Dressing og dip
For flere år siden lavede jeg enormt mange sunde opskrifter for nordens største sundhedsmagasin I FORM. Og det var især de smagefulde dressinger, som jeg var kendt for. Dressingerne er nemlig vigtige, når vi snakker spændende salater. Og gnavegrønt er bare federe med en dip eller dressing, der får det hele til at glide lidt nemmere ned. Kort og godt: Dressingen skal give måltidet smag, peppe salaten op og koble det hele sammen på fineste og lækreste vis.
Min salat til daglig består ofte af to forskellige grøntsager – for eksempel spidskål og rød peberfrugt plus en god hjemmelavet dressing til. Jeg elsker det! Det er super simpelt samtidig med, at det smager enormt godt.
Du kan finde masser af inspiration i e-bogen ’10 af MK’s yndlingsalater til hverdag og fest’, og ellers finder du en masse opskrifter her på siden.