En af de ting, der gør os allermest glade, det er, når MK principperne virkelig når ind under huden på folk. Så de er umulige at slippe igen – fordi sidegevinsterne ved vægttabet, ja, nærmest slår de forsvundne kilo.
Hør lige, hvad vores bootcamp-alderspræsidenter fra Aars skriver:
Vi har ændret vores kost totalt, fastet 1-2 gange om ugen, og motion er blevet en del af vores hverdag.
Vægttab med sidegevinster
Hurra for de flotte vægttab! 👏🏼
… men endnu mere vigtigt, skriver parret, har de fået følgende sidegevinster:
✔️ Vi har begge fået reduceret væsentligt i vores blodtryksmedicin.
✔️ Brian har fået reduceret sin hjertemedicin.
✔️ Randis Chrom-sygdom har været helt i ro.
✔️ Vi har begge fået MEGET mere energi.
Brian fortæller:
💪🏼 Jeg kan nu meget lettere nå ned og snøre mine sko.
💪🏼 Jeg sover ikke mere i stolen om aftenen.
💪🏼 Jeg puster og sveder ikke så meget mere efter 1 times badminton.
💪🏼 Jeg har en energi, som jeg ikke har haft i mange år.
Det er næsten ikke til at tro, at man kan opnå så meget på 8 uger. Vi måtte endda mange gange sige PYT … Det har været en fantastisk rejse, som vi helt sikkert vil fortsætte.
Eneste mand på bootcamp
Parret på henholdsvis 62 og 67 år tilmeldte sig den fysiske bootcamp i Aars, fordi Brian trængte til et vægttab, og Randi ville gerne i gang med at føre en sundere livsstil plus smide et par kilo.
– Brian har gennem flere år været overvægtig, og han har flere gange tabt sig, men der er røget mindst det samme antal kilo på igen, fortæller Randi.
Da hun foreslog Brian at tage med på bootcamp, kom svaret prompte:
– Det er kun for kvinder!!! 👭🏻👭👭🏻👭👫
Så kontaktede Randi Michelle og fik at vide, at der nok ville komme flest kvinder – men mænd var (og er!) også meget velkomne …
Psst, vil du også på bootcamp, så har vi to digitale af slagsen, der begge begynder på søndag. En træningscamp og en on the go-camp.
… Brian hoppede med på idéen, men med skepsis – da deltagerlisten kom. Han var den ENESTE mand.
Skidt pyt!? Når nu alt gik forrygende:
– Det har været spændende, og jeg fik en rigtig fin modtagelse af alle på holdet, inklusiv MK og vores coaches, fortæller Brian.
– Flere mænd i min omgangskreds var dog meget forbavsede over, at jeg deltog i ‘sådan noget’.
Men det ændrede sig:
– I takt med at man kunne se, at kiloene raslede af mig, synes alle, at det var fantastisk.
Jeg tror, at mange egentlig gerne vil det samme, men blot mangler modet.
Sunde opskrifter efter MK principperne
Randi og Brian levede ikke decideret usundt før, men de har fået bedre styr på kosten og dét med sund mad. De sunde opskrifter på brød hører til blandt favoritterne, særligt dem med skyr og bønner.
⭐️ Skyrboller
⭐️ Bønneboller
– Vi elsker generelt mad, og vil også gerne lave mad. Vi vil også gerne have forskellig mad hver dag, derfor prøver vi mange af opskrifterne.
Holder vægttab og har smidt flere kilo
Før MK principperne vejede Brian 100 kilo, i dag vejer han 87 kilo. Randi vejede før 70 kilo, i dag siger vægten 65 kilo.
– Vi er begge reduceret med et stort antal centimeter, hvilket allerede nu har betydet ny garderode, fortæller parret.
Desuden har Brian fået reduceret blodtryksmedicinen endnu en gang, og parret forventer, at han ved næste lægekontrol kommer af med det sidste medicin for blodtryk og hjerterytme.
Faste: Randi & Brians tip
Nu venter december og julen lige om hjørnet, men det er ikke noget, parret bekymrer sig om.
– Vi skal nok komme igennem den på fornuftig vis, og hvis ikke, så er vi klar til at tage rigtig fat igen efter nytår.
– Allerede nu tager vi to fastedage om ugen, hvis vi får for meget ‘god mad’ i weekenden, skriver de.
Dette glimrende råd er hermed givet videre. 🥇
– STOR tak til Michelle og hendes team for at give os dette skub til at ændre på vores livsstil. Det har endda slet ikke været så svært, som vi havde troet, lyder det fra parret.
Randi & Brian, I er forbilleder! Tillykke med både vægttab og sidegevinster – smukt! Fra os i MK. 💘
MK principperne vil helt sikkert altid være en del af vores hverdag. De har gives os så meget, og det var meget lettere, end vi havde troet.
Vis dette opslag på Instagram