Vægttab på MK principperne
24. sep 2020 Vægttab

Jeppe klar til bryllup efter MK-camp med kommende kone

Her skal du få den fineste fortælling om, hvordan man som par kan motivere hinanden, komme i form sammen og smide nogle kærlighedskilo før bryllupsklokkerne ringer ind.

29-årige Jeppe skrev til MK i slutningen af august måned. Sammen med sin kommende kone, Lotte, havde han været på en MK online camp – og dét med succes. Brylluppet motiverede dem!

Parrets vægttabshistorie er nærmest ‘lige efter bogen’. Med liiiidt for meget forkælelse og for lidt motion.

– Vi har tidligere prøvet at køre efter MK principperne med kosten, og det gav gode resultater. Lotte spurgte, om jeg ville være med, og det ville jeg gerne, fortæller Jeppe. 

Dog har jeg haft to dage, hvor jeg ikke fulgte MK; på min polterabend og dagen efter. 🕺🏼

Vægttab - Jeppe på MK principperne

PYT, siger vi så – og god stil, Jeppe. Det bedste af det hele er, at du tog beslutningen om at droppe MK principperne i forbindelse med din polterabend med GOD samvittighed. Det er nemlig noget af det vigtigste. 👏🏼👏🏼

Vægttab sammen – dejligt at være to om det

Jeppe skriver, at det har været fedt at være to om at skulle i gang med et vægttab:

– Vi har læst mailen sammen om morgenen, snakket om kosten, hjulpet hinanden med at måle, fastet sammen hver uge osv.

– Vi har også trænet sammen, hvis det kunne lade sig gøre, og har motiveret hinanden, når motivationen har været lav. 

For mig har en sparringspartner været uvurderlig. Det gør det hele så meget lettere (og sjovere).

Sunde opskrifter efter MK principperne

– Lotte har stået for kosten, så hun skal have det meste af æren for de gode resultater, skriver Jeppe.

Han fortæller, at den typisk står på hjemmelavet granola til morgenmaden, broccolibrød med pålæg plus gnavegrønt til frokost, og så en MK-ret til aftensmad. Og engang imellem et snackmåltid, dog ikke dagligt.

Her kommer Jeppes favoritter:

1. Granola og frugt oven på skyr
2. Smoothie-bowl
3. Pølsehorn og hønsesalat 

Faste og nydelsesmåltider er blevet rutine

Jeppe har fundet ud af, at han med egne ord ‘spiste for meget og spiste for ofte’.

– Jeg spiser nu langt sundere og sørger for at faste én gang i ugen. Det giver mig friheden til at få det dejlige nydelsesmåltid. Måske to nydelsesmåltider, hvis jeg vælger det, skriver Jeppe.

Han fortsætter:

– Jeg må indrømme, at fasten ind i mellem er hård de sidste par timer, inden jeg må spise igen. Men ikke værre end, at jeg er fortsat med at faste efter 4-ugers online campen.

Gode rutiner i hverdagen gør sundheden overskuelig

En af de ting, som betyder meget for Jeppe, er de faste rutiner:

– Det havde jeg også, før jeg prøvede MK, men de rutiner var en smule usunde. MK fik mig til at ændre de rutiner og spise langt sundere og træne mere.

Jeg er egentlig ret viljefast, så når jeg har sat mig et mål, så gør jeg det. MK principperne gør det hele simpelt, og jeg ved, at jeg ikke får for mange kalorier. Det er måske en af de vigtigste ting for mig – ikke at skulle tælle kalorier.

Vægttab på MK principperne – Jeppe

Der er 5,7 kilo mellem disse før- og efterbilleder. Før vægttab: 86,1 kilo, efter vægttab: 80,4 kilo. Godt gået!

Vægttab og mavemuskler på bryllupsdagen

Jeppe fortæller, at parret er fortsat med MK principperne. Og på 6 uger, indtil datoen for brylluppet, opnåede han et vægttab på lidt over 7 kilo.

– Jeg har fået langt større selvtillid, og det er virkelig noget, der giver motivation til at fortsætte, skriver han.

– Jeg kan lige pludselig begynde at se mine mavemuskler. 😀

På vores bryllupsdag havde jeg det fantastisk med mig selv. Det var dog godt, jeg havde købt seler.

Vægttab på MK principperne

Vi elsker før- og efterbilleder. Vil du på den samme camp som Jeppe, kan du tilmelde dig inde på app’en.

Vægttabet og den bedre form, Jeppe er kommet i, er smittet af på hans fodboldtræning.

– Ja, selv min træner og nogle af mine holdkammerater har bemærket det. Jeg har brugt fodboldtræning/kampe som min cardio, fortæller han. 

Giv det 4 uger, hvor du lever efter MK principperne

Jeppes råd til andre, der gerne vil i gang med et vægttab, er simpelt:

– Prøv at give det 4 uger, hvor du lever efter principperne + træning. Jeg kan klart anbefale det, skriver han og tilføjer: 

– Din krop kan mere, end du tror. Jeg havde længe tænkt, at jeg i hvert fald ikke skulle motionere to dage i træk. Det kan man altså godt.

– Nu drømmer jeg om ”stram som 30-årig”, skriver han og pointerer, at det dog er ligegyldigt for ham, om vægten siger 75 eller 79 kilo.

For mig er det vigtigere, hvordan jeg ser ud, når jeg kigger mig i spejlet, og hvordan jeg har det med mig selv.

Vi kunne ikke være mere enige med dig, Jeppe! 💪🏼

Sejt kæmpet, og tillykke med kærligheden – fra os i MK … 💕

View this post on Instagram

Det kan virke noget så uretfærdigt, men ikke desto mindre er det sådan det ofte forholder sig. Der er forskel på mænd og kvinder, når vi taler om vægttab. Mænd er skide irriterende. De taber sig ofte meget hurtigere end kvinder, og det kan medføre mange frustrationer og diskussioner i hjemmet. Det kender Store Sonja alt til. Hendes kæreste Jeppe høvler kiloene af i et tempo, der er helt uretfærdigt ifølge Sonja, og han lægger ikke skjul på det. Sonja får kortvarigt en lyst til at sige ‘Fuck det hele. Jeg æder 3 kæmpe flødekager’, men heldigvis får Jeppe hende overbevist om, at de gør det her sammen, og at han vil støtte hende i hendes videre proces mod at komme af med de overflødige kilo. Vi kan godt li’ Jeppe 🥰. Fællesskab er vigtigt, når man er i gang med at ændre kostvaner. Så man ikke føler sig alene. Ensomhed kan nemlig forstærke lysten til at indtage hyggelige sager, som kage, slik, bløde boller og fastfood, som man får en kortvarig tryghed og lykkerus af. Sammen er vi stærkere.
❤️❤️❤️ . . #mkprincipperne #mkbootcamp Illustration @kreakosten @politikensforlag

A post shared by Michelle Kristensen (@michellekristensen.dk) on

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld