Kål i forskellige varianter
4. nov 2020 Opskrifter

Kålguide – alt du skal vide om kål i sunde retter

Kålsæsonen er over os, så her får du en guide til, hvordan du kan bruge de mange forskellige typer af kål. Samtidig kan du læse om, hvorfor kål er så godt for vores sundhed – du kan også blive klogere på de forskellige typer af kål i vores råvareindeks.

Kål er en fantastisk og alsidig grøntsag, som du kan twiste i et utal af forskellige måder. Så glæd dig til at dykke ned i de mange sunde opskrifter, og find inspiration til, hvordan du kan bruge kål i madlavningen, når du følger MK principperne.

Psst, du finder også mange opskrifter med kål i ‘Moppedrengen‘ – vores nye e-bog. 🥬

God fornøjelse! 🥦

Sunde opskrifter fra magasinerne samlet i en e-bog

Du finder masser af sunde opskrifter med kål i vores nyeste skud på stammen: en ordentlig moppedreng af en e-bog fyldt med lækre sager. Deraf navnet! 😁

Hvornår er kål i sæson?

Det afhænger lidt af, hvilken type kål du kigger på. Blomkål og spidskål er for eksempel i sæson allerede fra juni af, mens de grovere kåltyper som rødkål, hvidkål og grønkål kommer i sæson, når vi nærmer os efterårsmånederne. Så der er altså rig mulighed for at gå på opdagelse i kålverdenen. Prøv dig endelig frem med de mange forskellige slags kål i køkkenet.

Hvorfor er kål sundt?

For mange af os, er noget af det første, vi tænker, når vi hører ‘sund mad’, ting som broccoli og grønkål. Hvorfor er det, at disse grøntsager har fået sådan et godt ry inden for sundhedsverdenen?

Ser vi på for eksempel rødkål og hvidkål, så er disse grøntsager gode kilde til vitamin c, vitamin k og ikke mindst kostfibre. Dem finder du faktisk masser af i alle kåltyper, da kål er en grov grøntsag og derfor indeholder en god portion af de sunde kostfibre. De hjælper os med at holde på mæthedsfornemmelsen, og så er de gode for vores tarmbakterier.

Broccoli er en god kilde til vitamin A, som er vigtig for at vedligeholde vores syn, en sund knoglevækst og et styrket immunforsvar. Grønkål har et højt indhold af calcium, som kroppen bruger til at holde vores tænder og knogler sunde.

Så alt i alt er kål i alle afskygninger en fremragende kilde til vitaminer, mineraler og kostfibre, som alle er vigtige for at vedligeholde en sund og funktionel krop.

Og så har kål ligesom alle andre grøntsager et lavt indhold af kalorier. Det betyder, at vi bare kan spise løs i de mængder, vi har lyst til – herligt! Derfor finder du generelt masser af grøntsager i de sunde opskrifter her i MK Universet.

I blogindlægget ‘Bvadr! Derfor spytter børnene broccolien ud’ kan du blive klogere på, hvorfor børn typisk afskyr de grønne sager.

Grøntsager til børnene

Læs grunden til, at børnene brokker sig, når du prøver at snige grøntsager i dem.

Hvordan bruger jeg de forskellige kåltyper?

Rødkål og hvidkål

Smagen af kål kan variere meget, alt efter hvilken type kål du har fået fingrene i. Den måske mest ‘kradse’ og karakteristiske smag finder du i rødkål og hvidkål, som tit bliver brugt i det traditionelle danske køkken. Rødkål bruger vi særligt i juletiden herhjemme, men det er også skønt at bruge i efterårssalater.

Rødkål og grønkål komplimenterer hinanden noget så fint, så du kan for eksempel prøve dig frem med salater, hvor du bruger begge typer kål. Det smager skønt i kombination med citrussmage, nødder og æbler. Rødkål og hvidkål minder meget om hinanden i smagen, og kan derfor nemt byttes ud med hinanden i diverse opskrifter.

Vi har samlet nogle skønne sunde retter, hvor rødkål og hvidkål får lov til at stråle – dem finder du her:

✔️ Kålkaos med laks og hindbærdressing
Opskriften findes her på sitet, i app’en og i MK magasinet, januar 2019.

✔️ Regnbuesalat
Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ‘Salater med smæk på smagen’, og i e-bogen ’10 af MK’s ynglingssalater’.

✔️ Coleslaw ala MK
Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ‘Salater med smæk på smagen’ og i e-bogen ’10 af MK’s ynglingssalater’.

✔️ Rødkål med sharon, figen og kokos
Opskriften kan du finde her på sitet og i app’en.

Sunde opskrifter med rødkål

Det er jo næsten kunst! 😜 Rødkål pynter og er: sundt, sundt!

Spidskål

Spidskål er en af vores favorit kåltyper her i MK, og det er ikke uden grund. Sammenlignet med rødkål og hvidkåls karakteristiske og lidt tunge smag, er spidskål et let og friskt alternativ til din madlavning. Spidskål er en sommerlig kåltype, som kan høstes allerede i juni måned, hvor andre typer af kål typisk er i sæson fra det tidlige efterår og ind i vintermånederne.

Spidskål har en mild og forfriskende smag, som gør det velegnet at bruge i sunde sommersalater, for eksempel i kombination med ærter og jordbær.

I MK har vi været flittige med at snige spidskålet ind i alt fra lasagne til salater – her finder du nogle af vores favorit-opskrifter:

✔️ Spidskålslasagne
Opskriften findes i app’en, i bøgerne ‘Mission Sund Mad’ og ‘Mindre mavefedt, mere energi’ samt i familiekostplanen ‘MK for hele familien’ (e-bog).

