Vægttab
3. okt 2020 Vægttab

Bodils overgangsalder fik overhaling af MK principperne

Vi blev simpelthen så glade, da Bodil skrev til os. Og dét for anden gang … 💌

52-årige Bodil er et perfekt eksempel på en kvinde i overgangsalderen, der er lykkes med et vægttab og en varig livsstilsændring på MK principperne. Så FLOT!

Faktisk har vi haft overgangsalder på dagsordenen siden sidste weekend – og med vældig stor interesse! Så vi håber, at Bodils historie kan inspirere mange af jer andre seje kvinder derude, der ønsker et vægttab.

For 2,5 år siden var Bodil for første gang med på en bootcamp, skriver hun – i lørdags landede hendes skønne mail i vores indbakke:

Vægttab i overgangsalderen

Vægttab i overgangsalderen

Tryk på boksen, og læs blogindlægget fra i lørdags om kvinder i overgangsalderen.

Vægttab efter 4 uger på MK principperne

Anledningen til blogindlægget var, at Michelle lørdag besøgte Go’ morgen Danmark, hvor hun gav to kvinder i overgangsalderen råd til, hvordan MK principperne kan hjælpe dem til et vægttab. For hvor uretfærdigt det end er, så bliver det bare en lille smule sværere at smide de overflødige kilo, når vi kommer op i alderen.

Kvinderne, der begge hedder Vibeke, har i dag levet efter MK principperne i en uges tid – og når de 4 uger er gået, skal der gøres status. Det bliver enormt spændende! Her i biksen er vi meget fortrøstningsfulde.

Go’ morgen fine følgere.Er i Go’Morgen DK med to x seje Vibeke’r, som skal have hjælp til at smide lidt kilo efter de…

Posted by Michelle Kristensen on Saturday, September 26, 2020

 

MK principperne hjalp Bodil af med de sidste kilo

Og nu tilbage til Bodil, som vi stillede et par uddybende spørgsmål på mailen. Hun var på sin første MK-camp i januar 2018.

– Overgangsalderen havde godt fat i min krop, som allerede begyndte, da jeg var omkring de 42-43 år, skriver hun og tilføjer:

– Jeg havde efterhånden prøvet så mange forskellige kure. Men jeg manglede, som mange nok genkender, bare liiiige de sidste kilo. Synes ikke, jeg var stor, men det sad de trælse steder. Mave, hofter, lår og arme.

Bodil fortæller, at hun gik all in med styrketræning, løb og sunde retter a la MK. Og at hendes vægttab lød på 7 kilo og 30 centimeter efter den første camp. Det var meget nyt for hende at have det så godt med sin krop.

(Psst, vil du også på bootcamp, så har vi en jule-camp lige på trapperne! 💯💪🏼)

Min oppustede mave var pludselig væk – mindre bagdel og arme, jeg kunne sove om natten, havde ikke hovedpine, men meget mere overskud i hverdagen med 4-5 små dagplejebørn.

Overgangsalderen

Dette er før- og efterbillederne fra første gang, Bodil skrev til os. Flot vægttab!

Sover bedre om natten, og hovedpinen er væk

Den sundere livsstil har forbedret Bodils søvn, da hun ikke længere drikker kaffe efter klokken cirka 16. Desuden har hun droppet rugbrød, hvidt brød, sodavand, sukker, pasta, ris og kartofler – det fungerer godt for hende.

– Hovedpinen, som jeg har døjet meget med, har jeg stort set ikke haft – og det er så dejlig en oplevelse, skriver hun.

– Jeg synes ikke, det er noget problem at spise lidt mere i weekenden af det ikke så MK-venlige mad. Når jeg spiser efter MK principperne i hverdagen, så går det ikke helt galt.

Sunde opskrifter efter MK principperne – Bodils favoritter

Bodil fortæller, at hun typisk spiser proteinboller i weekenden, kombineret med MK-brunch efter en løbetur eller en omgang styrketræning. Derudover er hun vild med broccolibrød, bananbrød og romkugler.

Og hvad så med Bodils bedre halvdel + MK?

– Jeg kunne desværre ikke få manden med – men han er blevet lidt vild med blomkål/pastinakmos med pølser og parmaskinke. 😊

✔️ Skyrboller
✔️ Sushi a la MK
✔️ Chokoroulade
✔️ Protein-koldskål
✔️ Grøn suppe

Greenie suppe

Greenie suppe – nem sund aftensmad. Få det fulde overblik over alle MK Universets sunde opskrifter.

Bodil bruger pyt-knappen

– Selvfølgelig er der dage, hvor jeg ikke orker motion og den sunde livsstil – men jeg har fundet pyt-knappen, og det er okay. Rødvin skal der også være plads til en gang imellem i weekenden, fortæller Bodil.

Her kommer hendes bedste råd til andre kvinder i overgangsalderen, der gerne vil i gang med et vægttab:

– Det kan godt lade sig gøre, selvom det kan være både hårdt, træls og frusterende, at der er flyttet en anden kvinde, end hende man kender, ind i ens krop, skriver hun og tilføjer:

– Når først MK principperne er blevet en del af hverdagen, så sidder de på rygraden. Lad ikke overgangsalderen bestemme, selvom det selvfølgelig i perioder kan være svært – men så ved du, hvordan du kommer tilbage på sporet.

Bodil fortæller, at hun holder motivationen ved lige ved at mærke efter, hvordan hun har det – og så er hun blevet vild med at løbe.

Jeg har lært at sætte mig selv først – så kan jeg også bedre være der for familien og mine dagplejebørn.

Vægttab

Bare så godt gået, Bodil. Og hvilken talje!! Fra os i MK. ❤️👏🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld