Overgangsalderen
26. sep 2020 Hverdagen med MK

Vægttab i overgangsalderen? Sådan gør du

Hedeture, muskelsmerter, humørsvingninger og overflødige kilo – det er nogle af de typiske gener ved overgangsalderen. Heldigvis kan du forebygge, og dét skal det handle om nu.

Anledningen er, at jeg her til morgen er i Go’ morgen Danmark med et nyt koncept. En lørdag om måneden tager jeg en person eller to under armen og hjælper dem med det, de er trætte af.

I dag skal det handle om 2x Vibeke. Begge kvinder er kommet i overgangsalderen og har svært ved at tabe sig og at finde sig tilrette med sig selv. Typisk ændrer kroppen sig jo en del, når kvinder går i overgangsalderen – og de ekstra kilo sidder bedre fast. Her kan du blive klogere på, hvad vi har snakket om.

Vægttab i overgangsalderen – sådan gør du

Overgangsalderen

Jeg har hjulpet utallige kvinder med et vægttab på MK principperne. Også kvinder i overgangsalderen. Se en masse før- og efterbilleder.

Hvad sker der, når østrogenniveauet falder?

En af de største forandringer ved overgangsalderen er, at østrogenniveauet falder. Det kan give hedeture, muskelsmerter, nedsat humør, overflødige kilo og åreforkalkning. Hormonet østrogen spiller en vigtig rolle, når det kommer til vedligeholdelsen af knogler, hud, bindevæv og slimhinder – og menes at have en beskyttende virkning på blodkarrene.

For nogle kvinder bliver det ligeledes sværere at holde blodsukkeret stabilt, når de rammer overgangsalderen. Fedtfordelingen ændrer sig typisk, så der kommer mere fedt der, hvor mange kvinders forfængelighed sidder – nemlig omkring maven. Men livet er simpelthen for kort til at være ked af sin krop. Så lad gøre noget ved de ting, vi kan ændre på! 💃🏼💪🏼

Overgangsalderen

Er du i overgangsalderen, og skal jeg hjælpe dig med et vægttab? Så tøv ikke med at kontakte mig. Se en masse før- og efterbilleder ved at trykke på boksen.

MK’s 4 bedste råd til kvinder i overgangsalderen

1. Sæt realistiske mål, og husk på, at du ikke er 25 år mere. Kroppen ændrer sig med tiden, og det er heldigvis ens for os alle. Vi kan bare ikke blive ved med at have en krop som en 25-årig. Så det er vigtigt også at finde en ro i, at der er mere fedt på sidebenene og at bære kroppen med stolthed – og være glad for alt det, den har præsteret for dig i livet indtil videre.

2. Skær ned på kulhydraterne, og spis flere proteiner, grove grøntsager og mere fedt. Vi vil nemlig gerne sikre os, at du ikke taber for meget muskelmasse. Og det kan vi blandt andet gøre ved at sørge for, at du får nok protein til dagens tre hovedmåltider. MK principperne gør det nemt og overskueligt for dig at få præcis de mængder, du har brug for – uden at du skal tælle kalorier.

3. Husk at prioritere din styrketræning. Jeg ved godt, det kan være noget så kedeligt, men styrketræningen er altafgørende for, at du bevarer så meget af din muskelmasse som muligt. Og ligeledes mindsker du risikoen for, at din forbrænding falder. Når du skal i gang med et vægttab, vil du desuden helt naturligt tabe noget muskelmasse – endnu en grund til at huske styrketræningen! Find inspiration inde på app’en.

4. Se om du ikke kan gå 10.000 skidt om dagen. Det anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du gør. Én ting er styrketræningen, noget andet er nemlig den helt almindelige hverdagsaktivitet. Og en simpel gåtur giver mere, end du lige tror. En rask tur i skoven, cykelturen til arbejde, at du tager trapperne i stedet for elevatoren og så videre – det hele tæller med!

Kvinder i overgangsalderen på MK principperne

Vibeke og Vibeke skal de næste 4 uger spise efter de slankende MK principper. På den måde sikrer vi nemlig, at de får sund mad, der er proteinrig og fyldt med grøntsager. Desuden får de sunde fedtstoffer til huden og i det hele taget en varieret kost, der er god for hormonbalancen. Hvis de faster en gang om ugen, giver det dem muligheden for at indtage 3 nydelsesmåltider ugentligt i stedet for kun ét. 🥂

Herunder kan du læse mere om, hvordan de skal spise og i hvilke mængder. De kan skifte et stykke frugt ud med ½ knytnæve tætpakkede kulhydrater, hvis de har lyst til for eksempel rugbrød, pasta eller knækbrød. Derudover kan de indtage ½-1 knytnæve tætpakkede kulhydrater sammen med et måltid eller et snackmåltid på dage, hvor de træner. Gerne et par timer inden træning.

MK principperne - de slankende

Tryk på boksen, og læs mere om MK principperne.

MK principperne

Tryk på boksen, og læs mere om nydelsesmåltider – en vigtig del af MK principperne.

Protein, fedt, grøntsager og tætpakkede kulhydrater – hvor meget må jeg spise?

Bliv klogere på mængderne, og hvor meget du må spise af de forskellige råvarer, ifølge MK principperne.

Proteinkilder

Tryk på boksen, og find listen. Hjælp til vægttab med MK principperne.

Fedtkilder

Tryk på boksen, og find listen. Hjælp til vægttab med MK principperne.

Grøntsager

Tryk på boksen, og find listen. Hjælp til vægttab med MK principperne.

Tætpakkede kulhydrater

Tryk på boksen, og find listen. Hjælp til vægttab med MK principperne.

Go’ lørdag derude.

Xx Michelle

39 svar på “Vægttab i overgangsalderen? Sådan gør du”

Susan Djurhuusskriver:

God info😊
Jeg er kommet i overgangsalderen for snart 3 år siden og har mere og mere lyst til søde sager og der er kommet nogle flere kilo 🙈
Det her vil jeg helt sikker prøve, for det her virker helt overskueligt .
Tak

Michelle Kristensenskriver:

Håber du får glæde af det Susan 🙂

Anitta Dalbyskriver:

Hej MK
Jeg er 47 år nu og overgangsalderen nærmer sig med hastige skridt, på nu værende tidspunge vejer jeg ca 70 kg for meget, så jeg har lang vej.
1 .Mit største problem er min træning, da min mave er meget stor er den i vejen når jeg skal træne, er der alternativer, eller skal jeg bare gøre det så godt jeg kan ?.
2. Mine knæ kan ikke klare at jeg er på alle 4, hvad gør jeg så ?.
3. Jeg har ikke råd til at lave for mange forskellige snack, hvis du skulle anbefale 3 ( ikke frugt og grønt) hvilken kunne du så ikke undvære.

Mange KH Anitta

Michelle Kristensenskriver:

Hvor er det dejligt, at du har lyst til at gøre noget Anitta.
Jeg vil starte med at gå ture til en start og fokusere mest på dem og ja – så gør det så godt som du kan med styrketræning, selvom det kan være lidt irriterende når maven er i vejen. Men lidt er bedre end ingenting.
Ift de andre ting, så vil jeg til snack enten helt droppe det eller tage lidt nødder eller skyr. Jeg vil også altid sige enten frugt eller grønt til, da det kan hjælpe på mæthed.
Øvelser på alle 4 dropper du eller tager den på fødderne og hænderne i stedet og holder den så længe som muligt.
Held og lykke med det 🙂
Xx Michelle

Elizabethskriver:

Ved ikke om det er tilladt at svar (jeg er ikke ekspert) men jeg vejede godt over 100 kg for 5 år siden, og jeg begyndt at gå for jeg var også hæmmet af min størrelse.. startede med et mål af 8000 skridt om dagen, og så 10k, og så 12k og 15k. Jeg tabte en del kg udelukkende med gå tur på træningsprogrammet, og da jeg kom ned under 100kg, meldt jeg mig til en træningscenter og deltog på hold træning (bodypump osv).
Lange gå tur gav mig også ro i sindet, og man får en masse frisk luft også. Om vinteren, når det var mørkt, var det med sikkerhedsvest og lygte eller pandelampe .
held og lykke Anitta
mvh Elizabeth

Michelle Kristensenskriver:

Hej Elizabeth, tak for at dele det. Du er sej! Go’ dag 🙂

Anitta Dalbyskriver:

Ps. jeg elsker din mad men jeg mangler nogle gange at jeg kan se i dine opskrifter hvor længe retten kan holde sig og om den kan fryses 🙂

Michelle Kristensenskriver:

Det er et godt tip 🙂

Lone Winther Christensenskriver:

Hej Michelle
Jeg blev total inspireret da jeg så jer alle på morgentv. Vibeke, Vibeke og dig. Derfor købte jeg 4 ugers kostplan på din hjemmeside. Så nu er der handlet ind. 👌 Jeg er 52 år vejer 82 kg, haft livmoderhalskræft i 2013 – er rask idag. ❤ Mit 1. mål er at se 78 kg i displayet. Og dernæst 75 kg. som jeg ikke har set i MANGE år.
Jeg har bogen Mission sund mad og kan vel supplerer den købte kostplan med opskrifter i den bog.
Kan jeg bytte om på frokost- og aftensmaden?
Altså lave aftensmad så der er nok til frokost næste dag?
⭐Michelle jeg er K Æ M P E fan af dig ⭐
Du gør det godt.
Hilsen Lone W.C 😉

Michelle Kristensenskriver:

Åh hvor er jeg glad for at du kan li´det jeg laver. Håber du bliver så glad for bogen. Og ja du kan sagtens bytte rundt på aftensmad og frokost. Så spis endelig dine rester til frokost dagen efter :).
Xx M

Bettinaskriver:

Hej Michelle. Tak for at du tager et af disse lidt tys-tys emner op. Man kan læse meget om overgangsalder, men mest om generne. Jeg vil gerne supplere dit indlæg. Kosten alene fjerner ikke hedeture og tørre slimhinder. Men det gør noget så simpelt som rødkløver tabletter. Rødkløver har naturlig planteøsteogen i . Efter jeg er begyndt at spise en tablet om dagen er hedeture og andre overgangsalder-gener forsvundet. Så simpelt. Og kombineret med fornuftig kost og både kondi og styrketræning, vil jeg vove den påstand at jeg er i overgangsalder uden symptomer.

Michelle Kristensenskriver:

Hvor spændende og tak for at dele det 🙂

Marianneskriver:

Hej Bettina, hvilke rødkløver tabletter bruger du 🥰 Mvh Marianne

Betinaskriver:

Hej Michelle
Jeg har været i overgangsalder i godt 3 år nu og oplever at det er blevet voldsomt svært at tabe vægt. Vil gerne smide 25 kg og har prøvet både Sense og Keto. Det går fint i de første 2 uger, hvor jeg taber mig men så går det stå og der sker absolut intet i hverken kilo eller centimeter. Jeg er også udfordret på motionen da jeg har kronisk leddegigt og har ofte smerter, specielt i hænder og fødder, det besværliggør det at gå ture, fordi det ganske enkelt gør ondt at gå når leddene er hævede. Jeg kunne godt tænke mig at prøve det med at faste en gang ugentligt da jeg tror kroppen vil have godt af det, men jeg får noget medicin for maven dagligt, hvor der står det skal indtages sammen med et måltid mad, så er i tvivl om faste vil være en mulighed for mig. Hvordan vil du råde mig til at gribe det an, så jeg kan nå mit mål? Jeg er indforstået med at det vil tage noget tid og har afsat 2 år til at nå et vægttab på 25 kilo, er det realistisk?

Michelle Kristensenskriver:

Du er sej, at du kæmper for det Betina. Du skal indtage et måltid/dagen når du faster. Så når jeg faster fra kl 19.00 til næste dag kl 19.00 så kan du måske tage din medicin der kl 19.00 på fastedagen sammen med det måltid, som bryder din faste :)? Det håber jeg er en løsning, så du kan prøve det an.
Xx Michelle

Helle Bøgeboskriver:

Hej
hvorfor ikke lave en kost plan med de øvelser de har fået vist på tv . for alle os der er eller har været i overgangsalder. Er 59 år og har hverken haft hedeture eller lign Men fik fjernet galden for 8 år siden og så OA også gik det stærkt med at få 17 kilo på . Så jeg er klar til at prøve at følge dem fra Go morgen tv . mange hilsner Helle

Michelle Kristensenskriver:

Der er en masse træningsprogrammer a la dette jeg lavede på Go´Morgen DK inde på MK Universet app’en eller inde på min instragram konto @michellekristensen.dk 🙂

susie christensenskriver:

Hej,
er din 7 ugers online camp med fokus på kvinder i overgangsalderen eller for alle?
Vh. Susie

Michelle Kristensenskriver:

Det er for alle så der er ikke specielt fokus på kvinder i overgangsaldere 🙂

Heidi Bæhrenzskriver:

Hejsa.
Jeg er en kvinde på 49 år bor med min mand på samme alder og vores datter på 11 år.
Vi trænger alle til at tabe nogle kilo, så jeg vil hører hvilken bog du vil anbefale os at følge , jeg er jo nok på vej i en vis alder, og vi har brug for opskrifter /bog at følge, så hvad vil du anbefale os, så det ikke bliver for bøvlet ?
Har du hørt eller har noget med inflammatorisk mad ?, har hørt det skulle vær godt.
På forhånd tak
Mvh Heidi

Michelle Kristensenskriver:

Hej Heidi. Mange af mine opskrifter er anti-inflammatoriske i forvejen, da de er grøntsagsrige, uden raffineret sukker og hvedemel. Jeg vil anbefale min Mission Sund Mad opskriftsbog eller at downloade min app MK Universet, hvor du finder en masse gratis opskrifter samt mulighed for at købe flere. Håber du og familien kan li´retterne 🙂

Camilla Almlundskriver:

Jeg er 40 år og jeg fik fjernet min livmoder og æggestokke for 2,5 år siden. Har siden været på Østradiol (homoner) men må indrømme at jeg ikke aner om jeg får nok. Har et forfærdeligt humør og de værste humørsvingninger hvor jeg bliver rasende og latterlig på ingen tid.
Men har ikke muskelsmerter. Har haft lidt h or jeg synes jeg har haft det meha varmt. Og så synes jeg at jeg har MEGA svært ved at tabe mig. Jeg tabte mig kun 0,6 kg på en MK camp og var meget tro med madplanen.
Hvad gør jeg?
Mvh Camilla

Michelle Kristensenskriver:

Hej camilla. Tak for din besked. Det lyder ikke rart, det du beskriver. Desværre har vi ikke ekspertise i, hvad der sker i kroppen, når livmoder og æggestokke fjernes. Så jeg vil råde dig til først at tage en snak med din læge om det – og så kan du bagefter kigge på, hvordan du gerne vil opnå det vægttab, du ønsker:)

Ullaskriver:

Hej Michelle
Jeg træner virkelig meget styrke og HIT og lidt spin. I snit 9 holdturnering om ugen og 1 sæt fullbody styrke. Jeg er i rigtig fin form. Jeg er 50 år og i overgangsalderen. Jeg tog i foråret 5 kg på grundet nedlukningen. Jeg har trænet siden åbningen og har hele tiden ligget på en kost mellem 1600-1800 kcal også de dage jeg træner- dig med en enkelt snydedag ca hver 14. Dag, hvor der er venindehuggeaften. Hvis jeg spiser mere- tager jeg på med det samme.
Jeg spiser masser af protein, ca 1-2 skiver rugbrød dgl. Og naturligvis grønt- havregrød til morgenmad eller æg/æggehvide.
Men jeg kan simpelthen ikke få mit vægt ned. Jeg har en muskelmasse på 56 kg og vejer 85 kg- har du et bud på, hvas jeg kan høre anderledes, mens hormonerne raser ? Jeg skulle gerne smide 7-8 kg- det vil sige, jeg manglede lige 2-3 kg inden nedlukningen 🙈
Mange glade hilsener Ulla

Michelle Kristensenskriver:

Hvor er du flittig Ulla! Det lyder jo til, at du gør enormt meget af det rigtige. Dog vil jeg prøve at lægge kalorietællingen væk og så i stedet øve dig i at lytte til din sult og mæthed og tænke, at mindre træninger er OK, med mindre du bare elsker dine træninger. For det er nemlig også vigtigt at kroppen får restitution og ikke hele tiden bliver presset og stresset enormt, da det kan sætte lidt en stopper for et vægttab. Derudover skal du huske at få fedtstodf. Det kan jeg ikke helt lure, om du husker at få. Måske du skulle prøve MK principperne af for en stund? Det er ihvertfald det, som har fået 2 x Vibeke ned i fedtmasse. Dem kan du læse meget mere om herinde på siden under MK principperne :).
DBH Michelle

Ullaskriver:

1000 tak for dejlige svar 🌸 Eeeelsker at træne, men bør nok sommetider holde mere end en enkelt træningsfri dag. Og jo jeg er temmelig fedtforskrækkelse 🙈 Vil prøve MK principperne, da jeg synes, de er super nemme at gå til 🌸 Tak for spændende blog, opskrifter og viden 🏋️💪🏋️

Liseskriver:

Hej
Ved et tilfælde faldt jeg over en anmeldelse af bogen “Gør kål på singlesul og kærestekilo” i en avis tilbage i august måned. Det fangende min opmærksomhed så meget at jeg gik hen og købte MK træningsapp ´en, hvilket jeg ville have forsvoret at jeg nogen sinde ville falde for den fristelse at købe en app til min telefon … jeg har altid været aktiv, men med de begrænsninger der har været i 2020 for den vanlige fysiske udfoldelse, så skulle der ske noget fordi overflødige kg langsomt har sneget sig på kroppen … derfor tog jeg den første FIT-test den 6. september i år og de næste otte uger fulgte jeg træningsapp´en samtidig med at jeg har lagt min kost om efter MK-principper … jeg er 56 år – har tabt 6 kg på de otte uger og 10 cm rundt om min talje, så det er muligt at gøre kål på overflødige kilo med små ændringer i hverdagen – også selvom man er kommet i overgangsalderen og der er lidt udfordringer med at holde de overflødige kilo væk … jeg glæder mig nu over at være tilbage på den vægt jeg har ligget på i mange år og følger stadig min app med træning flere gange om ugen hjemme på stuegulvet
Tak for god inspiration
Mvh. Lise

Michelle Kristensenskriver:

Hej Lise, tusind tak for at dele det med os. Det er godt at vide, at du har fundet inspiration i Store Sonja og på app’en. Sejt gået, og ha’ en rigtig skøn december 🙂

Jeanetteskriver:

Hej Michelle
Jeg har virkelig desperat brug for hjælp!
Jeg har levet efter MK principperne lige siden jeg opdagede dem 😀👍for ca. 8 mdr. siden og jeg elsker alt ved dem 👍
Tusind tak for det 😀
Nu kommer så mit problem. Jeg er 50 år og har været i overgangsalderen de sidste 6 år. Jeg har altid været ked af min topmave men ellers slank. I julen tog jeg først 5 kilo på dernæst løbende yderligere 6 kilo, så jeg pludselig havde en vægt på 11 kilo mere end jeg plejer. Det er lykkes mig at smide sølle 3 kilo med meget slid og kamp 😢
Før har jeg ikke haft problemer med at komme ned i vægt igen, men denne gang virker det nærmest umuligt.
Men siden står alt stille, hvis jeg spiser bare lidt usundt tager jeg et kilo på. Jeg elsker at træne og tror måske det er det mit problem ligger, efter at have læst forskelligt om overgangsalderen. Jeg tror min krop er stresset over al den træning jeg dyrker, men da jeg er panisk angst for at tage noget på, bliver jeg ved. Så det er en ond cirkel. Jeg forstår ikke hvordan min krop tager 1 kilo på fra dag til dag. Jeg har forsøgt at sulte mig, trænet som en sindssyg og alligevel sker der ikke en pind. Jeg stresser over det og overvejer seriøst at få en fedtsugning på maven, da jeg ikke ser andre alternativer. Har du nogle råd til hvad jeg kan gøre? Jeg er også meget i tvivl om hvilken form for motion der er bedst i overgangsalderen. Nogle steder har jeg læst man ikke skal dyrke hård træning som f.eks løb andre steder står det styrketræning. Jeg dyrker mest motion på crosstrainer og løb. Har også prøvet nogle af dine træningsprogrammer 👍
Men hvis det er styrketræning der er bedst, så betyder det vel man skal gå i motionscenter , som jeg har meldt mig ud af, eller hvad?
Jeg er lige begyndt at drikke ingefær te/vand ( 1,5 liter vand koges med 1,5 cm frisk ingefær) som skulle virke afstressende. Begyndt at meditere og forsøge at træne lidt mindre for at se om det virker. Jeg plejer at dyrke motion 2 timer hver dag med 1 hviledag i ugen. Ja det lyder voldsomt men jeg tænker hele tiden på min vægt ikke må gå op igen. Er det normalt at have jojo vægt på den måde som jeg har? Hvis jeg tillader mig selv en lille smule brune ris eller grov pasta kan jeg være sikker på jeg har taget 1 kilo på dagen efter, og må kæmpe yderligere igen for at smide det ene kilo.
Jeg har også læst det skulle være godt at gå for at tabe mavefedt. Men da jeg har en rygskade kan jeg maks gå 1 time, og tænker det sikkert ikke er nok.
Ved godt det lyder lidt crasy det hele men hele mit velbefindende er påvirket af den dumme mave. For det er ikke fedt at ligne en gravid som 50 årig 😏. Og jeg er gået fra str. 38 i bukser til str. 42 på bare få mdr. Det er virkelig skræmmende 😫
Så hvis du eller nogle andre har nogle gode råd til hvad jeg skal gøre, så vil jeg blive så mega glad. For jeg er kun et lille skridt fra at lægge mig under kniven og betale den pris det måtte koste.
Til slut tak endnu engang for din inspiration og alt den dejlige mad 👍
Selv min mand er med på vognen nu, og det siger ikke så lidt 😏
Jeg er ikke længere oppustet, mine hedeture er mildere og generelt bedre fordøjelse 👍
Du er fantastisk 😀 og jeg er vild med dig som person , helt nede på jorden som vi jyder siger 😏
Du gør så mange mennesker noget godt for dem selv og er stor inspiration til alle 👍
Også selv med alle de udfordringer du har haft med arbejde, sygdom mm. Så kæmper du fortsat derudad, det skal du fandme (undskyld sproget 😏) have stor ros for. Det er mega godt klaret 👍
Kh. Jeanette 🥰

Michelle Kristensenskriver:

Hej Jeanette, kæmpe tak de søde ord. Og jeg beklager meget det sene svar .. Det lyder som om, at du gør så mange gode og rigtige ting, og det er sejt. Husk at rose dig selv for det 🙂 Ang. træning så skal du helt klart prioritere styrketræningen, da den styrker dine muskler og gør dig stærkere. Og det øger også din forbrænding, så måske er det der, du skal sætte ind? Forhåbenligt kan det hjælpe dig af med noget af det mavefedt, som du er så ked af. Vi har 3 forskellige træningscamps, hvor du kan træne hjemme på stuegulvet eller i haven. Så du behøver slet ikke et fitnesscenter! Hvis du hopper på den camp for øvede, så skal du blot bruge en kettlebell. Træls med yoyovægt, håber du kan opnå din ønskede vægt vha. mere styrketræning, og så kan du evt. skrue ned for cardiotræningen. Pøj pøj 🙂 Xx M

