Avocadoer, de fede frugter
4. feb 2019 Ikke-kategoriseret

De fede frugter

Der findes den fedeste frugt og så findes der frugten, som virker fed, som bliver beskyldt for at fede enormt og som er en af mine favoritfrugter.
Vi snakker om avocadoer og bananer. Begge to fødevarer, som jeg bruger meget i min hverdag og jeg elsker. Både for deres smag og for den konsistens, de kan tilføre en opskrift samt deres sundhedsmæssige effekter. Lad os se nærmere på de to.

Bananer
Jo mere modne de er, jo sødere og mere grynet bliver de. Du kender det måske selv. At du har spist en halvmoden banan. Hvor skindet hænger lidt i bananen, når du skræller den. Og når du tager en bid, føler du, at der sætter sig lidt et lag på dine tænder? Dem er jeg ikke så stor fan af. Derimod elsker jeg, når de begynder at blive gule og modne. Lige det stadie inden de får brune pletter på skindet, mmm.
Bananer er hverken fede eller feder meget. Det er en frugt som bl.a. er rig på kalium og som med så mange andre ting, vil du kunne tage på, hvis du spiser mange af dem. Men hvis du holder dig til 2 stk/dagen, er alt godt. Allerede som barn spiste jeg frosne bananer, som var det slik. Men der er også rigtig mange andre ting, du kan bruge bananer til.
Bananer er gode til: Smoothies, kage,  snack, sund is, med peanutbutter på, i frossen udgave

Sundhed: Banan er nok en af de mest energirige frugter, men når det er sagt så er det altså stadig meget beskedne kcal tal. Den indeholder magnesium som er godt for din krop at få om aftenen, da det har en beroligende effekt på kroppen

Bedst at bruge til ting du gerne både vil have søde og fede, og der at den virkelig skøn. Derudover kan du spise bananen frossen og erstatte den med en chokoladeholdig is, og ligeledes bruge den som det helt ideelle eftermiddagsmåltid sammen med lidt peanutbutter. Da det både smager meget godt, og fylder din hjerne med energi og holder blodsukkeret stabilt, når du spiser fedt til et stykker frugt.

Der er også andre ting du kan bruge bananer til. For eksempel til at lave sunde pandekager med. Denne opskrift på grønne pandekager, som du ser et billede af her, finder du opskriften på på app’en. Ud over at pandekagerne indeholde bananer, så er der også avocado i dem, og den frugt skal vi tale om nu.
P.S. Du finder app’en gratis inde på app store. Søg på MK Universet og den popper frem.

Avocadoer
De er rige på umættet fedt og fiberholdige. Og så er de blevet et fænomen på instagram, da de pynter den ene rugbrødsmad efter den anden. Avocadoen er den fedeste frugt der findes og oser af sundhed. Den er rig på omega-3 fedtsyrer som din hjerne og led jubler over at få tilført, og som har anti-inflammatoriske evner. Derudover smager avocadoer bare virkelig godt. De er bløde og fede i smagen, og kan både bruges til det søde og salte køkken.

Avocadoer er gode til: guacamole, spises som den er, desserter med chokolade i, smoothies, pandekager, bagt i ovnen. Bedst at bruge til tilbehør til salat eller kød, da du får en god og velsmagende fedtkilde, Du kan dog også bruge den til det sødere køkken. Fx bruge det i både chokolade mousse, chokolade muffins i stedet for smør eller i lime tærten, som du ser længere nede.

Husk at bruge den ene halvdel, hvor stenen ikke sidder i, hvis du kun skal bruge en halv avocado til et måltid. Den anden drypper du med lidt citron og kommer i en beholder og på køl, og lader stenen sidde i den.

Psst, har du prøvet min is med avokado og kiwi? Den smager himmelsk, hvis jeg selv skal sige det.

Det var alt om bananer og avocadoer. Hvis du har lyst til at prøve en ny måde at bruge avocadoer på, så tjek opskriften ud på limetærte. Du finder også opskriften i app’en under desserter.

Alle MK Universets sunde opskrifter finder du samlet her.

Ha´en go´mandag! Her hos mig står den på foto dag. Vi skyder billeder til det nye MK online magasin i dag inden Århus og foredrag kalder i morgen.

Xx Michelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld