MK Universet-app'en fylder år
21. dec 2020 Hverdagen med MK

Kæmpehård fødsel – i dag fylder MK’s baby 2 år

I dag har jeg en sentimental klump i halsen! 🙈🇩🇰

For 2 år siden havde jeg knoklet intenst i 6 måneder på det her tidspunkt. Og endelig var den klar til at se dagens lys, MK Universet-app’en.

I det halve år lavede min businesspartner research på gode IT-folk, der skulle stå for al udvikling, og fandt de rette – imens teamet og jeg forberedte en masse indhold til app’en. Mine nerver hang udenpå tøjet, fordi jeg tidligere havde kæmpet en kamp med den app og mistet en masse penge på den.

Og så skete det! 🔥🔥🔥

Den 21. december 2018 fik app’en en velkomst, der fik mig til at falde bagover af forbløffelse. Den røg direkte ind på førstepladen over de mest downloadede apps i Danmark. Spørg mig om vi var glade i teamet!? Især min businesspartner, Michaela, og jeg jublede.

I dag har mere end 1️⃣3️⃣0️⃣.0️⃣0️⃣0️⃣ mennesker hentet app’en, og det gør mig noget så lykkelig. ⭐️

Hvert halve år laver vi nye produkter og nye funktioner i app’en. Herunder kan du bl.a. læse lidt om de nyeste lanceringer – og hvad der venter:

App'en på førstepladsen

Historien bag app’en – ikke for sarte sjæle

Lad os skrue tiden tilbage til 2016. Jeg besluttede mig for at lave en app med digitale bootcamps for at få færre timer på landevejen. Jeg kunne ikke længere holde til alt den rejsen rundt efter fem år med flere dage på et hotel og i en bil end hjemme i København. Både min krop og min hjerne begyndte at sige fra.

Mit team og jeg havde masser af idéer, og vi arbejdede ihærdigt på, at app’en skulle blive en realitet. Men det store problem (viste det sig) var bare, at jeg kom i de forkerte IT-hænder. App’en blev aldrig god nok, og til sidst blev jeg nødt til at indse, at det ikke ville lykkes …

… og vinke farvel til godt en halv million kroner, som vi på det tidspukt havde brugt på at udvikle app’en. Det var så hårdt. Nok også fordi, pengekassen i forvejen var rungende tom, og MK var sådan cirka 10 kroner fra at gå konkurs. 🆘

Heldigvis kan man med viljestyrke og gode folk omkring sig ændre på meget. Så efter to hårde år, inklusiv sommeren i 2018, hvor alt gik galt, satte jeg mig ned og blev enig med Michaela om, at det fandeme skulle være løgn!!

Den app skulle ud, for jeg ville vise, at det altså ikke var os, der ikke kunne levere dét, der skulle til for at lave en sundhedsapp. Jeg ville i mål med skidtet …

… og det kom vi. Vi har bevist, at det kunne lade sig gøre. 🏆

21. december 2018 var app’en endelig en realitet. Sikke en forløsning. 💓💓

Danmarks digitale sundsbibliotek

I dag er MK Universet app’en blevet lige, som jeg håbede på og ønskede. Mere end 130.000 mennesker har downloaded app’en og for hvert halve år sker der nye ting og sager.

Det startede med at være en app, der primært indeholdte lidt opskrifter. Det det taget om sig, for vi kan i dag tilbyde et helt sundhedsbibliotek fyldt med handy viden til en sundere livsstil:

⭐️ Et omfattende råvareindeks
⭐️ Digitale bootcamps til vægttab og træning
⭐️ Opskrifter og opskriftspakker
⭐️ Kostplaner til forskellige behov
⭐️ Korte træningsvideoer
⭐️ Sundhedspip fra mig

Lyt med herunder, og bliv klogere på nogle af de seneste tiltag i app’en. Videoen er fra august måned. 👇🏼

Opskriftspakke på vej: Mættende smoothies

Vi har sat os for at gøre alt for, at du får en stor hjælpende hånd i det nye år. Måske er du en af de mange, der ønsker sig en sundere, slankere eller stærkere livsstil?

Vi har lavet 12 nye opskrifter på mættende sunde smoothies. Inden længe finder du dem under opskrifter, hvor de kommer til at ligge som en opskriftspakke.

MK Universet-app'en
Vores nyeste opskriftspakker er 2 x MK-venlige julelækkerier. 💃🏼💃🏼

Flere og flere træningsprogrammer

I ‘Træn med MK’-kategorien finder du tre nye træningsprogrammer. Du har dem altid lige ved hånden, og de gør det lidt nemmere for dig at passe din træning i en travl hverdag.

Vi har fx lavet et træningsprogram til dig, der lige har født eller døjer med skader.

Du finder alle vores enkelte træningsprogrammer her.

MK Universet-appen

Endnu en camp: Få en sund hjerne

Du har en sund hjerne, når du føler en indre ro, selvom der måske er kaos omkring dig, når du er i balance og rummer forståelse og tålmodighed. Sådan en hjerne vil vi gerne hjælpe dig med at få, og derfor har vi lavet en hel ny 4-ugers camp, hvor vi har teamet op med en af Danmarks bedste psykologer Louise Dinesen, der har speciale i adfærdsændring.

Du bliver klogere på dig selv, dine vaner og handlingsmønstre, og samtidig lærer du, hvordan du takler udfordringer bedre via et større kendskab til din hjerne. På sigt skulle det gerne føre til, at du får succes med at skabe ændringer i dit liv, og at du opnår de mål, du sætter dig.

Hvad campen indeholder, pris og meget andet, kan du læse mere om her.

Antiinflammatorisk kostplan

Lidt firkantet sagt, så er dét at spise antiinflammatorisk blot en anden betegnelse for at spise sundt og nærende. I denne 4-ugers kostplan viser vi dig, at du sagtens kan spise antiinflammatorisk, uden du behøver at droppe dit sociale liv, og uden du behøver at stå i køkkenet i timevis – maden er for hele familien.

Du får i alt 41 sunde opskrifter, hvoraf de 29 er vegetariske. Kun én enkelt opskrift indeholder rødt kød, og det kan du snildt bytte ud med noget andet. Sidst men ikke mindst kan alle opskrifterne i kostplanen laves glutenfri.

Desuden skriver vi lidt om vores tanker omkring den antiinflammatoriske kost og giver en introduktion til MK principperne i relation dertil. Kostplanen udkommer også som e-bog på shoppen i slutningen af december.

Få fingrene i kostplanen her.

MK Universet-app'en

Kæmpe tak og tilbageblik til 1-års-dagen

Sidst men ikke mindst skal der lyde et kæmpe tak til dig! ❤️

Du er yderst trofast og en virkelig stor del af MK, det skal du bare vide. Jeg og teamet kan ikke takke dig nok for at være en del af vores hverdag og app’en.

Og så et stort HURRA og tillykke med de 2️⃣ år til MK Universet app’en. Vi tager sgu 20 år til … mindst! 😄

Psst, her kan du læse lidt om, hvordan vi fejrede app’ens 1-års fødselsdag. 🇩🇰

Xx Michelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Universet appen MK Universet appen MK Universet appen