Helle Ramsing Fischerskriver:

Hej!
Jeg har et spørgsmål, kan man være på kuren uden at styrke træne? Jeg er i gang med at træne op til Mammutmarch 2022, 55 kilometer og derfor bliver meget af min tid brugt på at gå hver dag. På hverdag bliver det ca. 5 kilometer og weekender kan det blive helt op til 20-25 kilometer. Jeg har planer om at smide 10 kilo i første omgang inden jeg skal gå marchen som ligger i maj 2022.

Udover det, faster jeg hver dag frem til frokost, så kan jeg nøjes med 2 måltider og evt. et snack måltid?
MK principperne passer godt ind i min livsstil og glæder mig til at komme rigtig i gang 🙂
MVH
Helle Ramsing Fischer

Michelle Kristensenskriver:

Hej Helle, tak for din besked 🙂 Sejt at du går sådan nogle lange ture, og yes du kan fint hoppe med på en camp eller andet uden at styrketræne. Det er der mange, som gør 🙂 Og hvis de så melder sig på endnu en camp, så kan det være at de kobler træningen på, for så er der lidt mere overskud, da MK principperne er kommet ind under huden 🙂 Sejt med Mammutmarch 😀

Kettyskriver:

Hej MK
Jeg har før været på din kur, og den virker!
Der er blevet levet lidt for godt på det sidste, så må i gang igen.
Men faste i 24 timer kan jeg ikke – 16 timer hver dag passer mig I stedet glimrende (kl. 19-12), men giver det lige så meget? Og hvordan fordeler jeg måltiderne?
De bedste hilsner
K

Michelle Kristensenskriver:

Hvor er det dejligt, at du har haft succes med MK principperne 🙂 Det er altid meget forskelligt, om folk vælger at faste eller ej. Vi anbefaler en 24-timers faste, da den kan give en ro i kroppen og et godt indblik i, om du spiser, fordi du er sulten, eller fordi du bare keder dig. Og den lærer dig, at det ikke er farligt at gå og være lidt sulten … Men du skal gøre, hvad der fungerer bedst for dig – hvis du stadig spiser 3 hovedmåltider og evt. 1 snackmåltid, så fordeler du dem bare, som det passer ind i din dag. Hvis du gerne vil have flere nydelsesmåltider ud af din faste, så kan du faste, som du gør (i 16 timer) 4-5 gange om ugen, hvor du så springer morgenmaden over – og så kan du spise 3x nydelsesmåltider ugentligt ligesom ved en 24-timers faste 🙂 Du kan læse mere om faste her: https://mkuniverset.dk/principperne/faste/

Annetteskriver:

Hej jeg synes, jeg læste om en 4 ugers kostplan for os o overgangsalderen, men jeg kan ikke finde den i app’en?
Tak for gode input og giv den gas på fredag!🤩
Hilsen Annette

Rikkeskriver:

Faldt lige over denne artikel og tænker det skal prøves. Jeg er 44 år og fik brystkræft sidste år og skal nu tage antihormoner i 10 år og er derfor gået i tidlig overgangsalder. Jeg har prøvet så meget, og jeg taber mig ikke. Har givet lidt op, selvom det fylder meget i mig, men tror faktisk, at jeg vil prøve igen ud fra dine principper.
Tak.
Kh Rikke

Michelle Kristensenskriver:

Hej Rikke, håber det bedste for dig, og hvor er jeg glad for at høre, at du vil prøve igen med MK principperne. Krydser fingre for at du opnår det vægttab, som du ønsker. Xx Michelle

Reneehskriver:

Hej Michelle

Hvad skal jeg gøre? Tager mere og mere på… For 2 år siden vejede jeg 57 kg… og så tog jeg på. For 1 mdr siden vejede jeg 69 kg.. og har lige set den hedder 73 kg nu..

Den forbandede overgangsalderen 😪

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld