Aftensmad Dressing og dip

Rispapirsruller

Jeg har lavet denne opskrift med oksekødsstrimler, men du kan også bruge kyllingebryst eller tigerrejer. Denne opskrift er en hyggelig weekend ret, hvor man sidder over måltidet og måske endda putte fyldet i sine rispapirsruller under middagen. Så det bliver et ‘byg-selv’ projekt.

Average rating 4.5 / 5. Vote count: 2

No votes so far! Be the first to rate this post.

4.5 2
2 person

Rispapirsruller

  • 200 g oksekødsstrimler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. sojasovs
  • 1 tsk. finthakket chili
  • 1 stk. avocado
  • 1 håndfuld ærteskud
  • 1 stk. gulerod
  • 1/2 stk. rød peberfrugt
  • 5 stk. grønne asparges
  • 5 stk. jordbær
  • 2 stk. figner
  • 8 stk. rispapir
2 person

Peanutdip

  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 spsk. sojasovs
  • 1/2 stk. saft fra appelsin
  • 1 spsk. hakket jalapeño fra glas
  • 5 spsk. vand
2 person

Salat

  • 1 stk. squash
2 person

Mangodressing

  • 1/2 stk. mango
  • 1 spsk. skyr
  • 2 spsk. koriander
  • 1 knsp. salt
  • 1 stk. saft fra lime
2 person

Topping

  • 2 spsk. peanuts (kan udelades)
  • 1 håndfuld hakket koriander (kan udelades)

1. Steg oksekødsstrimlerne i olivenolie på en pande sammen med soja og chili i 5 minutter.

2. Skær resten af ingredienserne til rispapirsrullerne ud i passende stykker.

3. Læg rispapirsstykkerne i vand i et kort øjeblik og derefter over på et fugtigt viskestykke. Fordel fyldet på dem, og rul dem sammen. Husk at fugte dine fingre, så papiret ikke går i stykker. Buk først papiret op i bunden, så fyldet er til at styre, og rul derefter papirerne sammen.

4. Rør alle ingredienserne til peanutdippen sammen. Kør squash på en spiralizer eller skræl dem i strimler med en grøntsagsskræller.

5. Blend ingredienser til mangodressingen sammen og rør den i grøntsagsstrimlerne. Drys med peanuts og koriander.

Tip
Denne ret kan du også lave til en fyldig salat. Du skal bare droppe rispapiret, lægge alle ingredienser til fyldet og salaten på en tallerken og komme peanut dip på den ene halvdel og mangodressing på den anden.

I stedet for squash kan du f.eks. bruge 1/2 kinaradise til salaten.

MK Universet

MK Nyhedsbrev



Tilmeld