✔️ Kålkoas på panden
Opskriften findes her på sitet, i e-bogen ‘Tab dig med MK principperne’, der er en 4-ugers kostplan, og i bogen ‘Gør kål på kærestekilo og single sul’.

✔️ Spicy spidskål
Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ‘Salater med smæk på smagen og i e-bogen ’10 af MK’s ynglingssalater’.

✔️ Mexico-knas
Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ‘Salater med smæk på smagen’ og i e-bogen ’10 af MK’s ynglingssalater’.

✔️ Alt i én pande
Opskriften findes her på sitet og i app’en.

✔️ Pastasalat
Opskriften findes i findes i app’en og i familiekostplanen ‘MK for hele familien’ (e-bog).

Sunde opskrifter med spidskål

Pastasalat er og bliver en klassiker! Og hvorfor ikke komme spidskål i?

Broccoli

Broccoli tilhører også kålfamilien, selvom smagen og anvendelsen af broccoli somme tider er en smule anderledes end andre kåltyper. Broccoli har en mild og afrundet smag, der kan minde lidt om asparges (måske du er stødt på afarten ‘aspargesbroccoli’ i dit supermarked?) og kan bruges i et væld af forskellige retter.

Broccoli smager skønt både rå i salater, dampet, i smoothies eller i sammenkogte retter. I MK bruger vi flittigt broccoli i vores populære grøntsagsbrød, i smoothies som for eksempel ‘antioxidant boost’ eller i supper, som en go’ greenie, der er perfekt til de køligere dage.

Vil du have mere inspiration til, hvordan du kan bruge broccoli i dan madlavning – så læs videre:

✔️ Broccolitoast
Opskriften findes her på sitet og i app’en.

✔️ Wokret
Opskriften findes i 4-ugers kostplanen ‘Tab dig med MK principperne’ (e-bog) og i bogen ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’.

✔️ Brombærsmoothie
Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ‘Start dagen med en smoothie’ og i e-bogen af samme navn. 👇🏼

Sunde opskrifter på smoothies

Broccoli er genialt at bruge i smoothies, intet mindre. Få fingrene i e-bogen med sunde opskrifter på den cremede favoritdrik her.

Grønkål

Grønkål har en anderledes tekstur end de fleste andre kåltyper, med sine krusede og kraftige blade. Smagen er ligesom bladene kraftig og har bid, hvilket gør grønkål skøn at bruge i for eksempel varme retter. Bladene bliver nemmere at tygge, når kålen er opvarmet.

Du kan med fordel massere grønkål med lidt olie og citronsaft for at gøre bladspidserne blødere og mere behaglige at spise – samtidig med at du tilføjer en lækker smag til din salat. I MK elsker vi at bruge grønkål i alt fra smoothies og salater til pandekager.

Her er nogle af vores favoritopskrifter, hvor grønkål er stjernen:

✔️ Greenie smoothie
Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ‘Start dagen med en smoothie’ og i e-bogen af samme navn.

✔️ Cæsarsalat
Opskriften findes i 4-ugers kostplanen ‘Tab dig med MK principperne’ (e-bog) og i bogen ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul.

✔️ Grønkålskaos 

Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ‘Salater med smæk på smagen’ og i ’10 af MK’s ynglingssalater’.

✔️ Grønne pandekager
Opskriften findes her på sitet, i app’en og i bogen ‘Mission Sund Mad’.

Opskrifter på pandekager – grønne pandekager hitter

Grønkål i pandekager. Prøv det! 💚💚💚 Læs også: ‘Pandekager på 15 måder‘.

Blomkål

Med sin milde og nøddeagtige smag er blomkål helt perfekt at bruge rå i lette og sommerlige retter, da den kommer i sæson allerede fra juni måned. Du kan også prøve at bage et helt blomkålshoved i ovnen, eller stege det som “bøffer” på grillen, da det giver en skøn og karamelliseret smag.

I MK er det vist ingen hemmelighed, at blomkål er en af vores favoritgrøntsager. Vi bruger det flittigt som et alternativ til ris og kartofler, i smoothies, brød og i pizzabunde.

Så slå dig løs i køkkenet, og prøv dig frem med blomkål a la MK – her finder du nogle af vores go-to retter:

✔️ Sticky rice med laks
Opskriften findes her på sitet, i app’en og i bogen ‘Mission Sund Mad’.

✔️ Ristaffel med æg
Opskriften findes i familiekostplanen ‘MK for hele familien’ (e-bog).

✔️ Thaikål med blomkål
Opskriften findes i app’en i opskriftspakken ’10 fyldige salater.

✔️ Blomkålsmos med pølsemix
Opskriften findes i bogen ‘Mission Sund Mad’.

✔️ Kålscones
Opskriften findes her på sitet og i app’en.

✔️ Blomkålspizza
Opskriften findes i bogen ‘Ny krop på 4 uger’ om Store Sonja.

✔️ Boller i Karry
Opskriften findes i app’en, i familiekostplanen, i bogen ‘Mission sund mad’ og i MK magasinet, november 2019.

Sunde opskrifter med blomkål - boller i karry med blomkålsris

Boller i karry med blomkålsris, ret så smart. Bon appetit …🧡

2 svar på “Kålguide – alt du skal vide om kål i sunde retter”

Lise-Lotte Bertelsenskriver:

Jeg spiser hele dagen ,

Lise-Lotte Bertelsenskriver:

Jeg spiser hele dagen , jeg kan ikke gå ikøkkenet uden at tage mad .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MK Nyhedsbrev



Tilmeld