Sarahs flotte vægttab
4. jan 2021 Vægttab

Sarah sagde ‘pyt’ og fik en god veninde tilbage

Uh, første mandag i det nye år! 🤸🏼‍♀️

Vi er nok mange, der liiige skal i gang igen – med de sunde vaner og hverdagsrutinerne. Så hvis du, kære følger, gemmer på en skøn vægttabshistorie, så tøv ikke med at fortælle os den, så vi kan motivere hinanden og få den bedste start på 2021. Januar er lig med ‘DO YOU‘, husk det.

Som altid elsker vi, når I deler jeres historier om vægttab med os. Om det er på mailen, på Instagram eller i en af vores Facebookgrupper. Så spreder det glæde og inspiration.

Sarah fortalte i november om sit imponerende vægttab i gruppen ‘Sund med MK‘. Her fremhævede hun tre megaseje sidegevinster ved de ➗ 20 kilo:

💃🏻 Hun kan næsten løbe en halvmaraton.
💃🏻 Hun er blevet bomstærk.
💃🏻 Hun har landet et job.

Put iltmasken på dig selv først

Læs mere om MK principperne. De har dannet rammerne for et vægttab eller blot en sundere livsstil hos rigtig mange mennesker. Mere end 130.000 mennesker har allerede downloaded MK Universet-app’en.

Stor fan af pyt-knappen

I MK spurgte vi, om Sarah havde lyst til at dele lidt mere fra sin vægttabsrejse.

Her fortæller hun om, hvordan MK principperne har hjulpet hende.

⭐️ Pyt-knappen virker:
– Tanken om og følelsen af, at intet er tabt, selvom man måske falder ved siden af i løbet af dagen. Man har stadigvæk gjort mange gode og sunde ting for sig selv, og det giver en stor ro i kroppen, skriver Sarah.

⭐️ Det hele er så fleksibelt:

Får man ikke nok protein til frokost, kan man kompensere for det til aftensmaden. Der er mange, der faster på MK principperne – det har jeg aldrig prøvet, for jeg har ikke fundet modet til det endnu. Men man kan stadigvæk nå flotte resultater.

⭐️ Fungerer i sociale sammenhænge:
– Jeg spiser meget ude med mine veninder, og der er rigtig meget MK-venligt mad, når man lige ser sig om. Ellers kan man altid bruge sit nydelsesmåltid på noget lækkert ‘ulækkert’ i et herligt selskab, fortæller hun.

Her kan du læse Sarahs opslag i ‘Sund med MK‘-gruppen:

Sarahs flotte vægttab på MK principperne

Du er SÅ sej, Sarah! 💪🏼🏆

En ven fortalte Sarah om MK principperne

Sarah fortæller, at en god ven hoppede på MK principperne i 2019. Han opnåede flotte resultater, men det lykkedes ham ikke at få Sarah med … ikke før i begyndelsen af 2020.

– I Januar begyndte min krop at sige fra over for de kæmpe mængder af rugbrød, og den meget ensformige kost jeg spiste. Det fik min gode ven til igen at snakke om MK principperne, skyrboller og broccolibrød, skriver Sarah.

Og det var særligt det med, hvor vigtigt det er at få nok grøntsager og energi, der overbeviste Sarah om, at hun skulle kæmpe videre med sit vægttab ved hjælp af MK principperne.

I februar 2020 gav jeg mig, mit sidste rugbrød var spist, så nu skulle det være.

Sunde opskrifter – Sarahs favoritter

💚 Jeg har et fast ritual, der hedder bananpandekager med lidt skyr og nødder, fredag aften. Det er min absolutte favorit.

💚 Al slags granola, da det er lækkert og nemt at gå og snacke.

💚 Selvfølgelig står skyrboller og broccolibrød også på min favoritliste.

💚 Jeg er også rigtig glad for ristaffelopskriften, som Michelle kom med under et forløb med to seje kvinder i Go’ morgen Danmark.

Psst, opskriften finder du også i MK’s kostplan for hele familien.

Sådan greb Sarah træningen an

Træning er en del af MK principperne, og Sarah greb træningen an på sin helt egen måde. Hun fortæller, at hun tog små skridt for at undgå for store omvæltninger på én gang.

Gåture

– Jeg startede med at have målet om 5.000 skridt om dagen. Når det lå på rygraden, og jeg følte, det var nemt at opnå i 14 dage i streg, øgede jeg det til 10.000 skridt. Jeg har ikke øget skridttallet siden, for hver dag skal det føles som en succes og opnåeligt.

Løbeture

– I midten af februar startede jeg med at løbe. Mine skridttællinger startede i slutningen af januar. Jeg har aldrig nogensinde før løbet i mit liv, så jeg fulgte et absolut nybegynderprogram. Jeg startede med at løbe et minut ad gangen, og det har været en succes hver gang, jeg har gennemført en uge på dette program.

– Jeg satte mig for at lære at løbe 5 km inden min fødselsdag i august. Jeg nåede denne målsætning meget før, omkring maj/juni.

– Så satte jeg mig for at lære at løbe 10 km inden min fødselsdag, og denne målsætning nåede jeg også.

Jeg bliver helt vildt stolt af mig selv og min krop, når jeg rammer de her mål, det giver et kæmpe energiboost og et stort gåpåmod. Jeg løber stadigvæk rigtig meget, da jeg finder en stor ro i løb.

Aktive restitutionsture

– Jeg har altid brugt 15 minutter på at strække ud, når jeg har løbet. Og så er jeg en af de danskere, der lider af restless legs, så jeg er meget stor fortaler for aktive restitutionsture. Jeg har primært cyklet dagen efter løbetræning, dels for at holde gang i kroppen, men også for at holde mine ben lidt i skak. Det er frustrerende, når benene danser om aftenen.

Styrketræning

– Jeg har også styrketrænet. Kun cirka 15-20 minutter. Mere kan jeg ikke motivere mig selv til, så bliver det for lang tid, og så får jeg det ikke gjort. Inden jeg fik job, styrketrænede jeg næsten hver dag. Nu hvor jeg har fået job, forsøger jeg at prioritere det to gange om ugen.

Jeg har freestylet en del og fulgt de gode tips, Michelle selv har delt på sine platforme. Det giver mig fed inspiration at følge hende – i hendes træning men også i hendes hverdagskampe.

Flere bump på vejen mod vægttab

🔥 Jeg synes altid, jeg bliver særligt udfordret, når det rammer ind i min cyklus. Jeg har svært ved at blive helt på sporet, men jeg synes, jeg er blevet bedre til at rumme det, skriver Sarah.

🔥 Jeg har også oplevet folk reagere på, at jeg har ændret min livsstil. De synes, det er for voldsomt, og det har også været svært at rumme.

🔥 Nogle gange bliver man bare sindssygt træt af grøntsager og en masse motion, særligt når der sker store ændringer i ens liv. I sommers afsluttede jeg min kandidat – jeg kæmpede i den periode med ikke at glide tilbage til gamle dårlige vaner.

❤️ Jeg tror, vi alle kommer ind i perioder, hvor det hele står meget stille. Jeg fulgte heldigvis rådet om ikke at veje mig hver dag, men kun én gang om måneden – det har været et fantastisk værktøj.

❤️ Selvom det måske føltes som om, det hele stod lidt stille, kunne jeg se, at jeg stadig tabte mig. Måske kun 300 gram et par måneder, men det gik hele tiden nedad. Selvfølgelig var de måneder, hvor jeg tabte 3-4 kilo, særdeles sjove, og de gav en kæmpe energi. Jeg forsøgte at finde dem frem, når motivationen svigtede mig.

❤️ Jeg har haft nogle rigtig gode mennesker omkring mig, som virkelig har støttet mig i denne rejse. Mennesker som har skubbet mig fremad og heppet på mig, når motivationen var væk. Mennesker, jeg har fejret mit vægttab med og fejret de små succeser med undervejs.

MK principperne var en øjenåbner

– Kost og motion behøver slet ikke at være hverken en sur eller træls ting. Kosten er nem og hurtig, og hvis man food prepper lidt, så går tingene bare endnu hurtigere. Så bliver fælderne også nemmere at modstå.

– Motion kan være et redskab, når hovedet og hverdagen er klemt. Den inspiration har jeg fået hos Michelle, der har snakket meget om, hvordan løb hjalp hende igennem en meget stresset periode af hendes liv, lyder det fra Sarah, der beskriver MK principperne som en øjenåbner.

Læs lige hendes kloge ord om vægttab: ⭐️

Jeg synes, det mest lærerige var, at det er en dynamisk proces. Der kan opstilles en hulens masse regler, gøremål, stramme kostplaner, og hvad ved jeg, men processen følger dig, hvor du er i dit liv, så det er vigtigt, man lærer at lytte til ens krop og følger, hvad den faktisk har brug for uden at blive sur på den.

Vi skal huske at tale pænt til vores krop

Vi kan kun give Sarah ret i, at det er vigtigt at være opmærksom på vores indre dialog, hvad angår vores kære krop. Vi skal tale pænt til den.

– Ellers bliver den ked af det, og så kan den ikke være stærk og sej. Det har jeg lært igennem mit løb, og jeg husker altid at rose min krop, når jeg har været af sted på en længere tur, fortæller Sarah.

– Hele PYT-idéen har været en kæmpe øjenåbner for mig. Jeg har haft meget svært ved at navigere i, at man ‘bare’ kan sige pyt, hvis man falder i slikfælden eller køleskabsfælden. Men jeg er blevet meget bedre til at rumme det nu og sige pyt, for min indsats er ikke tabt.

– Løbeturen og de andre sunde måltider forsvinder ikke, hvis man ryger i takeaway-fælden. Løbeturen, morgenmaden og frokosten var stadigvæk sund og gav en masse godt til min krop.

– Jeg synes, det giver mig en stor ro, at jeg har ændret dette mindset, lyder det fra Sarah, der opsummerer oplevelsen på smukkeste vis:

Jeg har fået en god veninde tilbage, fordi jeg ikke længere er så hård ved hende – og den veninde er min krop.

Sarahs flotte vægttab

Tillykke med din nye sunde livsstil, Sarah. Dit syn på vægttab er meget inspirerende! Fra os i MK 💓💓

Sarahs bedste råd til andre

1️⃣ Mit bedste og nok også sværeste tip er – giv det ro. Lad det blive en proces og en aktiv del af din hverdag i stedet for en sur pligt, som SKAL følges, skriver Sarah.

2️⃣ Hold det simpelt, og start langsomt ud. Jeg startede med at gå 5.000 skridt og spise MK-morgenmad, mere kunne jeg ikke overskue. Når du starter langsomt ud, så får du både hoved og krop med, så det hele ikke kommer som et granatchok, så giver man nemlig automatisk op, synes jeg.

3️⃣ Gør kun de ting, du kan se dig selv i. Kan du ikke med løbetræning, så prøv cyklen eller svømning. Har du ikke mod på at faste, så lad være. Det vigtigste er at lave ting, du kan se dig selv i, for så bliver forandringen nemmere – især når de gamle vaner gerne vil have magten igen.

Kom i gang med et vægttab eller en sundere livsstil

⭐️ Vi har e-bøger med sunde smoothies, med kostplaner og andet godt til dit sundhedstrip. Den nyeste e-bog er den med antiinflammatorisk kost, og du finder den både i shoppen og i app’en.

⭐️ Vi har plakater med lister over mængder, som du kan hænge op i køkkenet. På den måde har du overblikket over dine proteinkilder, dine fedtkilder og dine kilder til tætpakkede kulhydrater lige ved hånden.

⭐️ Mine nyeste bog ‘Mission sund aftensmad‘ udkom i slutningen af december. Det er efterfølgeren til ‘Mission sund mad’. Og tjek endelig også ‘Store Sonja’-bøgerne ud.

⭐️ I app’en finder du diverse træningsvideoer med mig, der har fokus på forskellige behov. Jeg har fx lavet et træningsprogram til dig, der lige har født eller døjer med skader.

⭐️ Vi har tre digitale bootcamps i app’en – på den nyeste camp skal vi træne hjernen i stedet for kroppen. Træningscampen handler udelukkende om træning, og på vores on the go camp kombinerer vi motion og kost. Er det digitale fællesskab et must for dig, så skal du hoppe med på en af vores online camps, der kører fire gange om året – næste bootcamp begynder den 25. janaur, og der er stadig ledige pladser!

2 svar på “Sarah sagde ‘pyt’ og fik en god veninde tilbage”

Sarahskriver:

En lille Update, min seje krop kan faktisk løbe en halvmaraton nu 😇😎 Næste mål, en hel maraton 🥳

Michelle Kristensenskriver:

Hvor er du vild Sarah. WWOW!!! Kæmpe tillykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld