Aftensmad

Hokkaidosuppe med kikærteknas

Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt at torsk er mig. Jeg synes, det kan være ret kedeligt. Men med denne topping og til suppen her, så er den skøn. Du kan altid bruge en anden topping til din hokkaidosuppe end den jeg anbefaler her. Ligeledes kan du spise torsk og kikærteknas til en grøntsagsmos.

Average rating 4.5 / 5. Vote count: 2

No votes so far! Be the first to rate this post.

4.5 2
4 person

Suppe

  • 1 stk. hokkaido græskar
  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 300 g friske cherrytomater
  • 1 spsk. olie
  • 2 spsk. frisk rosmarin
  • 9 dl vand
  • 1 stk. grøntsagsboullion
  • salt (smag til)
  • peber (smag til)
4 person

Torsk med kikærteknas

  • 500 g torskefilet
  • 1 stk. æble
  • 8 stk. tørrede abrikoser
  • 1 dl hasselnødder
  • 240 g kogte kikærter
  • 2 spsk. frisk timian
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 spsk. olie
4 person

Pynt

  • røde spirer (kan udelades)

1. Skær græskarret i skiver. Hak løg og hvidløg og skær tomaterne over.

2. Kom olien i en gryde, og rist den friske rosmarin i 2 minutter.

3. Kom 1 dl vand i gryden sammen med boullion og kom løg, hvidløg, tomater og græskar i gryden sammen med salt og peber. Kom endnu 7 dl vand i gryden, og lad suppen stå og simre i cirka 20 minutter til græskarret er mørt.

4. Blend suppen og lad den stå og småsimre i endnu 10 minutter. Hvis den er for tyk, kommer du mere vand i.

5. Sæt ovnen på 175 grader.

6. Skær æblet i tern og abrikoserne i mindre stykker. Hak hasselnødderne. Bland det hele sammen med kikærter, timian, salt og olie.

7. Kom blandingen oven på torsken, og steg dem i ovnen i 15-20 minutter.

8. Smag suppen til med salt og peber, drys med røde spirer og servér den sammen med torsk og kikærteknas.

Tip
Suppen er god både sommer og vinter. Jeg er selv typen, der elsker varme supper om vinteren, og lette og kølige supper om sommeren. Denne suppe kan du spise både kold og varm. Kom eventuelt lidt mere væske i den, når den er kølet af i køleskabet.

MK Universet

MK Nyhedsbrev



Tilmeld