Ida lavede det dejligste opslag i ‘Sund med MK’-gruppen på Facebook, og vi blev nødt til at spørge hende, hvordan hun har opnået så flot et vægttab med tre krudtugler derhjemme. 🐵🐵🐵
Her får du opskriften: Ida har fyret den af på MK principperne – krydret med en inspirerende personlig strategi som er mindst lige så vigtig.
I dag er hun tættere på sin drømmevægt, end inden hun fik børn, fortæller hun. Hvor blæret er det lige?? 🤩
Vi begynder med Idas verdensklasse-råd, som vi kun kan tilslutte os her i MK:
‘Slow is fast’, som jeg lærte i militæret. Og med det mener jeg, at det er ok, at det tager tid. Vær god mod dig selv.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
- Færdig med at overspise brød
- Træner mindre end før
- Ida jubler over knytnæven
- Når den 5-årige spørger ind til kosten
Færdig med at overspise brød
Det var det famøse brød, som vi danskere er SÅ glade for, der var et omdrejningspunkt for Ida. Hun fortæller, at hun længe havde søgt efter et alternativ til brød, da hun ofte kom til at overspise det.
– Jeg havde brug for nogle redskaber til at hjælpe mig, skriver Ida.
– Min svigerinde og min mor var begyndt at se lidt på MK, min mor har længe levet med stofgifte udfordringer. Og de havde begge stor succes med MK, så jeg kiggede nærmere på app’en. Det er jeg virkelig glad for.
Jeg var efterhånden træt af at gå op i, hvad jeg skulle spise hele tiden, og hvor meget jeg måtte spise osv. Med MK var der mulighed for at spise nogle erstatninger, som gav en følelse af, at jeg ikke gik glip af det, jeg plejede – samtidig med at der var nogle principper, der var nemme.
Sunde opskrifter – Idas favoritter
Ida skriver, at hun næsten hver dag spiser en belgisk vaffel.
Hun er også blevet ret glad for bønnebollerne, fortæller hun.
– Og en enkelt ret som kålkaos med fløde er selv min søn på 11 måneder fan af. Ungerne får pastaskruer til. 😄
Træner mindre end før
Ida fortæller, at hun efter den tredje graviditet har været nødt til at skrue ned for sin træning.
Tidligere trænede hun med egne ord hårdt og længe, og det var sådan, hun tabte sig efter de to første graviditeter. Men tiden er blevet mere knap …
– Og overskuddet var/er heller ikke til alt den træning, der før gav mig resultater, fortæller Ida.
– Med MK behøver jeg ikke at træne hver dag, og det er ikke altafgørende for dagens udfald, om jeg kommer af sted eller ej.
Det har givet mig vildt meget ro, for det er ikke ligetil at planlægge og få tingene til at ske med 3 børn under seks år. 😉
Ændrede mindset pga. 3 små børn
Vægttabet måtte gerne tage lang tid. Dét havde Ida aftalt med sig selv – for så vidste hun, at det formentlig ville være et mere holdbart vægttab.
– Derfor skulle jeg virkelig ændre mit mindset, da jeg flere gange gik skuffet ned fra vægten, lyder det fra Ida, der stadig kan finde på at slå mig selv oven i hovedet, fortæller hun.
Heldigvis er det blevet meget mindre:
– Jeg prøver at rose mig selv meget mere, da det saftsuseme er sejt at holde hus, holde små børn og uden gennemsnitlig søvn, og så forsøge at tabe sig, da det ALDRIG har været nemt for labradoren her, der altid har spist, som var det for sidste gang … 😉
Psst, endnu en mega god pointe fra Ida her:
… men det er latterligt svært at være god ved sig selv og at rose sig selv – og det er jo faktisk ret tarveligt over for én selv. Come on, hvis nogen skulle være på din side, så er det da i det mindste dig selv. ❤❤❤
Ida jubler over knytnæven
Derfor fungerer MK principperne så godt for Ida:
⭐️ Der er nogle erstatninger for de ting, jeg har overspist, fx brød.
⭐️ De mange mættende sunde opskrifter, og det at intet er gjort op i mål og vægt, det hjælper også.
⭐️ Jeg er stor fan af skyr, æg og bønner af alle slags.
⭐️ Jeg har gjort op med mængderne, der altid har været mit problem – perfekt for mig, der nok altid har spist sundt, men for meget.
Jeg har én dag om ugen, hvor der ingen regler er. Med måde, og det også blevet meget nemmere ikke at voldæde, men det er en rar dag at se frem til, og dermed føler jeg heller ikke, jeg går glip af noget. Det er optur. Jeg mangler ikke noget. 😆
Nærmere sin drømmevægt end før graviditeter
– Jeg har egentlig længe spist kål og grønt i stedet for kulhydrater, så det er vi vant til trods tre unger, lyder det fra Ida.
– Men med MK har jeg fået en rytme med ting, der bare skal være i skabene og i fryseren. Jeg elsker, at alt næsten kan fryses, og at man jo egentlig kan lave alle retter, hvis bare du erstatter kulhydraterne, skriver hun.
– Jeg bliver motiveret af, at der er resultater, ingen tvivl om det, men jeg kan godt se, at min krop har det godt, og at jeg har overskud trods travlhed og søvn, der nogle gange er en mangelvare.
Ida, du er for sej. Godt gået!! 💕💪🏼🏆
Jeg bliver motiveret af, at jeg ikke føler, det er en kur, og at jeg nu er tættere på min drømmevægt, end jeg var, da jeg ingen børn havde og alt den tid i verden, jeg kunne bruge.
Når den 5-årige spørger ind til kosten
Vi spurgte Ida, om hun har oplevet nogle udfordringer i forbindelse med sin livsstilsændring. Her fortalte hun om en vigtig reflektion omkring sine børns forhold til mad.
– Jeg ved, at MK principperne er familie- og børnevenlige, men det er stadig en ‘kur’ for mig, hvor jeg erstatter ting i min kost, og jeg kan blive udfordret, når min datter på 5 lægger mærke til ting, som jeg så skal svare på.
Jeg gad godt, at mine børn aldrig kommer til at skulle kæmpe med vægten, som jeg har gjort siden skolealderen.
Idas før- og efterbilleder
Kære Ida, tak for at vi måtte fortælle din historie om dit vægttab på MK principperne her på bloggen. Du er en kæmpe inspiration. Masser af hep fra os i MK. 🔥🔥🔥