller kikærter.

MK Nyhedsbrev



Tilmeld